Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
 Lokomotivet og Jernbanerne. •293 Vitznau saa nær, at man horer Lokomotivet fløjte derinde, intet som helst til den. Men naar saa Dampskibet lægger bi, og Passagererne begynde at gaa i Land, saa hører man nogle faa Skridt tilhøjre for sig den summende Lyd, som Dampen giver, naar den trænger ud af Ventilhullerne; man aner da, at den Bygning, der set fra Dampskibet nærmest ligner et teriel nok (der haves for Øjeblikket 8 Lokomo- tiver), vilde afgaa Supplementtog hver syvende Minut efter det regulære Tog — kun faa læste disse Plakater, og endnu færre toge dem til Følge. Vi, som hovedsagelig vare komne for at se Banen, havde intet imod at vente; vi vidste fra Luzern, at alle vikle komme med, vi gav os altsaa god Tid og fik derfor For- rig. 154. Toget passerer Kigibroen. (Efter Photograplii). Værtshus, er Stationen, og var man endnu i Tvivl, saa* vilde i ethvert Tilfælde Tilstrøm- ningen derhen og Trængselen foran det ene Vindue, hvorigjennem Billetsalget foregaar, tydeligt sige en, at man kun var nogle faa Favne fra den mærkværdigste af alle Jernbaner. Stor var Trængselen; alle vilde have Billet strax for at komme med første Tog; de puffede og stønnede for at komme frem, og det hjalp ikke, at der i Vinduet var opslaaet Plakater, som bekjendtgjorde, at der, for saa vidt der var Trang dertil, og for saa vidt Banen ejede Ma- nøjclscn af at se to Tog afgaa før vort og et Godstog forberedes til Afgang efter os, og endelig fik vi en ganske fortrinlig Plads. Ved selve Stationen ligger Sporet hori- zontal og kun nedad Soen til henimod Loko- motivhuset, der ligger noget sydligere end Stationen, helder det lidt. Den første Del af Farten foregaar altsaa paa jevn Grund, og der er ikke meget at se. Man kjorer baglænds med Ansigtet vendt mod Lokomotivet, der, som alt anført, altid er placeret nederst; man har imellem Bygningerne ingen Udsigt, ikke, engang