Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomotivet og Jernbanerne.
•293
Vitznau saa nær, at man horer Lokomotivet
fløjte derinde, intet som helst til den. Men
naar saa Dampskibet lægger bi, og Passagererne
begynde at gaa i Land, saa hører man nogle
faa Skridt tilhøjre for sig den summende Lyd,
som Dampen giver, naar den trænger ud af
Ventilhullerne; man aner da, at den Bygning,
der set fra Dampskibet nærmest ligner et
teriel nok (der haves for Øjeblikket 8 Lokomo-
tiver), vilde afgaa Supplementtog hver syvende
Minut efter det regulære Tog — kun faa læste
disse Plakater, og endnu færre toge dem til
Følge. Vi, som hovedsagelig vare komne for
at se Banen, havde intet imod at vente; vi
vidste fra Luzern, at alle vikle komme med,
vi gav os altsaa god Tid og fik derfor For-
rig. 154. Toget passerer Kigibroen.
(Efter Photograplii).
Værtshus, er Stationen, og var man endnu i
Tvivl, saa* vilde i ethvert Tilfælde Tilstrøm-
ningen derhen og Trængselen foran det ene
Vindue, hvorigjennem Billetsalget foregaar,
tydeligt sige en, at man kun var nogle faa
Favne fra den mærkværdigste af alle Jernbaner.
Stor var Trængselen; alle vilde have Billet
strax for at komme med første Tog; de puffede
og stønnede for at komme frem, og det hjalp
ikke, at der i Vinduet var opslaaet Plakater,
som bekjendtgjorde, at der, for saa vidt der var
Trang dertil, og for saa vidt Banen ejede Ma-
nøjclscn af at se to Tog afgaa før vort og et
Godstog forberedes til Afgang efter os, og
endelig fik vi en ganske fortrinlig Plads.
Ved selve Stationen ligger Sporet hori-
zontal og kun nedad Soen til henimod Loko-
motivhuset, der ligger noget sydligere end
Stationen, helder det lidt. Den første Del af
Farten foregaar altsaa paa jevn Grund, og der
er ikke meget at se. Man kjorer baglænds
med Ansigtet vendt mod Lokomotivet, der, som
alt anført, altid er placeret nederst; man har
imellem Bygningerne ingen Udsigt, ikke, engang