Dampmaskinens Historie

Lokomobilerne. 303 eller Skorstensmure. I saa Tilfælde kom Spørgs- maalet op, og det kunde naturligvis ikke løses paa den Maade, at man blot tog Kjedlen paa en Vogn og Maskinen paa en anden og saa trak afsted med dem, thi det var upraktisk; der maatte træffes andre Dispositioner, først og fremmest maatte da f. Ex. Kjedel og Maskine udgjøre et. Men der kom endnu en hel Klasse af Ar- bejder med, som maatte kunne, og som kan udføres ved Dampmaskinens Hjælp, vi mene Landboarbejderne, Pløjning, Tærkning, Hakning o. s. v. Det kunde jo da heller ikke være andet, end at man ogsaa i disse Retninger maatte komme til at ønske den Hjælp af Damp- maskinen, som man i saa fortrinlig en Grad saa ydet i enhver anden Industri; thi det er da vistnok, at enhver Landbodrift i sit Væsen aldeles ikke er forskj ellig fra et industrielt Etablissement. I det sidste fabrikerer man Tøjer af animalske eller vegetabilske Bestand- dele, — af Kludene fabrikerer man Papir — af Kul laver man Gas — af Ler og Porcellæn- jord Fajance og Porcellæn — af Metallerne Værktøj, Luxus- og Brugsgenstande — kort sagt af Raamaterialier i enhver Retning laver man ved Naturkræfternes Hjælp de utallige Frembringelser, der til daglig Brug gaa under Navnet Industriprodukter; men arbejder man ikke ved de selv samme Kræfters Hjælp i Landbodriften, gjør man der andet end det selv samme, at omdanne, forarbejde, tilvirke eller hvad man nu vil kalde det, de Raamaterialier, Jorden direkte eller indirekte leverer, gaar man ikke der ud paa det samme, ved Arbejde af en eller anden Art at forskaffe Raastoffet en større Værdi, end det har som Raastof? Er det da nu saadan, saa maatte man jo nødvendigvis ledes ind paa det Ræsonnement: kan ikke Landboindustrien betjene sig af de samme me- kaniske Kræfter, som enhver anden Industri med Fordel benytter, kan ikke den Maskine, der mer end hundredefold fordobler Arbejds- kraften i Fabrikerne, kan ikke ogsaa den med lige saa stor Fordel benyttes i Landbruget, naturligvis med tilbørligt Hensyn til det spe- cielle i den Slags Arbejder. Det er Amerikanerne, der først have set Sagen paa den Maade. Paa deres uhyre Land- strækninger, hvor Befolkningen var meget tynd og spredt, og hvor Muskelkraften følgelig var kostbar, der opfordrede alt til at forsage Brugen af Maskiner. Der er da Tanken undfanget, og der er den med amerikansk Driftighed meget snart sat i Scene; der er allerede i Aarhun- dredets Begyndelse Opdyrkningen begyndt ved Hjælp af mekaniske Apparater af den forskjel- ligste Art, alle dog baserede paa at indskrænke den levende Arbejdskraft til det mindst mulige. Som den stærkeste af alle Kraftmaskiner kom Dampmaskinen her med, og det viste sig snart, at den ogsaa i denne Anvendelse ydede meget betydelige Tjenester. Efter Amerika slog først England ind paa samme Vej. I England, hvor Jorderne ere fordelte paa et forholdsvis ringe Antal Hænder, der raade over betydelige Kapitaler, der var, bedre end noget andet Sted i Europa, den Plads, hvor en paa en udstrakt Brug af Ma- skiner baseret Agerdyrkning maatte have Ud- sigt til at trænge igjennem. Der har da ogsaa ikke blot Fabrikationen, men ogsaa Brugen af Agerdyrkningsmaskiner i kort Tid hævet sig til en særdeles betydelig Højde, der har man allerede i mange Aar rundt om paa de store Ejendomme kunnet, se Muskelkraften afløst af mekaniske Apparater, der baade saa, meje og tærske Kornet, sprede Gjødningen, forfærdige Drænrør o. s. v. o. s. v. Derfra er Turen saa igjen kommen til dé øvrige europæiske Lande, Frankrig, Belgien, Tyskland o. s. v., men intet- steds har det hele naaet den Udvikling som netop der. — Nu følger det af sig selv, at Lokomobilet, saaledes som det maa være konstrueret for at kunne gjøre Fyldest i Landbruget, maa være i —T- ~ ------