Dampmaskinens Historie

304 Lokomobilerne. Besiddelse af væsenlig andre Egenskaber, end dem, der fordes, naar det skal bruges i Indu- striens Tjeneste. Navnlig maa dets Bevæge- lighed, som det let sees, være meget større; det er nemlig klart, at en Maskine, der skal pumpe Vand op, lofte tunge Byrder o. s. v. og som altsaa kan ventes at ville forblive i det mindste nogle Dage paa et og samme Sted, at den kan taale at være mindre let bevægelig end en Maskine, der .skal bruges til at pløje, meje, hakke o. s. v. og som tilmed i mang- foldige Tilfælde maa transporteres paa daarlige Markveje. Men adskillige andre Omstændig- heder komme endnu her med baade i den ene og den anden Retning, saa det bliver nødven- digt, naar man vil have det rette Overblik, at sondre mellem saadanne Lokomobiler, som ere bestemte til Fabriksbrug o«’lim., os’ saadanne, der væsenligst ere Landbrugs- lokomobiler. Lokomobiler af første Art maa nødvendig- vis opfylde den Hovedfordring at være økono- miske og have en regelmæssig Gang; de maa (lerfor have alle de Forbedringer, de sædvanlige Dampmaskiner have, maa altsaa være temmelig komplicerede og følgelig kræve en avet Maski- nist til deres Pasning. Da de i Reglen kun forflyttes lidt ad Gangen og paa gode Veje, er deres Lethed i Retning af Transport en Bisag. Det kan derfor meget godt være, at de slet ikke engang ere forsynede med Hjul, men altsaa ligefrem maa kjøres paa Vogne eller Ruller fra Sted til Sted; paa den ariden Side har man ogsaa set dem selvbevægelige, saa at deres egen Maskinkraft har trukket dem frem; i de fleste Tilfælde ere de dog’ vel forsynede med sm-aa Støbejernshjul af fra 12 til 15 Tom- mers Diameter, og de trækkes da frem af et Par Heste. Som Exempel paa dem afbilde vi her i Figur 158 det, der er konstrueret af Fabri- kanten Hermann-Lachapelle i Paris. Det I mest iøjnefaldende ved dette Lokomobil er det, at Kjedel og Maskine ere adskilte, eller rettere at Kjedlen ikke, saaledes som i Landbrugs- lokomobilerne, bærer Vægten af selve Maskinen. Som man ser er navnlig den store Cylinder, der optager hele Midtpartiet, og hvori Kjedlen findes, aldeles adskilt fra. de to Segler paa Siderne, af hvilke den ene bærer Dampcylin- deren, den anden Fødepumpen, medens det Tværstykke, der forbinder dem foroven, afgiver Lejer til Axlen. Selve Kjedlen og dens ejendommelige Kogerør skulle vi strax omtale, her give vi først en kort Beskrivelse af Maskinen, der som alle andre Lokomobilmaskiner er en Højtryks- maskine. Dampen kommer da ind i Cylinderen D gjennem Damprøret F, som kan lukkes ved Hanen E; PQ er Glideren, der ved P’Q er forsynet med et Apparat, som tillader at af- ændre Expansionen. Naar Dampen har virket, ledes den af Afløbsroret gjennem Forsynings-, vandet, som den altsaa bidrager til at opvarme, og derfra op i Skorstenen (O Fig. 159), hvor den, ligesom i Lokomotiverne, virker med til at forøge Trækken. Paa Søjlen til venstre ser man ved G Fødepumpen, der gjennem det med Hanen I forsynede Rør suger Forsyningsvandet op og derefter igjennem det andet Kor presser det ind i Kjedlen. Pumpen drives af Plejlstangen KR. B er Glasvandstandsmaaleren, der ved S har en Udblæsningshane, som tjener til at se, oiii den er i Orden; M,A,M og T ere Sikker- hedsventilerne og deres Vægte, K Trykmaaleren. Over Søjlernes Forbindelsesstykke sees Maskin- axlen, som ligger i to Broncepandelejer; den sættes paa sædvanlig Maade i Rotation veel en Plejlstang fra Stempelstangen; V er Sving- hjulet, der samtidig tjener som Remskive. Ved Trækstangen O N kan Regulatoren, en almin- delig Wattsk Centrifugalregulator, virke paa det i Røret F anbragte Spjæld. Y endelig er Pladen for Mandehullet, Z Pladen for et paa Kjedlens nederste Del anbragt Hul, med hvilket