Dampmaskinens Historie

Lokomobilerne. 331 med Ønsket om, at Lokomobilmaskinen skulde kunne flytte ikke blot sig selv ud paa Marken og frem og tilbage paa den, men ogsaa trække en eller flere andre Vogne med sig, kort sagt, det at faa Lokomobilet gjort selvbevægeligt, det kom som en Affedning af alt det andet. At det nu blev realiseret, det har man i det foregaaende hørt, der er jo endog i Figur 164 givet en Afbildning af et selvbevægeligt Lokomobil. Vi skulle derfor her ikke komme tilbage dertil igjen, men kun det slaa vi fast, at hvis man i de Maskiner, der da bleve om- talte, vil se en Løsning af Spørgsmaalet om Dampkjorsel paa almindelige Landeveje, saa er altsaa dette Spørgsmaal ikke blot kommen frem igjen, men endogsaa lost paa et Tids- punkt, der med et rundt Tal ligger ved 1860; Forbedringer ere naturligvis senere indførte. Men dette, indser man let, er en endnu yder- ligere Indskrænkning af det almindelige Pro- blem, end den første, og cl er er i dette her trods Bevægeliglieden dog altid mest af den faststaaende Maskine tilbage, idet det dog altid er Hovedhensigten at tage Maskinkraften i Brug, netop naar Maskinen staar stille paa samme Plet. At det imidlertid gik at faa Lokomobil- maskinen gjort transportabel, det gav igjen den gamle Ide Næring, og saaledes forstaar man da, hvad vi mente med, at Problemet kom op igjen ad indirekte Vej, idet man nu har Hoved- punkterne: Agerdyrkningslokomqbil, derfra selv- bevægeligt do., og derfra, igjen Vej lok omo- tivet, det vil sige et Lokomobil, hvis Arbejde det netop er at bevæge sig. Og nu indser man da, at denne sidste Svingning i Sporgs- maalet efter hele Udviklingens Gang nødven- digvis maatte komme frem noget senere end den sidst omtalte, saa at det først er paa Ud- stillingerne efter 18G0, navnlig paa Londonner- udstillingen 1862 og de følgende, at man kan vente at finde virkelige Vejlokomotiver udstil- lede. Det har da ogsaa været Tilfældet. Virkelige Vejlokomotiver! ja det vil sige mer eller mindre vellykkede Forsøg paa saa- danne, tlii helt ere de endnu ikke lykkedes, der foreligger endnu ikke nogen Maskine, der har formaaet at trænge igjennem i Praxis og skaffe sig almen Udbredelse. Er da de Vanskelig- heder, der stille sig i Vejen for Løsningen, saa store, og hvori bestaa de? Ja store ere de i Sandhed og mange er der. Der er da for det første den, at et Lokomotiv maa besidde en i Forhold til Byrden ganske anderledes stor Trækkekraft paa en Landevej end paa en Jernbane, baade fordi Modstandene lier ere større, og fordi der i Almindelighed findes meget stærkere Stig- ninger. Deraf følger saa igjen, at det maa være meget tungt, selv om der kun forlanges, at det skal trække et Par Vogne efter sig, og dette medfører atter, at .det trykker sig dybt ned i Vejen, saa at det let bliver siddende fast, hvis denne er blod. For det andet taaler det ikke i Længden de Stød og Rystelser, som det nødvendigvis maa lide; der vil snart ske Brud hist, snart her, snart vil en Stang bojes, snart et af de arbejdende Organer komme i Uorden o. s. v., kort sagt der er saa meget at tage Hensyn til, saa meget at overvinde, at selv med den Erfaring, man nu har hentet fra Jernbanerne og Lokomotiverne, har man ikke været i Stand til at komme ud over Hin- dringerne. Det følger af sig selv, at disse Vanske- ligheder mindst faldt de første Konstruktører i Øjnene, og deraf forklares det igjen, at de første Udstillinger efter 1860 havde de fleste Vej lokomotiver at fremvise, medens Antallet er gaaet gradvis nedad siden; i Hamborg 18G3 var der f. Ex. 8, i Stettin og Koln 1865 paa hvert Sted kun 3, og derefter en 3—4 Stykker paa alle senere, paa Pariserudstillingen 1867 f. Ex. 4. Fik man saa blot at vide, livor mange af alle dem, der virkelig have været prøvede paa længere Router, saa vikle man vist se, at det kun var saare faa; man vikle