Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Lokomobilerne.
327
Lighed med et almindeligt Agerdyrknings-
lokomobil; men der er dog væsentlige For-
sk j elligheder imellem dem, saaledes da navnlig
det, at de to Cylindre, der ligge bag Kjedlen,
ere svingende Cylindre. Hver Cylinder driver
sin af de to Tromler, og det saaledes at Stempel-
stængerne, hvis Bevægelse foregaar op og ned,
afgive denne til en vandret Axel, hvorpaa er
kring er selvfølgelig ufornødent, da Maskinen,
som enhver anden Dampmaskine, kan omstyres;
derved kan altsaa Tromlen lige saa godt sættes
i Gang i den ene Retning som i den anden,
og deri ligger igjen et Fortrin fremfor de af
Heste trukne Tromler, som sammen med alle
cle øvrige, at den arbejder hurtigere, spærer
Færdselen mindre og har større Kraft, natnr-
Fig. 169. Ballaisons Damptromle.
befæstet to smaa Tandhjul, et i hver Ende;
disse Tandhjul overføre da atter ved Hjælp af
Kjæder Bevægelsen til to andre paa Tromlerne
anbragte større Tandhjul, og derved drives
Maskinen frem. Kjedlen er en Rørkjedel. Hele
Apparatet vejer med fornoden Forsyning af
Kul og Vand 13 Tons; dets Maskine har 10
Hestes Kraft, dets Forbrug af Kul er 14—1G
Pd. pr. Hestekraft i Timen.
Skal nn denne Kolos dreje til Siden, griber
Maskinisten det i Figuren synlige Haandsving
og drejer rundt derpaa; derved sættes to Skruer
i Gang, af hvilke den ene drejer den forreste
Tromles Axe en lille Smule ud af dens Stil-
ling til den ene Side, medens den anden sam-
tidig drejer den bageste Tromle i modsat
Retning, og deraf følger da, at hele Apparatet
forandrer Bevægelsesretning og gaar til den
ene eller den anden Side, eftersom der nu
drejes paa Haandsvinget At vende helt om-
ligvis i alle Henseender gjar, at den er at
foretrække.
Vi begyndte Afsnittet om „Lokomotivet og
Jernbanerne« (Pag. 200) med at omtale de
aller forste Forseg, der ere gjorte med Damp-
kjørsel. Man saa da, at den Tanke at bevæge
en Vogn fremad ved Hjælp af Dampkraft er
meget gammel, ja lige saa gammel som Damp-
maskinen selv; man blev gjort bekjendt med,
at Watt allerede i 1784 havde taget Patent i
den Retning; der gaves derefter en Skildring
af Cugnots Forsøg i Frankrig, af Oliver
E v an s i Amerika og tilsidst af T r e v i t hi ck og
Vivians i England, som endte med, at de
maatte slaa af paa deres oprindelige Plan at
bringe Dampkjorsel i Gang paa almindelige
Veje, for kun at soge at gjore noget ud af
Sagen paa de særegne Veje, der vare belagte
med Skinner. Med andre Ord, man saa at det,