Dampmaskinens Historie

284 Lokomotivet og Jernbanerne. En og samme Kjedel vil kunne gjore Tjeneste for flere Maskiner; skilt fra en Maskine, som nylig har været i Arbejde, og som nu skal renses og eftersees, i Forbindelse derefter med en anden, som er i Orden, vil den samme Kjedel som Følge af den uafbrudte Tjeneste ikke være underkastet de Aarsager til Forrin- gelse, som hidrøre fra Temperaturforandringernes Indflydelse paa Metallet. De Kul, som gaa med til at tænde op flere Gange, og de, som forbruges, medens Maskinen staar stille og sees efter, ville blive sparede, og Stenafsætningen, som netop er stærkest ved Afkølingen, vil blive undgaaet. Den Kapital, der fordres til Kjob og Vedligeholdelse af Lokomotiverne, vil altsaa betydelig formindskes. “ Dertil kom saa endnu, at Vedhængningen ved Midtskinnen skulde kunde afpasses efter Vægten af det Tog, der skulde trækkes. For at opnaa dette, fandt Séguier nemlig senere paa at fæste de to Hjul, der skulde klemmes ind mod Skinnen til en Slags Knibtang, en Tang nemlig, paa hvis korte Grene Hjulene vare satte fast, medens de lange vare forbundne med Toget; jo tungere dette altsaa var, desto stærkere klemte det de to Hjul mod Skinnen, og desto større blev Ved- hængningen. Det er, som man ser, ikke saa ganske faa Fordele, Opfinderen lovede, at hans System skulde frembyde, og dot skal heller ikke negtes, at det indeholder flere udmærkede Tanker, ikke mindst da den, at Vedhængningén afpasses efter Togets Vægt. Ingeniørerne tillagde imidlertid ikke Sagen nogen stor Betydning, især da ikke udenfor det Tilfælde, hvor det gjaldt at bofare stærke Holdninger; da Séguier imidlertid for- uden at faa det ind paa saadanne Steder, tillige vikle have det almindelig indført, o: altsaa vilde sætte det i Stedet for det sædvanlige Jernbanesystem, saa kunde de her ikke paa nogen Maade følge ham. Men hertil kom des- uden, at Vanskelighederne ved at konstruere et til Brug paa en saadan Bane passende Loko- motiv vare saa store, at det alene syntes at maatte gjore den hele Sag til intet. — Séguier 'arbejdede selv i flere Aar sammen med Inge- niøren Duméry paa et saadant Lokomotiv, men der kom ikke noget ud deraf, ialfald kom Løs- ningen da ikke fra nogen af dem. Det er en Englænder, Ingeniøren Fell, som har løst Op- gaven; han har været fuldstændig overbevist om, at Centralsystemet for stærke Holdninger havde nomtvistelige Fordele; det er derfor, at han ikke har villet lade Sagen dø hen, ikke har skyet store Anstrængelser og mange forgjæves Forsøg, — han har da saa rigtignok ogsaa Æren af at have naaet Maalet ■I Slutningen af 18G3 foretog han sin første Kjørsel med det nye Lokomotiv paa et særlig dertil anlagt Spor paa Vejen mellem Cromfort og High-Peak i Derbyshire, nærved Whaley- Bridge Stationen.' En Vej paa godt 450 Fods Længde og med en Holdning af /y udgaar fra denne Sta- tion, og her fik da nu Fell Lov at udlægge sine tre Skinnerækker, med Tilladelse til at fortsætte dem videre over en anden Skrænt paa omtrent den samme Længde, med Hold- ninger, der variere fra til og med fire Krumninger paa kun 160 Fods Radius hver. Midtskinnen blev lagt lial vortende Tomme højere end Sideskinnorne. Lokomotivet, som uden Vand og Kul vejede 14 Tons, mod Forsyning 16^ Tons, er afbildet i Figur 150. Det bestaar igrunden af to Ma- skiner, saaledes nemlig at forstaa, at det er et Komplex af to af hinanden fuldkommen uaf- hængige Dampkjedler, liver i Forbindelse med sin Maskine, Cylindre, Regulator o. s. v. Det ene Maskineri, dot, som virker paa de fire ydre Hjul, har to udvendige Cylindre; Hjulene, som ere sammenkoblede, have 23 " Tværmaal. Den anden Maskino, til hvilken der ligeledes horer to Cylindre, som ere anbragte mellem Hjulene, virker paa fire horizontaltliggende Hjul (se Fig. 151), som ved Hjælp af en Skrue og nogle