Dampmaskinens Historie

sikkert komme til det Resultat, at de havde opgivet deres Bevægelighed og nu fandtes staaende rundt omkring i Arbejde som almin- delige Landbrugslokomobiler. Men skjondt det altsaa virkelig er saaledes, at intet brugbart Vejlokomotiv endnu er leveret, saa maa vi dog her omtale et Par af de Forsøg, der ere gjorte, deriblandt det eneste, der hos os har spillet nogen Rolle. Som et af de ældste omtale vi da først det, der i 1864 blev prøvet i Nantes, og som var konstrueret af Lotz ainé. Det komAaret efter til Paris og løb der paa O.rsaykajen med en Vogn efter sig, „kunde standse øjeblikkeligt, dreje til hvilken Side, man vilde, og krydse mellem de Vogne og Fodgjængere, det mødte/ Senere endnu trak det sig selv fra Nantes til Paris, en Strækning af circa 60 Mil, hvortil det brugte 8 Dage, og kom saa ud til Ver- sailles, hvor det blev sat i regelmæssig Gang i et Gibsbrud. Hvordan det saa er gaaet med det siden, det vide vi ikke, men saa meget er vist, at dets Konstruktør maa liave ment at kunne gj>re noget endnu bedre ud af det ved at afændre det saaledes, at den vandrette Stil- ling, Kjedlen oprindelig havde, blev ombyttet med en lodret, ialfald har han i 1867 udstillet et Vejlokomotiv med lodret staaende Kjedel i Paris, men om det var der meget delte Me- ninger. Dets Stabilitet var ikke meget stor, det havde en urolig Gang o. s. v. kort sagt, det var langt fra, at det vandt alment Bifald. Et i nogen Tid meget omtalt Vej lokomotiv er det af R. W. Thomson i Edinburgh i 1867 konstruerede. Om hvert af dets 3 Hjul er der lagt en tyk og bred Hjulbandage af vulkaniseret Kautschuk, hvormed Meningen er den at mod- virke Stødenes og Rystelsernes skadelige Ind- flydelse og tillige forhindre, at Vejen bliver opkjørt Bandagerne ere igjen efter Breden belagte med Stykker af Staalskinner, hvilket har vist sig at være nødvendigt for at skaffe tilstrækkelig Vedhængning i fedtet Føre. Kjedlen er en staaende Kjedel; Ildstedet ligger bagest og passes derfra af Fyrbøderen, medens selve Maskinmesteren har sin Plads foran. Maskinen har to liggende Cylindre, mis Stempelstænger sætte en vandret Axel i Omdrejning; fra denne Axel, som er forsynet med to Drev, overføres Bevægelsen saa atter enten umiddelbart eller ved en Mellemaxel til Tandkrandse paa Driv- hjulenes Indersider, alt eftersom Vejens Stig- ninger kræve en forskjellig Omdrejningshastighed. Der er tillige sørget for, at man kan sætte det ene Hjul i Gang uafhængigt af det andet, og deraf følger igjen, at Lokomotivet kan gjoré temmelig korte Sving. Hvad nu dette Lokomotiv angaar, da var det som sagt i nogen Tid svært paa Tale og gjorde i det hele en ikke ringe Opsigt. Der forelaa Beretninger om, at det var sat i Gang baade her i Europa og paa Ceylon og Java, og — for at tage et bestemt Exempel — fra Aberdeen fik man at vide, at det med stor Nytte arbejdede for en Moller, hvis Korn og Mel det tre Gange daglig slæbte fra Byen til Mollen. Senere har Efterretningerne derom været sparsomme; man har vel nu og da h or i, at der var foretaget Prøvefarter paa en ny Route, men om de have ledet til, at en virkelig regelmæssig Transport blev oprettet, det have vi i det mindste ikke formaaet at finde noget om; saa meget er vist, at det aldrig er bleven noget almindelig anvendt Apparat. Hos os har der kun en eneste Gang været gjort et alvorligt Forsøg paa at bringe eb Vej-° lokomotiv i Fart. Det var i 1862, da Hr. E. C. C. Christiansen i Frederikshavn for- skrev en Maskine fra Rickett i Buckingham for dermed at oprette en Godstransport paa Strækningen Frederikshavn—Hjørring—Nørre- sundby, en Vejlængde paa omtrent 11 Mil. Det skulde kunne trække en Vægt af 30,000 Pd. paa Veje, hvis Stigning højst lob op til 1 paa 14, med 1 Mils Hastighed i Timen, og det skulde kunne standse pludselig midt paa