Dampmaskinens Historie

324 Lokom obilerne, befolkede Strækninger kun ved Dybdekultur kunde bringes til at give passende Indkomster, og i hvilke Muskelkraften, baa'de i Form af Menneskers og Trækdyrs Kraft, var meget dyr. I England, i Ungarn og senere navnlig i Ægypten vandt den Terræn, og den viste sig fordelagtig paa alle Steder, hvor Jordbunds- forholdene fordrede en Bearbejdning af Jorden til en Dybde af 12—14 Tommer, og hvor der fandtes udstrakte, plane Flader, der vare frie for Sten. Paa lette Sandjorder derimod, der kun skulle vendes til en Dybde af 5—6 Tom- mer, der fandt Dampploven ingen Indgang og kan aldrig finde den. Det maa altsaa ikke for- stades saaledes, som om Dampploven nogensinde skulde kunne fortrænge clen almindelige Plov; det kan den ikke. Den kan paa enkelte Steder og under særegne Omstændigheder med Fordel træde i dens Steel, men som sagt ogsaa kun under ganske specielle Omstændigheder, nemlig hvor de oven anførte Betingelser ere tilstede, og hvortil der desuden kommer den tilstrække- lige Kapital til Anskaffelse og Drift. Hvor clet ikke er Tilfældet, maa den blive ude. Men dette hår ikke altid været erkjendt; der har været Tider, og det især da lige efter Sagens Fremkomst, hvor en formelig Enthusiasm© for Damppløjning kom frem, hvor man lovede sig de mest vidunderlige Virkninger af den mæg- tige Kraft, der i saa mangfoldige andre Ret- ninger gav saa uhyre meget; og derfor kb man sig naturligvis fast. Men deraf fulgte igjen, at et Omslag maatte komme, og at man maatte blive forsigtig og først adspørge de indvundne Erfaringer, førend man tog fat. Saa lærte man da, at den som anført ikke er almen anvendelig, at der skal mere til for med For- del at bruge den, end Raacl til at kjøbe clen ogjord, der skal elyrkes; og for disse Erfaringer har man nu bojet sig, dem spørger man til Raads, førend man beslutter sig til at anvende den. — Man saa, at Smith havde sat sig til Op- gave at indføre Grubning som Hovedoperation ved Jordens Dyrkning fremfor Plejning. Ogsaa andre have til forskjellige Tider om ikke just søgt at stille denne Behandling af Jorden saa afgjort i første Række, saa dog arbejdet paa at faa den noget mere frem, end det ellers sker, og — for strax at komme derhen, hvor vi ønske, — man liar flere Gange med mere eller mindre Held experimenteret med Damp- grubning, navnlig i England. Den Maskine, som vi hor agte at omtale, fordi den fore- kommer os at give et smukt Exempel paa Dampdyrkning efter clet, der ovenfor blev kaldet en direkte Methode, er dog ikke engelsk men fransk, konstrueret nemlig af Brødrene Barrat, et Par Mekanikere, der have ofret lang Tid og store Udgifter paa at stille en praktisk Dampgrubber paa Benene. At dette alligevel ikke er lykkedes dem paa en Maade, der kunde udholde Konkurrencen med de indirekte Sy- stemer, derfor ligger Beviset i, at deres Ma- skine ikke liar formaaet at holde sig ved Siden af de ovenfor omtalte Apparater og Methoder. Men derfor har den dog naturligvis sin Inter- esse, navnlig da hvor det gjælder ikke alene at omtale det, der har holdt sig, men ogsaa hvad der er kommet frem uden at kunne staa sig. Figur 168 viser denne Dampgrubber, og det saa tydeligt, at hele Mekanismen og den Maade, hvorpaa Maskinen er bestemt til at arbejde, forstaaes veel simpel Betragtning af Figuren. Et Exemplar af denne Maskine liar forsøgsvis været i Arbejde paa flere kejserlige Domæner, og Forsøgene, som varede i nogle Aar, gave Beviser for, at den kunde arbejde godt; men som sagt, holde sig i Konkurrencen med de fowler-howardske Apparater, det har den ikke kunnet. — Idet vi nu her slutte, hvad vi mene i en Bog som denne at burde medtage om Damp- kraftens Anvendelse i Landbruget, var det vort Ønske ogsaa her at kunne give en lignende