Dampmaskinens Historie

286 Lokomotivet og Jernbanerne. at udlægge et Spor deroppe; lykkedes Forsogene, saa var det Meningen, at faa Bevillingen udvidet til at gjælcle for en Jernbanelinie over hele Bjerget. Paa Jernbanen mellem Frankrig og Italien var der dengang en Afbrydelse af en halv Snes Mil mellem Saint-Michel i Frankrig og Susa i Piemont. Det var dem, der skulde ud- fyldes ved den Forbindelse, Tunnelen gjennem Bjerget skulde yde. Efter hvad man ventede, vikle Tunnelen imidlertid først blive færdig højt oppe i Halvfjerdserne, saa det havde lange Udsigter med den gjennemgaaende Trafik. Kunde der da nu skaffes en Forbindelse over Bjerget, saa var meget vundet. Selskabet fik altsaa let den attraaede Koncession til Forsøgs- banen; om Resten kunde der altid tales, naar det først havde vist sig, hvordan dette gik. Over Bjerget havde Napoleon I i Aarene 1803—10 ladet anlægge en ypperlig Vej fra Maurienne i Savoyen til Susa. Ad den gik hele Færdselen mellem de to Nabolande, hur- tigt — 12 Timer — i Sammenligning med før, men alfor langsomt naar man i 16 Timer havde tilbagelagt de 92 Mil fra Paris hermed. Langs denne Vej blev Forsøgsbanen i 1864—65 lagt ud. Den begyndte ved Lans-le-Bourg, 5168 Fod over Havet, og strakte sig derfra opefter mod Mont Genis Top til en Højde af 5649 Fod, hvilket altsaa udgjør en Stigning af 481 Fod; da Længden var en god Fjerdingvej, var Stigningen følgelig som 1 paa 13. Lande- vejens Brede er 32 Fod; Jernbanen kom heraf til at optage de 10 yderste Fod nærmest Dalen; et Rækværk adskilte clen fra Vejen. Det var den aller vanskeligste Del af hele Vejen over Bjerget, der her var valgt; baade indeholder den nemlig de stejleste Steder og navnlig ogsaa de skarpests Krumninger; Re- sultaterne af Forsogene maatte altsaa blive aldeles afgjørende for Systemets Anvende- lighed her. Forsøgene anstilledes nu i Sommeren 1865 med to Maskiner, den ene den, som allerede havde gjort Tjeneste ved Whaley-Bridge For- søgene, den anden en ny af noget forbedret Konstruktion. Med den første godtgjordes det, at den hele Strækning med Lethed kunde gjennemløbes i 8 Minuter, naar Trainets Vægt ikke overskred 16 Tons. Middelhastigheden var omtrent 2 Mil i Timen, o: noget større, end man havde tænkt sig. Med den anden Maskine naaecle man en Hastighed af ikke slet. Mil, naar Trainet bestod af 5 Vogne, der med Maskinen vejede 42 Tons; men man kom op til 2 Mil, naar der kun var 3 Vogne og 33 Tons Vægt Nedad Skraaningen oversteg Hastigheden paa Grund af de kraftige Bremser aldrig Mil. — Forsøgene viste altsaa klart Ypperliglieden af Feils System; de sloge dets Anvendelighed fast for Stignininger indtil T1.2. En Betænkning blev herefter afgivet af en i denne Anledning nedsat fransk Kommission, og Følgen deraf blev, at Brassey, Fell og Comp, under 4de Novbr. 1865 erholdt Koncession paa Banen over Bjerget, dog med den Indskrænk- ning, at Bevillingen skulde hare op at gjælde, naar Tunnelen blev færdig. Nu blev da den øvrige Del af Linien taget under Arbejde. I Zigzag kom Banen til at sno sig over Bjerget (se Figur 152), gjorende ialt 20 Krumninger, med Radier fra 127 Fod som Minimum til 851 Fod som Maximum. Den 23de Maj 1868 blev den prøvet første Gang, hvorefter den toges i Brug for Gods- befordring; den 15de Juni samme Aar aabnedes den for Persontrafiken. Anlæget havde kostet '4| Million Rigs- daler eller 400,000 Rd. for hver Mil. Heraf gik | med til Materielet, Resten til selve Anlæget, Tunneler, Broer, Snetage o. s. v. Det blev nemlig nødvendigt at træffe sær- egne Foranstaltninger for at skjærme Sporet mod de stærke Snefald; en kunstig Tunnel blev derfor opført i 1| Mils Længde, dan- net af 5 Fod lioje Plankevægge og et Tag