Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
■E Loko m o b i l e b n e. sammensat af to for hinanden skraat stillede Plovkomplexer, der paa det Sted, hvor de løbe sammen, altsaa i Vinklens Toppunkt, hvile paa en Axel, som igjen bæres af to store og stærke Hjul. Hver af de to Grene af den hele paa Hjulaxlen hvilende Skraabom bærer igjen fire fuldstændige Plove, der ere saaledes stillede, at de alle vende ind imod Vinklens Toppunkt. Der følger da af alt dette, at hvis man trækker Ploven frem, naar den har Stillingen i Figuren, saa skjære de fire Plove tilvenstre fire med hinanden parallele Furer, idet da Plovene til- højre gaa frit; og slaar man derefter ved Enden Tryk til den ene eller den anden Side dreje Hjulaxlen noget. Ligeledes er der sørget for, at den Dybde, hvortil Plovlegemerne skulle gaa i Jorden, er let at regulere. Det sker nemlig ved simpel Omdrejning paa Haandsvingene b, idet hele Ploven derved bliver hævet eller sænket i Forhold til Axlen. Jerntraadstovet, der driver det hele, er fastgjort til og strammes af Tromlerne c. — Naturligvis kan man i Stedet for Langjernene og Muldfjælene anbringe andre Apparater paa Skraabomraen, saa at det hele Redskab forandres til en Undergrundsplov, Grubber, Exstirpator eller andet. Fig. 16G. Fowlers Balanceplov. af Furen om, saa at det nu bliver Plovene til- højre, der gribe fat, medens de andre løbe blindt, saa faar man ved at hale Ploven tilbage igjen — naturligvis dog først efterat den er forskudt et passende Stykke fremad foran de alt pløjede Furer — fire nye Furer. Ploven, som paa Grund af de to Plov- systemers symmetriske Beliggenhed for Axlen kaldes en Balanceplov, arbejder altsaa lige saa godt, naar den trækkes til den ene Side, som naar den gaar tilbage igjen, og tilmed vender den altid Jorden til samme Side. Med Hensyn til Styringen, da gaar denne let; den Mand, som skal arbejde med Ploven, holder nemlig fast i det paa Enden af Stangen c a anbragte Hjul a, og kan altsaa, idet denne Stang er fast forbunden med Hjulaxlen, ved et Andet System. Der er her opstillet et Lokomobil ved hver Side af Marken, o: ved hver Ende af den vordende Plovfure; men Vindeapparaterne- ere her ikke Tandtridser, saa- ledes som paa Lokomobilet Figur 165, derimod blot et Par store Valser, hvorom de to til liver sin Ende af Ploven befæstede Tovender kunne rulle sig op. Forestiller man sig da, at det ene Lokomobil ruller sin Tovende op, saa følger Ploven med, og samtidig rulles den anden Tovende af Valsen paa det andet Lokomobil. Er dernæst Ploven draget helt hen til det første, saa sættes det andet i Gang i modsat Retning og haler derefter Ploven tilbage igjen. Selve Lokomobilerne ere indrettede saaledes, at de kunne kjøre sig selv fremad; de behøve altsaa blot for hver Frem- og Tilbagetur, Ploven