Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
...........................................................................................................................................................................................>...............
Lokomotivet og Jernbanerne.
291
Sporet bestaar af to sædvanlige Skinner
og en midt imellem dem anbragt Tandstang,
paa hvilken Drivhjulet løber. For at forhindre
Glidning, er der til Tværsvellerne paa den ud-
vendige Side af Yderskinnerne fæstet et System
af Længdesveller; til yderligere Sikkerhed er
endda med visse Mellemrum Svellerne fæstede
i Murværk. Tandstangens Tværprofil dannes
af 2 H Jern, mellem hvilke de prismatisk dan-
nede, 5 “ brede Tænder, ere indsatte. Da For-
færdigelsen af krumme Tandstænger■ til for-
sk] ellige og især stærkt ktummede Kurver,
naturligvis vilde være forbunden med betydelige
Vanskeligheder, ere alle Kurverne hele Banen
igjennem anlagte med 600 Fods Krumnings-
radius, og Skinnerne konstruerede i Fabriken
med tilsvarende Krumning.
Bevægelsen foregaar nu paa den Maade,
at Lokomotivets Drivhjul, der sidder under Ten-
deren, griber ind i Tænderne paa Tandstangen.
Kraften overføres ikke direkte fra Stempel-
stangen til Drivhjulsaxen men derimod saaledes,
at en anden Axe, der ligger parallelt med og
noget foran Drivhjulsaxen, først bringes i Ro-
tation paa sædvanlig Maade ved Krumtappe.
Paa denne Axe sidder igjen to temmelig store
Tandhjul, og liver af dem griber ind i et Drev
paa Drivhjulsaxen, saa at denne altsaa tvinges
til at gaa rundt, naar de omtalte Tandhjul
rotere. Man kan se disse to Tandhjul paa Fig.
154; de sidde naturligvis saa højt, at de løbe
klar af Banen.
Man forstaar da nok, at Toget kan komme
op; men naar det nu skal ned igjen, hvordan
undgaaes da en altfor stærk Fart? Ja det er
netop Vanskeligheden, det at undgaa en Ha-
stighed, som er større end Normalhastigheden.
Det sker dog imidlertid paa følgende Maade.
Paa det Sted, livor Damprørene dele sig for at
føre Dampen til Cylindrene, sidder en Ventil,
der kan aabnes og lukkes ved Træk i en Snor,
som Føreren liar i sin Magt; er den lukket,
cirkulerer Dampen paa sædvanlig Maade. Skal
Toget nu ned, saa spærres der af for Dampen,
Bremserne løsnes meget langsomt, og Ventilen
aabnes. Paa Grund af sin Vægt løber Loko-
motivet da ned; Drivhjulet gaar rundt, tager
Stempelstangen og dermed Stemplet med sig,
og idet der da derved frembringes en Sugning,
strømmer cler Luft ind i Cylinderen gjennem
Ventilen. Gaar Stemplet nu tilbage, saa maa
denne Luft, saafremt der sørges for at den ikke
kan slippe ud, naturligvis sammentrykkes, og
derfra maa der hidrøre en Modstand, som lidt
efter lidt maa formindske Hastigheden af Driv-
hjulets Omdrejning og altsaa tilsidst bringe
Maskinen til at staa stille; men Foreren kan
ved at aabne en anden Ventil lade noget af
den saaledes komprimerede Luft slippe ud igjen,
og det indsees altsaa, at lian har i sin Magt at
holde Hastigheden saa lille, som han vil; der
kan stoppes, blot ved at holde den sidste Ventil
lukket. Skal Standsningen ske meget hurtigt,
saa kunne desuden baade Bremserne sættes i
Gang og Dampen anvendes som Kontradamp,
og i saa Tilfælde kan Maskinen bringes istaa
paa blot 6 Fods Spillerum.
At en Tur paa denne Bane naturligvis
maa være meget interessant, det vil man let
forstaa; det hele er saa ejendommeligt og saa
overraskende dristigt, at enhver, der endog
kun har den aller tarveligste Interesse for
mekaniske Anlæg, ikke kan andet end spærre
-Øjnene vidt op, naar lian for første Gang ser
det. Forfatteren har i Sommer sammen med
sin højtærede Forlægger gjort Turen, og han
kan forsikre, at af alt det meget i Retning af
Mekanik interessante, der var at se i Schweiz,
var dette Anlæg ubetinget det, der mest be-
slaglagde Opmærksomheden. En Skildring af
Farten, haaber lian, vil lier ikke være uvel-
kommen.
Vi toge fra Luzern med Dampskibet om
Morgenen Kl. 8. Baade Rigi og Pilatus, og
hvad nu alle Bjergene omkring Søen hedde,
vare endnu indhyllede i et Taageslor; det saa