Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomobilerne.
325
Oversigt over de herhen horende Forhold for
Danmarks Vedkommende, som før ere givne
de os i den Henseende iliændekomne Oplys-
ninger tilstede, som de give Exempler paa
Fig. 168. Barrats Damp grubber.
for Dampskibene og Jernbanerne. Dette for-
maa vi imidlertid ikke.*) Vi kunne kun som
Exempel nævne, hvorledes Dampkraften benyttes
paa en enkelt af Landets største Gaarde, nemlig
F a a r e v ej 1 e ved R u d kj ø b i n g, og dette gjore
vi saa meget hellere med al den Udførliglied
*) For at faa det dertil fornødne Materiale samlet, blev der i
Foraaret i „Ugeskrift for Landmænd” rettet en Opfordring
til de Landejendoms'besiddere. der paa en eller anden Maade
benytte Dampkraft i deres Bedrift, om velvilligst at tilstille
Forfatteren Oplysninger om, hvortil de benyttede Damp,
hvor mange Hestes Dampkraft, de brugte, og fra hvilken
Fabrik deres Maskiner vare. Der indkom som Svar derpaa
kun en eneste Skrivelse, den nemlig, som ovenfor er be-
nyttet. Forfatteren griber her Lejligheden til samtidig med
at udtale sin Beklagelse over, at man har fundet Sagen saa
lidet værdig til en Understøttelse, der dog saa let kunde ydes,
og det endskjanclt den dog nok kunde være af Interesse for
mange, selv om den kun fremkommer i en Bog, der i ingen-
somhelst Henseende gj-ør Krav paa at være andet end en
populær Fremstilling af det, den liar sat sig til Opgave —
forbindtligst at takke Hr. Kammerjunker F. de Neergaard,
der ikke har skyet Ulejligheden ved at skrive nogle Sider i
denne Anledning.
Dampens Benyttelse ogsaa udenfor de Anven-
delser, der alt ere omtalte.
Paa Fa are vej le blev der da i 1869 op-
stillet en Dampmaskine paa 6 Hestes Kraft
med to Kjedler, nemlig en, der var istand til
at drive en' 12 Hestes Maskine og en, der kun
kunde drive en 4 Hestes. Af disse Kjedler
arbejder den lille ordinært kun om Sommeren;
om Vinteren bruges den kun, naar den store
renses. Arbejdet er saaledes fordelt, at der
fra Maskinen drives 1, en Kværn, 2, en Havre-
knuser, 3, en Oliekagebrækker, 4, Kjæraen og
5, Tærskemaskinen, den sidste ved Hjælp af
en 120 Alen lang under Jorden lagt Axel.
Ved Spildedampen opvarmes Mælkekjælderen,
Spindestuen og’ Borgestuen samt Mejerskens
og Mejeribestyrerens Værelser. Ved direkte
Damp fra Kjedlerne opvarmes desuden 1, Vandet