Dampmaskinens Historie

330 Lokomobilerne. en almindelig Vogn, o: ligesom en almindelig Vogn trækkes af to Heste, saaledes blev denne her trukket af to Maskiner, og ligesom den ene Hest undertiden skal rykke mere end den anden, saaledes kunde Konduktøren lier lade den ene af Maskinerne arbejde med mer eller mindre Kraft, „akkurat som om to Heste havde trukket den“, siger Séguier, „og Kudsken for at dreje holder den ene an og pidsker paa den anden/ Forøvrigt havde Konduktoren i sin Magt at faa clen til at løbe frem eller tilbage enten ved at træde paa to Pedaler eller rykke i et Par Vægtstænger. „Nu er der ingen Tvivl om“, mener Fi- guier, efter livem vi gjengive dette, „at hvis Tidens. Ideer vare bievne ved at gaa i Retning af Dampvogne, at de da havde medført en saaclan Fuldendelse af denne Vogn, at clen var kommen i almindelig Brug paa Hovedvejene/4 Vi tillade os at tro, at denne Ytring er mere vel ment mod Opfinderen end let at begrunde, thi uanset ethvert „hvis“ og hvad der mulig kunde være sket, saa synes os den Kjends- gjeming, at de sidste Tiders Forsøg i samme Retning faktisk ikke har ledet til noget af Betydning, dog at turde fastslaa, at der endnu er et Hul i vore Kundskaber, som skal udfyldes, inden Sagen kommer i Gang, et Hul, som naar det ikke endnu har kunnet udfyldes, endnu mindre kunde være bleven fyldt ud i Trediverne. Det være nu imidlertid som det vil, nok er det, at Séguier ligesaa lidt som sine Forgjæn- gere fik noget holdbart ud af sine Anstræn- gelser, og lige. saa vist er det, at der efter den Tid, da han arbejdede paa Spargsmaalet, kom, hvad vi ovenfor kaldte et Pusterum i den lange Forsøgsrække, et Tidsrum af mange Aar, i hvilke cler slet ikke hortes Tale om Damp- vogne, der skulde kunne kjøre paa almindelige Landeveje. Hvor langt dette Pusterum skal regnes, ja det kommer an paa, hvorledes man ser Sagen, det afhænger af, hvad man vil stille op som Opgavens Maal, — men saa- meget er sikkert, at denne nu er en hel anden end før. Der kunde efter den fortrinlige Løsning af Spørgsmaalet om Dampkjorsel paa Skinneveje, som gaves i 1830 og derefter, aldrig blive Tale om, at nogen Dampvogn skulde kunne hamle op med Lokomotivet i Retning af Hastig- hed; der kunde overhovedet ikke være Tale om nogen Konkurrence imellem dem, saaledes at forstaa, at en Dampvognstrafik ■— man forstaar let den Forsigel, vi lier gjore paa Dampvogn og Lokomotiv — skulde kunne holde sig ved Siden af en Jernbane. Skulde altsaa Sagen tages op igjen, saa maatte det nødvendigvis ske med clen Indskrænkning, at man maatte slaa af paa Hastigheden for at kunne lægge paa paa Massen, det vil sige, at man ligeoverfor den Fordel, der var forbunden med paa saa- danne Steder, hvor Jernbanerne ikke kunde komme lien, at faa store Byrder slæbte afsted, maatte finde sig i, at de kun bevægede sig fremad med en temmelig ringe Hastighed. Set saaledes kunde man cla altsaa nok vente, at Spørgsmaalet maatte komme frem paany, eller hellere, det vilde være ganske forunderligt, om det ikke atter var bleven rejst, thi Opgaven er selv med denne Indskrænkning stor og betyd- ningsfuld, hvad enhver let indse uden yder- ligere Paavisning. Og Spørgsmaalet kom da ogsaa op igjen, men forunderlig nok ad indirekte Vej, dermed mene vi som Bispørgsmaal til en hel anden Hovedopgave. Det er nemlig de nye Ager- dyrkningsmethoder, Dampkulturen, Damppløj- ningen og Dampgrubningen o. s. v., der vakte det til Live igjen. Man har jo i det fore- gaaende alt set, hvorledes disse nye Metlioder kom frem, og man vil deraf erindre, at Fowlers Dampmaskine fra først af var en stillestaaende Maskine, det vil sige et Lokomobil, der ikke flyttede sig selv. Men efterhaanden som Damp- kraftens Brug i Landvæsenets Tjeneste blev mere og mere almindelig, kom naturligvis der-