Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne. 287 af kannelerede Jernplader. Taget blev gjort aabent i Midten, forat Kogen kunde trænge ud. Hvor Sporet var udsat for Laviner, blev Tunnelen gjort stærkere, idet den opførtes af Murværk med et Tag, der fik samme Fald som det tilstødende Terræn, saa at Sneen uden Hindring kunde rulle ned over Taget. En kort Beretning*) om Farten ad denne Bane skal nu fuldstændiggjøre Beskrivelsen af den. „Paa den første Strækning (fra St. Michel) er Stigningen ikke synderlig stor, og Toget farer frem med jevn god Fart. Den forste Stigning træffe vi, naar vi ere komne en halv Mil opad Bjerget; Banen hæver sig der paa en Strækning af en halv Fjerdingvej efter For- holdet 1 : 18; men saa gaar det atter jevnt opad, indtil vi naa Stationen Modane, 2| danske Mil fra St. Michel og beliggende 1100 Fod liojere over Havet. Dette er den letteste Del af Vejen. Strax udenfor Modane findes der en af de stejleste Skraaninger paa hele Banen; man ser forbavset op ad Bakken og vilde ganske sikkert anse det for ligefrem umuligt for et Lokomotiv at slæbe et Tog derop, om man ikke vidste bedre. .De ti Minuters Ophold ere omme, Signalpiben lyder, og med fuld Damp bruser Toget ud fra Stationen. Efter at have tilbagelagt to hundrede Alen mærker man, at Farten sagtner, og den bliver nu stadig mindre og mindre, indtil den er sunken ned til en lille dansk Mil i Timen, og herved bliver det i Beglen, indtil man har naaet Toppen af Bak- ken; i Reglen, siger jeg, thi skulde det til- fældigvis skorte paa Damp**), vilde Toget gaa *) Baade dottij Stykke og det foran om Tunnelen er taget efter den Oversættelse af Whymper: Scrambles in the Alps, som findes i Fra alle Lande for 1871. **) Naar der her tales om at skorte paa Damp, da er det saa- ledes at forstaa, at Maskinens Ildsted or snevrere end <Uj almindelige Lokomotivers; der gaar altsaa mindre Luft igjennem i en given Tid, følgelig udvikles der en mindre Mængde Varme, og dermed igjen mindre Damp. Undertiden — især naar Sporet paa Grund af Regn eller Taage er glat — standser Maskinen derfor forpustet, indtil den liar samlet Damp nok for at kunne gaa videre. Krebsegang tilbage til Modane; Bremserne kunde vel med Lethed holde clet, men naar de bleve satte paa, vilde Lokomotivet ikke kunne slæbe det af Stedet. Stigningen er nu atter jevn indtil henimod Fort Lesseilion, hvor Banen løber højt oppe over Arc-Floden; idet den her bugter sig om- kring Klippen, og man ser ned i den skum- mende Flod dybt nede i Afgrunden, kommer man uvilkaarlig til at anstille den Betragtning: Sæt nu, at Lokomotivet lob af Sporet. Farten mindskes imidlertid meget betydeligt paa dette Sted, og der er sandsynligvis langt mindre Grund til at frygte for, at der vil ske nogen Ulykke nu, end dengang man kjørte med Dili- gencen. Det næste mærkelige Punkt er ved Ter- mignon. Dalen bojer her temmelig brat af imod Ost, og ved første -Øjekast bemærker man ikke, hvilken Vej Banen videre følger. Efter en stor Svingning til venstre gaar den i Zigzag tilbage og stiger lierpaa en Strækning af en Fjerdingvej ikke mindre end 324 Fod. Dette er maaske nok clet mest overraskende Sted paa hele Turen. Lans-le-Bourg Station ligger 6| Mil fra St. Michel og omtrent 2150 Fod højere; for at naa hertil have vi brugt 2 Timer 15 Minuter. Der bliver nu spændt nye og stærkere Loko- motiver for, thi det strengeste Arbejde forestaar. Fra denne Station op til Toppen af Bjerget gaar det stadig stejlt opad; paa en Strækning af li Mil hæver Banen sig 2170 Fod. Det er morsomt at iagttage Jernbane- togene fra Lans-le-Bourg. Over Trætoppene ser man Dampskyerne, som Lokomotivet ud- sender, stige op, idet de snart bevæge sig i en vis Retning, snart i den stik modsatte, af og til skjulte af de bedækkede Veje“ (o: den tid- ligere omtalte kunstige Tunnel) „og saa atter vise sig under aaben Himmel. Omtrent halv- vejs, inden man naar Toppen, standser Toget, forat Lokomotivet kan faa Vand; men Maski-