Dampmaskinens Historie

320 Lokomobilerne. gjor, at kjore fremad et Stykke saa stort som to Plovfurers Brede, forat alt kan være klart til næste Pløjning. Man kunde maaske synes det underligt, at der her er to Maskiner i Gang’, og dog kun en ad Gangen i Virksomhed; men det Tab i Kraft,_ der ganske vist fremkommer paa denne Maade, derved at begge Maskiner maa have Damp oppe, og dog kun den ene virke, det erstattes erfaringsmæssigt af clen Fordel, som frem- kommer ved at Kraften overføres direkte paa det Redskab, der skal flyttes, og ikke først svækkes ved at passere en Vinde. Derimod lider Metlioden naturligvis under den Ulempe, at Omkostningerne ved Anskaffelsen ere meget store; den kan da derfor ogsaa kun med Fordel benyttes paa saadanne Steder, hvor der alligevel er Arbejde nok for to Maskiner, eller hvor en Entreprenør kan rejse rundt og leje dem ud. Af Hensyn til de Landmænd, der allerede eje et almindeligt Lokomobil, og som derfor ikke kunne være tjente med alene for Damp- pløjningens Skyld at anskaffe endnu et af clen særegne Art, som dertil fordres, har Fowler endnu udtænkt et Tre die System. Han har nemlig kon- strueret et Vihdeappat med Tandtridse (clip- drum), som sættes i Gang af Lokomobilet ved Hjælp af en Rem, eller med andre Ord, han har skilt Tandtridsen fra Lokomobilet Fig. 165 og lagt den hen paa et særegent Apparat ved Lokomobilets Side. Ved den anden Ende af Furen staar som veel Methoden i første System en Ankervogn, og nu gaar da selve Pløjningen for sig ved Hjælp af disse Apparater ganske som efter første System. — Det følger af sig selv, at naar noget saa- dant træder frem som Fowlers Dampdyrknings- methode, saa kan den, der sætter det i Gang, ikke ret længe faa Lov at være ene om Sagen, selv om han nok saa meget beskytter sig ved Patenter. Ikke naturligvis saaledes at forstaa, at andre skulde vove at krænke hans Patentret paa den Maade, at de forarbejde og sælge Maskiner og Apparater efter hans Modeller; nej det behøves ikke, — man kan alligevel komme frem ved Siden af ham ved at afændre Metlioderne og ved at iklæde hans Ideer andre Former, alt dette dog selvfølgelig under den Forudsætning, at det nye, der leveres, er godt og brugbart og virkelig kan udholde Konkur- rence med det gamle. Det er gaaet Fowler saaledes; .der er ved Siden af ham til forskjellige Tider dukket en Mængde Fabrikanter op for at bore sig ind ved Siden af ham, men af dem er de aller fleste — Savary, Coleman, Yarrow & Hilditsch, Samson & Jewell, Ransomes & Sims o. s. v. — igjen rent forsvundne fra Skuepladsen; det er kun et Par enkelte, ja vel i Grunden kun et eneste Firma, Brødrene Howard, Ejere af Brittania Ironworks i Bedford, der kan være Tale om ved Siden af ham, idet Smith, som til at begynde med havde en Del at sige, er bleven aldeles overfløjet af dem. Hermed forholder det sig saaledes. Aldrig saasnart var Fowler traadt frem i 1855, førend Smith, en engelsk Landmand fra Woolston i Buckinghoushire begyndte at virke i lignende Retning. Hovedforskellen imellem dem var den, at medens Fowler lavede Plove, der blev trukne frem af selvbevæge- lige Lokomobiler, saa ivrede Smith for at man skulde grubbe Jorden, og det saaledes, at Grubberen skulde trækkes af faststaaende Maskiner. Hvorfor han nn just foretrak Grubning fremfor Pløjning, det var af rent landbo-theoretiske Grunde, som dog lier ligge os for fjerne, til at vi nærmere kunne gaa ind paa dem, ihvor interessante de forresten ere. Den anden Side af Sagen derimod, de fast- staaende Lokomobiler, dem foretrak han, fordi han mente, at den Kraft, der gik tabt ved at Lokomobilet skulde flytte sin egen Vægt — og denne løber let op til 15,000 Pd. og derover — henad en los Markvej eller vel endog