Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Lokomobilerne. 333 Skraaningen, om fornødent gjordes, og ligeledes pludselig kunne sættes i Fart igjen. Det hele Apparat vejede 24,000 Pd., deri medregnet Kul og Vand; det kb paa tre Hjul, to store Drivhjul og et mindre Styrehjul, hvert Drivhjul igjen sat i Gang af sit særegne Ma- skineri, saa at det kunde dreje om det andet. Hvad dets ydre Udseende ellers angik, da var det alt andet end kjønt, en stor klodset Tin- gest, der nærmest lignede et Landbrugslokomobil med en derpaa anbragt Tenderkasse foran. Hvorledes Maskineriet var indrettet var ikke til at se, da det helt var omgivet af en Kappe, som skulde beskytte det mod Stev og Snavs, men de indviede vidste dog, at det havde to lodret stillede Cylindre,' der som sagt hver virkede paa sit Hjul. Nu kom det da til Kjøbenhavn i Efter- sommeren 1862 og foretog der den Bdie Oktbr. en Prøvefart for Bedømmelseskomiteen med 3 Waggoner efter sig. Over Langelinie, som det trods de mange Krumninger passerede med Lethed, gik det ad Strandvejen, Jagtvejen og Falkoneralleen til Frederiksberg, derefter op over Frederiksberg Bakke et Stykke henad Ros- kilde Landevej, og her gjorde det til alles For- undring det Kunststykke at vende med Vognene efter sig. Dagen efter gjorde det endnu en Tur for Indenrigsministeren, som ogsaa lob heldig af, og nu indskibedes det til sit Be- stemmelsessted for tre Gange om Ugen at til- bagelægge den alt angivne Vej. Men det var som om Vendsyssel, saaledes hed det, be- fandt sig langt bedre ethvert andet Sted end netop i det Land, hvis Navn det bar, thi lige fra det -Øjeblik, det kom paa vendsysselsk Grund, foer der en Stædighedens Aand i det, saa det aldeles ikke vilde gjøre Gavn. Der blev prøvet flere Gange og gjort alt muligt for at faa det i Gang, men forgjæves; det vilde ikke mere. Dermed faldt Sagen hen, og der har aldrig siden været alvorlig Tale om at faa den frem igjen.