Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
304
Lokomobilerne.
Besiddelse af væsenlig andre Egenskaber, end
dem, der fordes, naar det skal bruges i Indu-
striens Tjeneste. Navnlig maa dets Bevæge-
lighed, som det let sees, være meget større;
det er nemlig klart, at en Maskine, der skal
pumpe Vand op, lofte tunge Byrder o. s. v. og
som altsaa kan ventes at ville forblive i det
mindste nogle Dage paa et og samme Sted, at
den kan taale at være mindre let bevægelig
end en Maskine, der .skal bruges til at pløje,
meje, hakke o. s. v. og som tilmed i mang-
foldige Tilfælde maa transporteres paa daarlige
Markveje. Men adskillige andre Omstændig-
heder komme endnu her med baade i den ene
og den anden Retning, saa det bliver nødven-
digt, naar man vil have det rette Overblik, at
sondre mellem saadanne Lokomobiler, som
ere bestemte til Fabriksbrug o«’lim., os’
saadanne, der væsenligst ere Landbrugs-
lokomobiler.
Lokomobiler af første Art maa nødvendig-
vis opfylde den Hovedfordring at være økono-
miske og have en regelmæssig Gang; de maa
(lerfor have alle de Forbedringer, de sædvanlige
Dampmaskiner have, maa altsaa være temmelig
komplicerede og følgelig kræve en avet Maski-
nist til deres Pasning. Da de i Reglen kun
forflyttes lidt ad Gangen og paa gode Veje, er
deres Lethed i Retning af Transport en Bisag.
Det kan derfor meget godt være, at de slet
ikke engang ere forsynede med Hjul, men
altsaa ligefrem maa kjøres paa Vogne eller
Ruller fra Sted til Sted; paa den ariden Side
har man ogsaa set dem selvbevægelige, saa at
deres egen Maskinkraft har trukket dem frem;
i de fleste Tilfælde ere de dog’ vel forsynede
med sm-aa Støbejernshjul af fra 12 til 15 Tom-
mers Diameter, og de trækkes da frem af et
Par Heste.
Som Exempel paa dem afbilde vi her i
Figur 158 det, der er konstrueret af Fabri-
kanten Hermann-Lachapelle i Paris. Det I
mest iøjnefaldende ved dette Lokomobil er det,
at Kjedel og Maskine ere adskilte, eller rettere
at Kjedlen ikke, saaledes som i Landbrugs-
lokomobilerne, bærer Vægten af selve Maskinen.
Som man ser er navnlig den store Cylinder,
der optager hele Midtpartiet, og hvori Kjedlen
findes, aldeles adskilt fra. de to Segler paa
Siderne, af hvilke den ene bærer Dampcylin-
deren, den anden Fødepumpen, medens det
Tværstykke, der forbinder dem foroven, afgiver
Lejer til Axlen.
Selve Kjedlen og dens ejendommelige
Kogerør skulle vi strax omtale, her give vi
først en kort Beskrivelse af Maskinen, der som
alle andre Lokomobilmaskiner er en Højtryks-
maskine. Dampen kommer da ind i Cylinderen
D gjennem Damprøret F, som kan lukkes ved
Hanen E; PQ er Glideren, der ved P’Q er
forsynet med et Apparat, som tillader at af-
ændre Expansionen. Naar Dampen har virket,
ledes den af Afløbsroret gjennem Forsynings-,
vandet, som den altsaa bidrager til at opvarme,
og derfra op i Skorstenen (O Fig. 159), hvor
den, ligesom i Lokomotiverne, virker med til
at forøge Trækken. Paa Søjlen til venstre ser
man ved G Fødepumpen, der gjennem det med
Hanen I forsynede Rør suger Forsyningsvandet op
og derefter igjennem det andet Kor presser det
ind i Kjedlen. Pumpen drives af Plejlstangen
KR. B er Glasvandstandsmaaleren, der ved S
har en Udblæsningshane, som tjener til at se,
oiii den er i Orden; M,A,M og T ere Sikker-
hedsventilerne og deres Vægte, K Trykmaaleren.
Over Søjlernes Forbindelsesstykke sees Maskin-
axlen, som ligger i to Broncepandelejer; den
sættes paa sædvanlig Maade i Rotation veel en
Plejlstang fra Stempelstangen; V er Sving-
hjulet, der samtidig tjener som Remskive. Ved
Trækstangen O N kan Regulatoren, en almin-
delig Wattsk Centrifugalregulator, virke paa
det i Røret F anbragte Spjæld. Y endelig er
Pladen for Mandehullet, Z Pladen for et paa
Kjedlens nederste Del anbragt Hul, med hvilket