Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomotivet og Jernbanerne.
Om nu Rigibanen kan betale sig? Ja, i
det mindste hidtil liar den betalt sig godt.
Den aabnes sidst i Maj og holder op at kjere
fra 1ste Oktober; nu har den været i Drift paa
tredie Aar, dog saaledes, at det sidste Stykke,
Staffelhohe-Kulm, først iaar er kommet med.
I den Tid har clen givet, i første Aar 18 pCt,
i andet 15; men Konfluxen er jo ogsaa stor,
299
_____
stor Hastighed; men gaar Toget over paa en
stærk Holdning, saa reduceres blot Hastigheden,
men saa forøges til Gjengjæld Trækkekraften.
Maskinen arbejder derfor ligesom Felis
Maskine paa dobbelt Maade, nemlig for det
første som almindelig Maskine paa fire Hjul,
der løber paa to parallels Skinnerækker og
holdes fåst paa dem ved Hjælp af Plancher;
og Taxten er ingenlunde billig. Syv Francs
for Turen op, og det halve for at komme ned, p
eller altsaa ialt circa 4 Bell, dansk, det er en
temmelig glubende Betaling.
Et System, som rigtignok ikke endnu har
været underkastet praktisk Prøvelse, og om
hvilket der altsaa ikke lader sig afsige nogen
endelig Dom, fortjener dog paa Grund af sin
Originalitet her at anføres. Det er det af
Schweizeren Wetli i 1868 foreslaaede, og som
han nærmest tænkte sig bragt i Anvendelse
paa Alpebanerne, især St. Gotthardsbanen, men
som han dog ogsaa mener med Fordel vil
kunne anvendes paa saadanne Punkter af de
almindelige Baner, livor Forholdene frembyde
nogen Vanskelighed, især i Henseende til Stig-
ningerne. Man vil maaske sige, at det samme
lige saa godt kunde opnaaes ved de alt om-
talte Systemer, for saa vidt man paa de van-
skelige Punkter kunde lægge en Midtskinne, og
saa lade de horizontale Hjul paa Feils Maskine
eller Tandhjulet paa Rickenbachs Maskine be-
gynde at tage fat her; men Wetli mener dog
udaf sine Beregninger at kunne godtgjøre, at
hans System lier har en stor Fordel fremfor de
øvrige, idet den Modstand, hans Hjul indfører,
skal være forholdsvis ubetydelig i Sammen-
ligning med clen, de andre Systemer medføre.
Hans System skal da altsaa være et uni-
versalt System, anvendeligt under alle Forhold,
saaledes at forstaa at hvor Banerne kun liave
ringe Stigning, og livor der altsaa slet ikke
skal gjores Forandringer i livad som alt be-
staar, der løber Maskinen som sædvanlig med
Fig. 155.
Fig. 156.
Wetlis Spiralhjul og Ledeskinuer.
men dernæst er den forsynet med et særegent
Maskineri til, som sætter Spiralhjulene, som
lian kalder dem, i Gang, naar det behøves.
Disse Spiralhjul, af hvilke Figurerne 155 og
156 give et Par Afbildninger, ere, som man
ser, snarere Valser end Hjul. Der er paa hvert
Hjul anbragt to Par stærke Skruegænge?, af
hvilke det ene er drejet til højre, clet andet
til venstre; de løbe sammen midt paa Hjulet