Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Lokomobilerne. 321 ofte op ad en Skraaning, var langt større end den, der vilde tabes, hvis man anvendte læn- gere Tove, selv om de kom til at slæbe henad Jorden. Idet han altsaa gik ud fra dette som Grund- lag, begyndte han som sagt allerede samtidig med Fowler at tage fat, og det saaledes, at Kraften, som udvikles af et faststaaende Lokomobil, ved Hjælp af en Vinde og meget lange Tove overføres paa det arbejdende Red- skab paa en Maade, som er ganske den samme, som den Howard senere brugte, og som vi ret strax skulle omtale. Sagen var nemlig den, at Smith, der som sagt var Landmand, ikke selv gav sig af med at forfærdige Apparaterne, men lod dem lave rundt omkring hos forskjellige Fabrikanter; og iblandt dem, han saaledes kom i Lag med, var netop Brødrene James og Fred. Howard. Imellem disse tre Mænd kom der da efter- haanden et Slags Kompagniskab, saa at de i nogle Aar arbejdede sammen. Men efterhaanden kom der af Grunde, som de selv angive for- skjelligt, Uenighed og Uvenskab imellem dem, og nok er det, de skilte sig atter fra hinanden, ja traadte fra nu af endog op som Konkur- renter. Men i denne Konkurrence, som Ho- warderne gik til som Ejere af en ogsaa i andre Retninger allerede meget betydelig Fabrikdrift, kunde Smith aldeles ikke holde Skridt med dem. De bleve de sejrende, de eneste, der kunne være Tale om ligeoverfor Fowler. Hvorledes det nu senere er gaaet i For- holdet mellem disse to Hovedleverandører, og i det hele, hvorledes Damppløj ningen er bleven optaget og gaaet frem, det skulle vi siden i Korthed omtale; vi standse her foreløbig for at give en Fremstilling af Howards Methoder, der ville vise sig at være en Mellemting mellem Fowlers og Smiths. Howard arbejder da efter to Systemer, nemlig 1. To Lokomobiler og to arbejdende Redskaber. Dette er saaledes at forstaa, at der er opstillet et selvbevægeligt Lokomobil ved hver Ende af den vordende Plovfure. For saa vidt ligner altsaa Metlioden det ene fow- lerske System; men der er dog den Forskjel, at medens hos Fowler kun et Lokomobil ad Gangen trækker, og kun et arbejdende Redskab (Plov, Grubber o. s. v.) er i Virksomhed, saa er her to Plove i Arbejde, den ene trukket til den ene Side af det ene Lokomobil, den anden til den modsatte af det andet. Der udrettes altsaa ved hver Bevægelse det dobbelte Arbejde, men til Gjengjæld maa saa naturligvis Loko- mobilerne ogsaa være meget kraftige, naar det ikke netop er en let Jord, der bearbejdes. Arbejdet udføres hurtigt, men Omkostningerne ere selvfølgelig meget betydelige, saa at ogsaa dette System ligesom det tilsvarende Fowlerske kun egner sig for store Gaarde. Imedens altsaa for denne Anordning Fow- lers Methoder er taget til Mønster, har Howard i sit andet System fulgt Smith. Her arbejdes nemlig med 2. Et faststaaende Lokomobil med Ankere og et Redskab. Kraften overføres fra Lokomobilet paa et paa Hjul anbragt og ved Siden af Lokomobilet opstillet Vindeapparat af særegen Konstruktion (se Figur 167). Det bestaar nemlig af to paa vandret liggende Axler bevægelige Tromler, af hvilke den ene altid sættes i Omdrejning af Maskinen og jiltsaa trækker det arbejdende Redskab hen til sig, medens den anden da løber lost paa sin Axel og blot stikker det til den modsatte Side af Redskabet fæstede Tov ud. Opstillingen kan sees af Fig. 167, hvor man liar antaget, at Lokomobilet har sin Plads paa Nabomarken til den, der skal bearbejdes. Man ser Vinde- apparatet til venstre for Lokomobilet; Jern- tovene gaa derfra igjennem det Hegn, der om- giver Marken, først over et Par lige inden for Hegnet paa en Ankervogn anbragte Ledetridser, derfra hen over et Par andre ved A og B i 41 ~ ~ /fe?--'-. ~ —-