Dampmaskinens Historie

Lokomobilerne. 323 tilbage lige over for de to Rivaler Fowler og Howard. Det er da dem, der har ført Kampen siden, og det saa godt som paa alle større Udstillinger, foruden paa en hel Mængde lokale Landmandsudstillinger især i England. Hvem der da har Fortrinet, ja det er Sporgsmaalet. Dommene ere faldne meget ulige ud, og det fordi en Sammenligning er overmaade vanskelig. Fowler har lagt Hovedvægten paa at forfærdige Apparater, der kunne virke med stor Kraft og som ere saa solidt udførte, at Brud ere sjældne. Howard er snarere gaaet i den modsatte Ret- ning; han har gjennemgaaende beflittet sig paa simplere Konstruktioner og paa mere Elegance i Udførelsen. Derved ere hans Apparater bievne mere letbyggede, ere billigere at anskaffe og lettere at tumle, men de udføre til Gjengjæld ikke saa meget Arbejde, især da ikke paa svære Jorder. Dog har trods alt dette, der absolut vanskeliggjør en paalidelig Sammenligning, Fowler faaet et Slags officiel Anerkjendelse som clen første, idet der ved en Væddeplojning påa Udstillingen i Stettin i 1865 blev tilkjendt ham Prisen: en Belønning af 500 Thaier og en Guldmedaille for den bedste Dampplov, idet Kommissionen efter vidtløftig' Diskussion om den Sag blev enig om derved at forstaa den, „der ved saa vidt mulig at undgaa enhver Brug af anden Kraft end Dampkraften, forretter det bedste Markarbejde/4 Imidlertid turde denne Bedømmelses Retfærdighed være meget mere end tvivlsom, saasom man uden at tage Hensyn til Maskinernes Styrke eller Anlægs- omkostninger og Kulforbrug uden videre er- klærede den for den bedste, der leverede mest Arbejde eller, hvad der er clet samme, pløjede hurtigst, — og det kan dog ganske vist ikke gaa an, er heller aldrig nogensinde bleven gjort ved Konkurrencer i England, livor der netop tages særdeles Hensyn til Sporgsmaalet om Anlægsomkostningerne. Fra denne Bedømmelse at slutte, at Fowlers Apparater i enhver Hen- seende ere de bedste, clet ter man derfor ikke; man maa indrømme, at til svære Jorder er det dem, der egne sig bedst, men paa lette Jorder kunne Howards ganske vist staa ved Siden af dem, ja overgaa dem vel endog, naar der er Tale om Grubning. Forresten har Fow- lers Fabrik efter hans Død meget indskrænket sin Virksomhed som Leverandør af Landbrugs- redskaber; den har mere helliget sig Lokomotiv- bygning. Howard derimod er netop i Retning af Landbrugsapparater gaaet meget frem, og er nu Hovedmanden i clen Henseende. — Det blev strax i Begyndelsen af det Stykke, der omhandler Damppløjningen, omtalt, at der foruden det System, der liar naaet at trænge igjennem, clet nemlig, der er baseret paa, at clet arbejdende Redskab trækkes af et Tov, var bragt andre Methoder i Forslag. De bleve ikke nærmere omtalte og skulle — med Und- tagelse af den ene Maskine, der exempelvis vil blive nævnt nedenfor — heller ikke her udfør- ligere behandles; dog skal der gjores opmærk- som paa, at Grunden til at de standsede laa i, at de vare for direkte, hvormed vi mene, at de gik ud paa uden Mellemled at overføre Kraften fra Lokomobilet paa Redskabet, altsaa at faa et Lokomobil til at kjere lien over Mar- ken og da tage en dertil fasthæftet Plov, Grubber o. s. v. med sig. Det vil let indsees, at den tekniske Udførelse af en saadan Tanke absolut maatte være meget vanskelig, og at selv om clen lod sig bringe i Gang paa en nogenlunde tilfredsstillende Maade, saa maatte den være meget kostbar. Det kan altsaa deraf let forklares, at saadanne Methoder ikke kunde holde sig ligeoverfor do nu beskrevne mere indirekte Systemer. Den Lyst til at tage Dampkraften til Hjælp til Jordens Dyrkning, som var og •— vi mene at turde sige — selvfølgelig maatte være tilstede, clen kunde derfor først tilfredsstilles efter Fowlers Optræden. Da vandt da altsaa Damppløjningen Indgang, og det naturligvis igjen især i de Lande, i hvilke store, svagt