Dampmaskinens Historie

336 Dampmaskinens Afløsere. til den andén 1, Lenoirs Gasmaskine, 2, Otto-Langens atmosphæriske Gasmaskine, 3, Vandtryksmaskiner, 4, Maskiner, som virke ved sammenpresset Luft, 5, alle Slags Transmissioner. Hvad de første af dem angaar, Damp- maskinerne, da ere de nu alt omtalte; der der. Den overordentlig tørre Hede, der ud- vikles under Arbejdet, gjor Opholdet i Maskin- er her kun at tilføje, at Prisen paa en Damp- maskine paa 1 Hests Kraft er omtr. 750 Rdl., og at de bedste, der arbejde med et Overtryk af indtil 5 Atmosphærer, forbruge omtrent for 8 Sk. Kul pr. Arbejdstime. De kaloriske Maskiner (Varmlufts- maskinerne) skyldes fra først af Ericsson, idet rummet usundt og ødelægger enhver Tætning i Maskinen selv. Bestandig maa der derfor smøres, og det uagtet der til Afkjøling af de for Heden mest udsatte Steder stadig bruges Svalevand. Derhos lider Maskinen af den | Mangel, at dens Kraft saa godt som ikke kan i ændres; en to Hestes Maskine gaar med to lian efter nogle uheldige Forsøg i 1853, senere Hestes Kraft, aldrig med mere og kun indenfor meget snævre Grændser med mindre. Maski- neriet maa, forat det overhovedet skal kunne gaa, være udarbejdet med en overordentlig Grad af Nøjagtighed; sker der mindste Beskadigelse, saa synker Arbejdsevnen strax betydeligt. Det er alt dette, som har gjort, at den Slags Ma- skiner, trods den Udbredelse, de som ovenfor anført fik strax efter deres Opkomst, dog ikke alene aldrig ere komne almindelig i Brug, men endog ganske vist efterhaanden ville blive for- trængte igjen, hvor de nu bruges, hvormed ogsaa stemmer, at de kun sjeldent findes paa Udstillingerne. Prisen paa dem er en lille Smule højere end paa en god lille Dampmaskine; Driftsomkostningerne de samme. Hvad de elektromagnetiske Maskiner angaar, som for første Gang bleve forsøgte -i større Maalestok, da Professor Jacobi fra Dorpat i 1839 lod en saadan indsætte i en i Baad, med hvilken han vilde sejle paa Newaen, da have de aldrig formaaet at trænge sig frem , til nogen Betydning. Dertil ligger Grunden । ikke alene i, at de fordre en betydelig Drifts- l omkostning, — Forholdet er omtrent, som om I man vilde brænde Zink under en Dampkjedel I i Stedet for Kul — men ogsaa ganske vist | deri, at det store Publikum kun ugjerne giver fandt en nogenlunde brugbar Konstruktion. Der var i 1859 allerede over 1000 af dem i Gang i Nordamerika, deriblandt circa 150 i New-York. Senere have de ogsaa fundet Ind- gang i Europa, og fabrikeres der navnlig i Nurnberg hos Klett og Com p. af særdeles Godhed, ligesom de ogsaa i denne By ere en hel Del udbredte. Principet i dem er, at de drives ved Hjælp af den Spændkraft, Luften faar, naar den bliver ophedet, og deri ligger, som man ser, allerede det Fortrin, at de ere uafhængige af al saadan kompliceret Indretning, som ved Dampmaskinerne er nødvendig for at skaffe Kjedlen Vand. Naar Maskinen er sat i Gang, pumper den selv Luft ind i en Beholder, hvor den opvarmes; den Spænding, der herved erholdes, benyttes saa til at sætte et Stempel i Gang, og dettes Bevægelse overføres endelig paa et Svinghjul. Herved er altsaa sparet en Kjedel, og for saa vidt er Maskinen simplificeret, og dens Vægt formindsket; men til Gjengjæld er saa rigtignok foruden alle de Ulemper, der ere beholdte, andre komne til. Saaledes kan f. Ex. den kaloriske Maskine lige saa lidt som Dampmaskinen sættes i Gang uden længere Tids Opvarmning; og hvad Tilsyn angaar, da udkræves dette i lige saa højt Maal lier som