Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
292 Lokomotivet og Jernbanerne, paa mange Steder ud, som var det store ko- gende Kjedler, der laa deroppe og udsendte tætte Dampskyer. Temmelig langsomt gied den store Damper afsted med os, koldt og skarpt blæste Vinden ned fra Bjergene — vi begyndte allerede at frygte for, at det for- ønskede gode Vejr skulde slaa os fejl. „De skal blive Natten over deroppe«, sagde en den første Station Weggis, da var Rigi Kulm kun endnu overtrukket med det blaalige Skjær, der betegner Vanddampenes Opstigning ved Solstraalernes Magt. Pilatus kogte endnu, men ham sejlede vi jo fra, han var jo desuden heller ikke andet for os end Staffage i Landskabet, og den Rolle udførte han upaaklageligt. Fra Weggis til Vitznau sejler man Kysten temmelig Fig. 153. Et Tog paa Rigibanen ved Stationen Vitznau. (Efter Photographi). hollandsk Kaptejn, der havde Orlov fra sin Tjeneste paa Java og nu benyttede den til at gjore en Europatur, „bliv deroppe til imorgen Formiddag, saadan gjør jeg; man bor paa Rigi se Solen staa op. Bliver det saa ogsaa lidt daarligt Vejr idag, saa er det nok forbi til imorgen. “ Men heldigvis blev det ikke daar- ligt Vejr; efterliaanden som vi kom ud lettede Taagerne; da vi sejlede forbi Kiissnachterbugten havde vi allerede saa klar Luft, at vi temmelig tydeligt kunde se den navnkundige By inderst inde i Vigen, og da Dampskibet lagde til ved | nær, hele Tiden lige under Eigiaffaldet; man staar og ser derop, man helder Hovedet mere og mere tilbage, efterliaanden som man kom- mer frem, for at se Stenen*) paaToppen; man spørger sig selv, hvor er det dog muligt, at en Jernbane kan lobe derop, og hvor gaar den — man ser nemlig, selv naar man er kommen *) Der er øverst oppe paa Rigi Kulm opsat en stor Sandstens- blok af Form som en flrsidet Piedestal til en. Statue. En ihærdig Landsmand har rimeligvis villet give Turisterne en Prove paa dansk Udholdenhed, ialfald har han med Bogstaver paa over 2 Tommers Højde i den temmelig haarde Sten indridset Ordene: Poulsen, Danmark. Skade at man dog er i Uvished om, hvem denne Hr. Poulsen er.