Dampmaskinens Historie

Dampmaskinens Afløsere, 335 Hoben andre Omstændigheder, der endnu her komme med, og dem er det, vi paa dette Sted ville henlede Opmærksomheden paa, for deraf for det forste at faa draget den Slutning, at Dampmaskinen i det hele taget ikke egner sig for smaa Bedrifter, og derudaf igjen at faa Forklaringen paa, hvorfor andre Kraftmaskiner have kunnet fremstaa og vinde Udbredelse ved Siden af den. Dampmaskinen udfordrer, selv naar den er udført i nok saa ringe Maalestok, ganske de samme komplicerede Indretninger og ganske den samme omhyggelige Pasning, som naar den er bestemt til at arbejde med endog mange Hundrede Hestes Kraft. Men medens den store Fabrikant let kan afgive en Mand til at liave Opsyn med clen, let kan anlægge en Pumpe eller Brønd til den nødvendige Vandmængdes Hidførsel, og i sin store Fabrik altid er belavet paa at have et Rum til de novendige Kul o. s. v., saa er alt dette for den lille Fabrikant, der skal leje sig ind hos en anden, langt fra nogen let Sag. Og saa har lian, som ovenfor anført, trods det, at alle de mange Omstændig- heder eller vel rettere Omstændeligheder, der ere forbundne med Dampclrift, ikke engang for- mindskes i samme Forhold, som Maskinerne blive mindre, men tværtimod blive saameget mere byrdefulde, som der er claarligere Tid, daarligere Plads og claarligere Raad til at tage Hensyn til den, saa har han ikke engang det derfor, at han forholdsvis har clen samme Nyttevirkning ud af sin Maskine. Dertil kom- mer saa endnu, at den lille Bedrift saare sjel- dent uafbrudt kan benytte en Kraftmaskine, hvoraf igjen følger, at denne snart skal sættes istaa, snart atter i Gang, men derved tabes en overordentlig stor Mængde Varme, ikke at tale om — hvad der for den lille Bedrift er Til den første Klasse høre 1, Dampmaskinen, 2, de kaloriske Maskiner, 3, de elektromagnetiske IV meget væsenligt, — at cler jo ogsaa er et Tidstab forbunden dermed, idet Kraften ikke staar til fuld Raadighed i samme øjeblik, som der er Brug for den, men først fordrer, at en længere Tid anvendes til Paafyring og dermed følgende Tilsyn. Men dette er endnu ikke nok; skal der være Tale om en nogenlunde økonomisk Benyttelse af Varmen, saalænge Maskinen gaar, saa maa Kjedlen indmures; dette forøger imidlertid Anlægskapitalen og lader sig ikke engang altid gjøre, fordi cler ikke er Plads dertil; endelig fordrer Maskinens betydelige Vægt — omtrent 20 Centner pr. Hestekraft — ofte særegne Funderinger, kort sagt, der er en overordentlig stor Mængde Omstændigheder at tage Hensyn til, og saa er — vi gjentage det endnu engang — Udbyttet dog forholdsvis ringe. Det er alt dette, der har givet Anledning til, at der ved Siden af Dampmaskinen og som Konkurrenter lige over for den, er opstaaet en Del andre Kraftmaskiner, der skulde kunne gjore Fyldest, hvor den er mindst paa sin Plads, altsaa navnlig i de smaa Bedrifter; dem skulle vi lier ganske kort give en Oversigt over. Først bemærke vi dog*), at alle Kraft- maskiner, der kunne være Tale om at bruge i den lille Bedrift, lade sig sammenfatte i to Hovedgrupper, nemlig 1, cle, som selv produ- cere deres Arbejdsmedium, hvad enten dette nu er Damp eller ophedet Luft eller en elek- trisk Strøm, og 2, de, som faa deres Arbejds- medium fra en større Beholder, som lige over for deres Forbrug er at anse for uudtømmelig, altsaa f. Ex. de som arbejde ved Hjælp af Gas eller Vand. *) Det følgende er hovedsagelig gjengivet efter Dr. Geisen- heimer i Kolier: Der praktisclie Technilcér der Neuzeit 1873. skiner,