Dampmaskinens Historie

L O K O M O bilerne. 329 nyttet som Fyrrum. Borrammerne mundede alle foroven ud i en fælles Beholder, der følgelig optog den udviklede Damp, naar Ilden, efterat Rorene vare fyldte med Vand, blev bragt til at blusse op, og som man ser var enhver mulig Overflade benyttet til Ildpaa- virkningsflade, idet endog Ristestængerne, det vil sige de nederste Ror, vare Dele af Kjedlen. Der kunde da altsaa udvikles en betydelig Mængde Damp. Derhos anvendte Gurney Ud- blæsning, saaledes som Stephenson havde lært at benytte den, og endelig tog han al muligt Hensyn til at spare paa Varmen, idet han lagde Forsyningsrøret ind igjennem en Ud- videlse paa Blæseroret, saa at Forsyningsvandet kom halvvarmt ind i Kjedlen. Dette var det vigtigste; Resten skal her ikke videre omtales. Denne Kjeclel var nu lagt op paa en Vogn, som dreves frem ved Cylindre og Krumtappe; til Dampvognen var fasthæftet en anden Vogn, en Diligence, hvis det gjaldt Passagerbefordring, en almindelig Arbejdsvogn, hvis der var Tale om Gods. Og nu fortælles der, at Gurney ikke blot skal have formaaet med denne Vogn at kjøre med en Hastighed af 2]—24 danske Mile i Timen, men lian skal endog have kunnet passere betydelige Holdninger, saaledes Old- Highgate Bakken, hvis Stigning et enkelt Sted endog lober op til 1 paa 9 Fod. Imidlertid har han selv, efterat Sagen var bragt saa vidt frem, ikke faaet den tilbørlige Understøttelse fra Publikums Side til ret længe at kunne holde den Trafik mellem London og en af Smaa- byerne udenfor i Gang, som han begyndte, — ialfald have vi intet nærmere kunnet finde derom, hverken om naar den hørte op, eller hvad der senere blev af lians Vogn. Samtidig med Gurney optraadte Walter Hancock og Nathaniel Ogle, men kunde paa ingen Maade sættes i Sammenligning med ham; lige saa lidt formaaede Dr. Church i Birmingham, der tog Patenter paa Dampvogne til at anvendes paa brolagte Veje, dette, ja ikke engang de udmærkede og alt forhen ofte omtalte Fabrikanter Maudsley & Field, af hvem man i denne Retning lovede sig en hel Del, inden man fik at se, hvor lidt de præ- sterede. Deres Arbejder tabte sig i samme Glemsel som Oberst Mace rones i London og Russells i Edinburgh. Paa den anden Side af Kanalen blev der derimod gjort nogle Forsøg, som nok kunde taale en Sammenligning med Gurneys. Saaledes skal der i 1832 være bleven oprettet en regel- mæssig Transporttjeneste ved B riis s el, og i Paris beskjæftigede man sigi 1834 — fire Aar altsaa efterat Jernbanerne vare komne i Gang i England, men inden de endnu havde naaet Fastlandet — en hel Del med en Dairpcliligence, som adskillige Gange lob frem og tilbage mel- lem Paris og Versailles. Den skyldtes en Mand ved Navn Dietz, som til dens Konstruktion fik Hjælp af en Physiker Cazalat. Men heller ikke den formaaede at holde sig; den var for tung og gjorde for megen Larm, og derved skræmmede den de Heste, clen mødte, samtidig med at den ved sin Røg forulempede de vejfarende. Den lob som sagt i nogen Tid frem og tilbage mellem cle nævnte Steder, men da Opfinderen havde sat de Penge til paa den, han havde, var Herligheden forbi, og man hørte aldrig senere Tale om den. Langt bedre var derimod ganske vist en anden fransk Dampvogn, hvis Konstruktion skyldtes Baron Séguier, medens Udførelsen lededes af Mekanikeren Pecqueur. Den afveg i adskillige Retninger fra de aller fleste lignende Maskiner; saaledes laa f. Ex. hele Maskineriet forrest paa Vognen ligesom paa Cugnots Damp- vogn (Figur 115) og — hvad tier ser ud som en stor Flothed, men efter Opfinderens Mening netop var det fortrinlige ved den — den havde et dobbelt Maskineri, et for hvert Hjul; det vil sige den arbejdede med fire Cylindre', to og to for hvert Forhjul. Kort og godt, den var saa meget som muligt indrettet paa at ligne 42