Dampmaskinens Historie

Forfatter: Karl Schmidt

År: 1874

Forlag: Hempelske Bohandels Forlag

Sted: Odense

Sider: 347

UDK: 621.1 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000269

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 364 Forrige Næste
Dampmaskinens Afløsere. (TILLÆG.) KRAPTMASKINEB FOB SMAA BEDRIFTER. Det er en Kjendsgjerning, at Arbejderne altid have stillet sig fjendtlige til enhver ny opfunden Maskine, fordi de i den have set en Fjende, der vilde om ikke just tage dem Brødet helt ud af Munden, saa dog reducere Arbejds- lønnen betydeligt. At dette liar været en fuld- kommen fejlagtig Anskuelse, det viser aller bedst det Faktum, at der efter at Tusinder og atter Tusinder af Maskiner af alle Slags ere komne i Gang dog saa langt fra er overflødig Arbejdskraft, at der tværtimod trindt omkring fra føres lydelige Klager over, at Arbejdere ere saa vanskelige at faa, selv til en Løn, der nu er langt højere end for. Men er det saaledes, saa følger deraf som nødvendig Konsekvens, at de forskjellige Be- drifter, det være sig industrielle eller hvilke som helst andre, maa lægge sig efter i saa stor en Udstrækning som muligt at indføre Maskindrift og aller mest gjælder dette igjen den lille Bedrift, der aller daarligst kan taale at udrede en stor Arbejdsløn, og som aller vanskeligst kan holde Stand lige over for de Bevægelser i Arbejderforholdene, de sidste Tiders Striker og Fordringer om baade højere Løn og kortere Arbejdstid have medført i alt for rigt et Maal. Det kan da altsaa med Føje siges, at skal Industrien i det hele taget vente sig en forøget Fordel ved at lægge an paa Benyttelse af Maskiner, saa bliver det de smaa Bedrifter, for hvem Spørgsmaalet faar mest Betydning, — til Gjengjæld har det saa rig- tignok ogsaa været dem, der længst have maattet undvære den uhyre Hjælp, Maskinerne, navnlig Kraftmaskinerne, forman, at yde. Sagen er nemlig den, at Dampmaskinen — og om den har der indtil den seneste Tid alene kunnet være Tale som Kraftmaskine — vel ved de mange Forbedringer, Aarene bragte, blev bragt op til at være en Universalmotor i den Forstand, at den lod sig benytte til at drive enhver Arbejdsmaskine; men den blev det sandelig ikke paa den Maade, at den under alle Forhold var lige gunstig at anvende, hvad da ogsaa i det foregaaende alt tildels er paa- vist. Af Tabellen Side 101, som angiver den virkelige Nyttevirkning, Maskinerne med de vedføjede Hestekræfter afgive, er det nemlig allerede bekjendt, at jo ringere Kraft, Maskinen har, desto mindre Nyttevirkning haves der af den; men var Tabellen fortsat udover de An- givelser, der findes for de med mindst Kraft opførte Maskiner, saa vilde dette være bleven endnu mere indlysende. Der er imidlertid en