Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomobilerne.
321
ofte op ad en Skraaning, var langt større end
den, der vilde tabes, hvis man anvendte læn-
gere Tove, selv om de kom til at slæbe henad
Jorden.
Idet han altsaa gik ud fra dette som Grund-
lag, begyndte han som sagt allerede samtidig
med Fowler at tage fat, og det saaledes, at
Kraften, som udvikles af et faststaaende
Lokomobil, ved Hjælp af en Vinde og meget
lange Tove overføres paa det arbejdende Red-
skab paa en Maade, som er ganske den samme,
som den Howard senere brugte, og som vi ret
strax skulle omtale.
Sagen var nemlig den, at Smith, der som
sagt var Landmand, ikke selv gav sig af med
at forfærdige Apparaterne, men lod dem lave
rundt omkring hos forskjellige Fabrikanter; og
iblandt dem, han saaledes kom i Lag med,
var netop Brødrene James og Fred. Howard.
Imellem disse tre Mænd kom der da efter-
haanden et Slags Kompagniskab, saa at de i
nogle Aar arbejdede sammen. Men efterhaanden
kom der af Grunde, som de selv angive for-
skjelligt, Uenighed og Uvenskab imellem dem,
og nok er det, de skilte sig atter fra hinanden,
ja traadte fra nu af endog op som Konkur-
renter. Men i denne Konkurrence, som Ho-
warderne gik til som Ejere af en ogsaa i andre
Retninger allerede meget betydelig Fabrikdrift,
kunde Smith aldeles ikke holde Skridt med
dem. De bleve de sejrende, de eneste, der
kunne være Tale om ligeoverfor Fowler.
Hvorledes det nu senere er gaaet i For-
holdet mellem disse to Hovedleverandører, og
i det hele, hvorledes Damppløj ningen er bleven
optaget og gaaet frem, det skulle vi siden i
Korthed omtale; vi standse her foreløbig for at
give en Fremstilling af Howards Methoder, der
ville vise sig at være en Mellemting mellem
Fowlers og Smiths.
Howard arbejder da efter to Systemer,
nemlig
1. To Lokomobiler og to arbejdende
Redskaber. Dette er saaledes at forstaa, at
der er opstillet et selvbevægeligt Lokomobil
ved hver Ende af den vordende Plovfure. For
saa vidt ligner altsaa Metlioden det ene fow-
lerske System; men der er dog den Forskjel,
at medens hos Fowler kun et Lokomobil ad
Gangen trækker, og kun et arbejdende Redskab
(Plov, Grubber o. s. v.) er i Virksomhed, saa
er her to Plove i Arbejde, den ene trukket til
den ene Side af det ene Lokomobil, den anden
til den modsatte af det andet. Der udrettes
altsaa ved hver Bevægelse det dobbelte Arbejde,
men til Gjengjæld maa saa naturligvis Loko-
mobilerne ogsaa være meget kraftige, naar det
ikke netop er en let Jord, der bearbejdes.
Arbejdet udføres hurtigt, men Omkostningerne
ere selvfølgelig meget betydelige, saa at ogsaa
dette System ligesom det tilsvarende Fowlerske
kun egner sig for store Gaarde.
Imedens altsaa for denne Anordning Fow-
lers Methoder er taget til Mønster, har Howard
i sit andet System fulgt Smith. Her arbejdes
nemlig med
2. Et faststaaende Lokomobil med
Ankere og et Redskab. Kraften overføres
fra Lokomobilet paa et paa Hjul anbragt og
ved Siden af Lokomobilet opstillet Vindeapparat
af særegen Konstruktion (se Figur 167). Det
bestaar nemlig af to paa vandret liggende
Axler bevægelige Tromler, af hvilke den ene
altid sættes i Omdrejning af Maskinen og
jiltsaa trækker det arbejdende Redskab hen til
sig, medens den anden da løber lost paa sin
Axel og blot stikker det til den modsatte Side
af Redskabet fæstede Tov ud. Opstillingen kan
sees af Fig. 167, hvor man liar antaget, at
Lokomobilet har sin Plads paa Nabomarken
til den, der skal bearbejdes. Man ser Vinde-
apparatet til venstre for Lokomobilet; Jern-
tovene gaa derfra igjennem det Hegn, der om-
giver Marken, først over et Par lige inden for
Hegnet paa en Ankervogn anbragte Ledetridser,
derfra hen over et Par andre ved A og B i
41
~ ~ /fe?--'-. ~ —-