Dampmaskinens Historie

296 Lokomotivet og Jernbanerne. svinger med Haanden og ler hjerteligt deraf. Strax efter ser vi ham hoppe et Par Gange op og ned, idet han passerer Skiftet, hvis Betje- ningspersonale han rimeligvis gjør den samme interessante Meddelelse, thi ogsaa de faa plud- selig et Anfald af Lattermildhed, medens Bane- vogteren, der er sig sit Ansvar bevidst, ikke fortrækker en Mine, uagtet han staar saa nær, at han maa have hørt, hvad der blev sagt. Men hans Deltagelse for det forbipasserede Tog er ogsaa allerede forbi; det er kommen udenfor hans Omraade og ned paa hans Nabos Terri- torium; lian har nu kun Opmærksomheden hen- vendt paa de næste to Tog, der, det ene efter det andet, med faa Minuters Mellemrum ogsaa lykkelig og vel komme hans Terræn forbi, atter til stor Glæde for vor Konduktør, atter med fortrolige Hilsener til Folkene ved Sporskiftet. Saa piber det igjen et Par Gange, saa lyder Hornet atter, vor Maskinfører drejer Hanen fra sin DampfLøjte og piber med, og saa gaar det atter op. Ind i et Slags Hulvej løber Toget, saa Udsigten mod Søen afbrydes, men det varer ikke ret længe, ikke længere end at man netop faar Tid til at se sig om efter, hvor vidt der ogsaa paa den anden Side ind ad Bjerget til vil komme en Grusvæg ivejen; saa kjere vi atter ud til den frie Flade, iid til en fri og vid Udsigt baade over Søen og ind imellem og over Bjergene paa den mod- satte Bred, langt, langt ind til Berner Ober- lands Bjergene, der med snedækte Tinder hæve sig den ene bag don anden i de mest bizarre Former. Som om vort eget Bjerg imidlertid ikke vilde taale, at vi saa udelukkende beskjæftige os med dem derovre, rykker det os nu igjen nær- mere ind paa Livet, og som om det vilde vise os, at det, om end ikke med Sne paa Issen, og et rent Barn i Sammenligning med dom, dog har Bjergnatur i sig og kan blive vredt og truende, har det rundt om sin Fod paa den Højslette, hvorpaa vi kjore, spredt en Del store Blokke. „Her skete for en halv Snes Aar siden en Katastrophe“, sagde den gamle Schwei- zer, der med sine to Børn udgjorde vort hele Rejseselskab, „og det hændes jo af og til, at der falder nogle Sten ned, — en lystelig Op- lysning, naar man just kjarer der forbi. Men heldigvis var Bjerget den Dag i godt Humør og sendte os ikke saameget som den aller mindste Stenstump ned; vi kom altsaa godt forbi den hele Strækning, hvor Nedfaldet var sket, og dampede strax efter ind til den første Station Ro mi ti. Her gjores et Ophold paa nogle Minuter, medens Maskinen bliver smurt og Tender- beholderen forsynes med Vand; saa gaar det atter fremad, først med nogen Forsigtighed, indtil det andet Sporskifte, der her strax udenfor Stationsbygningen atter forener de to Spor, er vel passeret. Derefter sættes Farten op til det reglementerede, og nu gaar det da opad, paa en lang Strækning gjennem en vild Egn, hvor Klippen hænger ud over Banen til den ene Side, medens Afgrunden i foruroligende Nær- hed gaber veel den anden. Paa denne Stræk- ning var Banen under Reparation; Arbejderne — alle Italienere, saasom Schweizerne ikke vare at faa til saa billig Pris som dem — klemte sig opad Skrænten, medens vi kjørte forbi, iforvejen ved Tonerne fra Banevogternes Signal- horn underrettede om, at Toget strax vilde svinge ind i den Krumning, hvor de vare be- skjæftede. Længere oppe, hvor Udsigten atter aabnede sig ind mod Landet efter, saa man Forarbejderne til den nye Bane, der skal an- lægges efter samme System ad Rigi-Scheidegg til; videre og mere udstrakt blev det Parti, man kunde overse, indad til opad og over de mange Bakker, der herfra følge den ene efter den anden lige op til Kulmeh, udad til over Soen, der nn allerede paa Grund af den Højde, hvori vi befandt os over den, syntes svundet ind til en smal Stribe, som bugtede og slyn- gede sig mellem de mange Udløbere fra Bjergene