Konkurrenceforslag til Ordning af de Kjøbenhavnske Banegaardsforhold

13 Antallet af Klampenborgtog over Østerbro og maaske lade Største- delen af disse udgaae fra Østerbro eller alternerende lade Klampen- borg Tog udgaae fra Frederiksberg, Centralbanegaarden og Øster- bro, Størstedelen dog fra Centralbanegaarden over Nørrebro. Det maa dog bemærkes, at saalænge Strækningen Hellerup—Klampen- borg, som ogsaa befares af gennemgaaende Tog, ikke faar to extra Spor, vil der ikke være nogen rigtig Mening- i at gennemføre Linien Centralbanegaarden Nørrebro, og det vil under en saadan stigende Trafik være et stort Spørgsmaal, om man saa ikke skal gaae helt andre Veje navnlig i Retning af hurtigtkørende elektriske Baner med mindre Baneprofil, skarpere Curver, mindre Tog osv. I ethvert Til- fælde maa det overvejes, om man skal bevare den nuværende Cen- tralbanegaard—Nørrebrolinie for fremtidige Baneformaal eller ikke. En elektrisk Forbindelse ad denne Vej er allerede antydet. Der hen- vises forøvrigt til Afsnit VII. VII. Centralpersonbane- I)a det overvejende Flertal af Persontog paa København ville gaarden. J udgaa fra eller ende i Centralbanegaarden, og kun faa Tog fra Korsør og Gedser paa den ene Side, Helsingør og Malmø Dampfærge paa den anden ville gaa gennem Banegaarden, synes en Sækstation med enkelte gennemgaaende Spor at være den Stationsf orm, som egner sig bedst for det reisende Publikum. Som Forbillede i den Retning har den nuværende Centralbane- banegaard i Køln tjent. Ved samme er som bekendt den Bygning, som indeholder Ventesalene, anbragt mellem to modsatte Grupper af Sækspor; medens de gennemgaaende Spor ere førte udenom Byg- ningen. Paa den Maade har man naaet, at de Reisende kunne naae fra Ventesalene til Perronerne uden at benytte Trapper eller gaae over Spor. Den Trappe, som er uundgaaelig, naar man har Gennem- gangsspor, ligger mellem Indgangsvestibulen og Ventesalsbygningen. Efterat de Reisende have løst Billet og afleveret Rejsegods, gaa de alle gennem en kort Forbindelsesgang ad den samme Trappe, som fører til den saakaldte Perronø med Ventesalene, hvorfra de uden videre opsøge deres Tog. Det er af Vigtighed for de Reisendes Bekvemmelighed, at For- bindelsesgang og Trappe bliver at passere paa et Tidspunkt, hvor Tilstrømningen er mere successiv, og ikke i det Øieblik, hvor man fra Ventesalen skal søge Toget. Desuden byder Kølner Banegaards- systemet den Fordel, at naar engang et Tog, som det saa ofte hænder paa Banegaarde med indviklet Drift, afgaar fra en anden end den almindelige Perron 'eller naar en Feiltagelse af Perron har funden Sted, saa kan den Reisende med faa Skridt naae den rigtige Perron uden at behøve at passere Trapper, hvad der bliver nødvendigt ved en Banegaard med Gennemgangsspor. Ved Centralbanegaarden i København ere Høideforholdene de omvendte af dem i Køln, hvor Perronerne ligge højt og Gaderne lavt. Heller ikke i Længderetningen kan man fuldstændig efterligne Kølner- systemet. Mod Syd er ganske vist foreslaaet en regelret Sækstation for de fra Roskilde og Frederikssund kommende Linier, idet der for- uden Gennemgangssporene fra hver Side er lagt 3 Sækspor for An-