Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Emne: Trykt i Fyens Stiftsbogtrykkeri hos J. C. Dreyer

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Lokomobilerne. 327 Lighed med et almindeligt Agerdyrknings- lokomobil; men der er dog væsentlige For- sk j elligheder imellem dem, saaledes da navnlig det, at de to Cylindre, der ligge bag Kjedlen, ere svingende Cylindre. Hver Cylinder driver sin af de to Tromler, og det saaledes at Stempel- stængerne, hvis Bevægelse foregaar op og ned, afgive denne til en vandret Axel, hvorpaa er kring er selvfølgelig ufornødent, da Maskinen, som enhver anden Dampmaskine, kan omstyres; derved kan altsaa Tromlen lige saa godt sættes i Gang i den ene Retning som i den anden, og deri ligger igjen et Fortrin fremfor de af Heste trukne Tromler, som sammen med alle cle øvrige, at den arbejder hurtigere, spærer Færdselen mindre og har større Kraft, natnr- Fig. 169. Ballaisons Damptromle. befæstet to smaa Tandhjul, et i hver Ende; disse Tandhjul overføre da atter ved Hjælp af Kjæder Bevægelsen til to andre paa Tromlerne anbragte større Tandhjul, og derved drives Maskinen frem. Kjedlen er en Rørkjedel. Hele Apparatet vejer med fornoden Forsyning af Kul og Vand 13 Tons; dets Maskine har 10 Hestes Kraft, dets Forbrug af Kul er 14—1G Pd. pr. Hestekraft i Timen. Skal nn denne Kolos dreje til Siden, griber Maskinisten det i Figuren synlige Haandsving og drejer rundt derpaa; derved sættes to Skruer i Gang, af hvilke den ene drejer den forreste Tromles Axe en lille Smule ud af dens Stil- ling til den ene Side, medens den anden sam- tidig drejer den bageste Tromle i modsat Retning, og deraf følger da, at hele Apparatet forandrer Bevægelsesretning og gaar til den ene eller den anden Side, eftersom der nu drejes paa Haandsvinget At vende helt om- ligvis i alle Henseender gjar, at den er at foretrække. Vi begyndte Afsnittet om „Lokomotivet og Jernbanerne« (Pag. 200) med at omtale de aller forste Forseg, der ere gjorte med Damp- kjørsel. Man saa da, at den Tanke at bevæge en Vogn fremad ved Hjælp af Dampkraft er meget gammel, ja lige saa gammel som Damp- maskinen selv; man blev gjort bekjendt med, at Watt allerede i 1784 havde taget Patent i den Retning; der gaves derefter en Skildring af Cugnots Forsøg i Frankrig, af Oliver E v an s i Amerika og tilsidst af T r e v i t hi ck og Vivians i England, som endte med, at de maatte slaa af paa deres oprindelige Plan at bringe Dampkjorsel i Gang paa almindelige Veje, for kun at soge at gjore noget ud af Sagen paa de særegne Veje, der vare belagte med Skinner. Med andre Ord, man saa at det,