Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Lokomotivet og Jernbanerne. Om nu Rigibanen kan betale sig? Ja, i det mindste hidtil liar den betalt sig godt. Den aabnes sidst i Maj og holder op at kjere fra 1ste Oktober; nu har den været i Drift paa tredie Aar, dog saaledes, at det sidste Stykke, Staffelhohe-Kulm, først iaar er kommet med. I den Tid har clen givet, i første Aar 18 pCt, i andet 15; men Konfluxen er jo ogsaa stor, 299 _____ stor Hastighed; men gaar Toget over paa en stærk Holdning, saa reduceres blot Hastigheden, men saa forøges til Gjengjæld Trækkekraften. Maskinen arbejder derfor ligesom Felis Maskine paa dobbelt Maade, nemlig for det første som almindelig Maskine paa fire Hjul, der løber paa to parallels Skinnerækker og holdes fåst paa dem ved Hjælp af Plancher; og Taxten er ingenlunde billig. Syv Francs for Turen op, og det halve for at komme ned, p eller altsaa ialt circa 4 Bell, dansk, det er en temmelig glubende Betaling. Et System, som rigtignok ikke endnu har været underkastet praktisk Prøvelse, og om hvilket der altsaa ikke lader sig afsige nogen endelig Dom, fortjener dog paa Grund af sin Originalitet her at anføres. Det er det af Schweizeren Wetli i 1868 foreslaaede, og som han nærmest tænkte sig bragt i Anvendelse paa Alpebanerne, især St. Gotthardsbanen, men som han dog ogsaa mener med Fordel vil kunne anvendes paa saadanne Punkter af de almindelige Baner, livor Forholdene frembyde nogen Vanskelighed, især i Henseende til Stig- ningerne. Man vil maaske sige, at det samme lige saa godt kunde opnaaes ved de alt om- talte Systemer, for saa vidt man paa de van- skelige Punkter kunde lægge en Midtskinne, og saa lade de horizontale Hjul paa Feils Maskine eller Tandhjulet paa Rickenbachs Maskine be- gynde at tage fat her; men Wetli mener dog udaf sine Beregninger at kunne godtgjøre, at hans System lier har en stor Fordel fremfor de øvrige, idet den Modstand, hans Hjul indfører, skal være forholdsvis ubetydelig i Sammen- ligning med clen, de andre Systemer medføre. Hans System skal da altsaa være et uni- versalt System, anvendeligt under alle Forhold, saaledes at forstaa at hvor Banerne kun liave ringe Stigning, og livor der altsaa slet ikke skal gjores Forandringer i livad som alt be- staar, der løber Maskinen som sædvanlig med Fig. 155. Fig. 156. Wetlis Spiralhjul og Ledeskinuer. men dernæst er den forsynet med et særegent Maskineri til, som sætter Spiralhjulene, som lian kalder dem, i Gang, naar det behøves. Disse Spiralhjul, af hvilke Figurerne 155 og 156 give et Par Afbildninger, ere, som man ser, snarere Valser end Hjul. Der er paa hvert Hjul anbragt to Par stærke Skruegænge?, af hvilke det ene er drejet til højre, clet andet til venstre; de løbe sammen midt paa Hjulet