Dampmaskinens Historie

...........................................................................................................................................................................................>............... Lokomotivet og Jernbanerne. 291 Sporet bestaar af to sædvanlige Skinner og en midt imellem dem anbragt Tandstang, paa hvilken Drivhjulet løber. For at forhindre Glidning, er der til Tværsvellerne paa den ud- vendige Side af Yderskinnerne fæstet et System af Længdesveller; til yderligere Sikkerhed er endda med visse Mellemrum Svellerne fæstede i Murværk. Tandstangens Tværprofil dannes af 2 H Jern, mellem hvilke de prismatisk dan- nede, 5 “ brede Tænder, ere indsatte. Da For- færdigelsen af krumme Tandstænger■ til for- sk] ellige og især stærkt ktummede Kurver, naturligvis vilde være forbunden med betydelige Vanskeligheder, ere alle Kurverne hele Banen igjennem anlagte med 600 Fods Krumnings- radius, og Skinnerne konstruerede i Fabriken med tilsvarende Krumning. Bevægelsen foregaar nu paa den Maade, at Lokomotivets Drivhjul, der sidder under Ten- deren, griber ind i Tænderne paa Tandstangen. Kraften overføres ikke direkte fra Stempel- stangen til Drivhjulsaxen men derimod saaledes, at en anden Axe, der ligger parallelt med og noget foran Drivhjulsaxen, først bringes i Ro- tation paa sædvanlig Maade ved Krumtappe. Paa denne Axe sidder igjen to temmelig store Tandhjul, og liver af dem griber ind i et Drev paa Drivhjulsaxen, saa at denne altsaa tvinges til at gaa rundt, naar de omtalte Tandhjul rotere. Man kan se disse to Tandhjul paa Fig. 154; de sidde naturligvis saa højt, at de løbe klar af Banen. Man forstaar da nok, at Toget kan komme op; men naar det nu skal ned igjen, hvordan undgaaes da en altfor stærk Fart? Ja det er netop Vanskeligheden, det at undgaa en Ha- stighed, som er større end Normalhastigheden. Det sker dog imidlertid paa følgende Maade. Paa det Sted, livor Damprørene dele sig for at føre Dampen til Cylindrene, sidder en Ventil, der kan aabnes og lukkes ved Træk i en Snor, som Føreren liar i sin Magt; er den lukket, cirkulerer Dampen paa sædvanlig Maade. Skal Toget nu ned, saa spærres der af for Dampen, Bremserne løsnes meget langsomt, og Ventilen aabnes. Paa Grund af sin Vægt løber Loko- motivet da ned; Drivhjulet gaar rundt, tager Stempelstangen og dermed Stemplet med sig, og idet der da derved frembringes en Sugning, strømmer cler Luft ind i Cylinderen gjennem Ventilen. Gaar Stemplet nu tilbage, saa maa denne Luft, saafremt der sørges for at den ikke kan slippe ud, naturligvis sammentrykkes, og derfra maa der hidrøre en Modstand, som lidt efter lidt maa formindske Hastigheden af Driv- hjulets Omdrejning og altsaa tilsidst bringe Maskinen til at staa stille; men Foreren kan ved at aabne en anden Ventil lade noget af den saaledes komprimerede Luft slippe ud igjen, og det indsees altsaa, at lian har i sin Magt at holde Hastigheden saa lille, som han vil; der kan stoppes, blot ved at holde den sidste Ventil lukket. Skal Standsningen ske meget hurtigt, saa kunne desuden baade Bremserne sættes i Gang og Dampen anvendes som Kontradamp, og i saa Tilfælde kan Maskinen bringes istaa paa blot 6 Fods Spillerum. At en Tur paa denne Bane naturligvis maa være meget interessant, det vil man let forstaa; det hele er saa ejendommeligt og saa overraskende dristigt, at enhver, der endog kun har den aller tarveligste Interesse for mekaniske Anlæg, ikke kan andet end spærre -Øjnene vidt op, naar lian for første Gang ser det. Forfatteren har i Sommer sammen med sin højtærede Forlægger gjort Turen, og han kan forsikre, at af alt det meget i Retning af Mekanik interessante, der var at se i Schweiz, var dette Anlæg ubetinget det, der mest be- slaglagde Opmærksomheden. En Skildring af Farten, haaber lian, vil lier ikke være uvel- kommen. Vi toge fra Luzern med Dampskibet om Morgenen Kl. 8. Baade Rigi og Pilatus, og hvad nu alle Bjergene omkring Søen hedde, vare endnu indhyllede i et Taageslor; det saa