Dampmaskinens Historie
Forfatter: Karl Schmidt
År: 1874
Forlag: Hempelske Bohandels Forlag
Sted: Odense
Sider: 347
UDK: 621.1 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000269
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dampmaskinens Afløsere.
(TILLÆG.)
KRAPTMASKINEB FOB SMAA BEDRIFTER.
Det er en Kjendsgjerning, at Arbejderne
altid have stillet sig fjendtlige til enhver ny
opfunden Maskine, fordi de i den have set en
Fjende, der vilde om ikke just tage dem Brødet
helt ud af Munden, saa dog reducere Arbejds-
lønnen betydeligt. At dette liar været en fuld-
kommen fejlagtig Anskuelse, det viser aller
bedst det Faktum, at der efter at Tusinder og
atter Tusinder af Maskiner af alle Slags ere
komne i Gang dog saa langt fra er overflødig
Arbejdskraft, at der tværtimod trindt omkring
fra føres lydelige Klager over, at Arbejdere ere
saa vanskelige at faa, selv til en Løn, der nu
er langt højere end for.
Men er det saaledes, saa følger deraf som
nødvendig Konsekvens, at de forskjellige Be-
drifter, det være sig industrielle eller hvilke
som helst andre, maa lægge sig efter i saa
stor en Udstrækning som muligt at indføre
Maskindrift og aller mest gjælder dette igjen
den lille Bedrift, der aller daarligst kan taale
at udrede en stor Arbejdsløn, og som aller
vanskeligst kan holde Stand lige over for de
Bevægelser i Arbejderforholdene, de sidste
Tiders Striker og Fordringer om baade højere
Løn og kortere Arbejdstid have medført i alt
for rigt et Maal. Det kan da altsaa med Føje
siges, at skal Industrien i det hele taget vente
sig en forøget Fordel ved at lægge an paa
Benyttelse af Maskiner, saa bliver det de smaa
Bedrifter, for hvem Spørgsmaalet faar mest
Betydning, — til Gjengjæld har det saa rig-
tignok ogsaa været dem, der længst have maattet
undvære den uhyre Hjælp, Maskinerne, navnlig
Kraftmaskinerne, forman, at yde.
Sagen er nemlig den, at Dampmaskinen
— og om den har der indtil den seneste Tid
alene kunnet være Tale som Kraftmaskine —
vel ved de mange Forbedringer, Aarene bragte,
blev bragt op til at være en Universalmotor i
den Forstand, at den lod sig benytte til at
drive enhver Arbejdsmaskine; men den blev
det sandelig ikke paa den Maade, at den under
alle Forhold var lige gunstig at anvende, hvad
da ogsaa i det foregaaende alt tildels er paa-
vist. Af Tabellen Side 101, som angiver den
virkelige Nyttevirkning, Maskinerne med de
vedføjede Hestekræfter afgive, er det nemlig
allerede bekjendt, at jo ringere Kraft, Maskinen
har, desto mindre Nyttevirkning haves der af
den; men var Tabellen fortsat udover de An-
givelser, der findes for de med mindst Kraft
opførte Maskiner, saa vilde dette være bleven
endnu mere indlysende. Der er imidlertid en