Dampmaskinens Historie

Lokomotivet og Jernbanerne, 301 en Krumning, saa indsees det, at de fire skraa Hjul ville forhindre Hjulaxlen fra at dreje sig lien i en anden Stilling, end den, der er For- længelsen af Krumningens Radius paa det Steel (normal til Kurven); den indtager altsaa i hvert -Øjeblik netop den Stilling, den bar have, Fig. 157. Aruoux’s Hjul. der er ikke Tale om, at noget af Hjulene slæber, der er kort sagt, livad der bør være, men hvad man rigtignok lieller ikke uden en saa kompliceret Indretning kan opnaa. Denne Komplikation og de deraf følgende store Ved- ligeholdelsesomkostninger er imidlertid netop den ene af Systemets svage Sider; den anden er den, at Hjulene som Følge af deres Bevæge- lighed ikke kunne sammenkobles, saa at man altsaa i Henseende til Trækkekraft ikke kan komme saa vidt som ellers; det kan derfor kun bruges til lette Træn. Vi have endnu at bemærke, at Systemet med faststaaende Maskiner endnu stadig gjjør Tjeneste paa mange Steder, livor Stig- ningerne ere stejle. Det er allerede fra Om- talen af St. Etiennebanen (Side 223 og 224) bekjenclt, hvorledes den arbejder; man ved, at Bevægelsen fremkaldes ved Tove, som af en eller flere faststaaende Dampmaskiner hales ind til det Sted, hvor Maskinen staar, og saa tage de Vogne med sig, som ere bundne fast til dem; man vil indse, at der i cle hertil fornødne Dispositioner kan gjores en og anden Variation; — naar vi da nu bemærke, at saadant er sket, saa vil man vist fritage os fra at gaa nærmere inel lierpaa, thi der er her i ingen Henseende noget usædvanligt at se eller hore, det gaar saa simpelt og ligefrem til, at enhver med største Lethed vil kunne forstaa Sammenhængen. Vi indskrænke os da altsaa til at slaa fast, at cle stationære Maskiner paa mange Steder trække Vogne frem, og gaa derefter over til i et sidste Afsnit at meddele hvad der endnu forekommer os værd at lægge Mærke til i Dampmaskinens Historie.