Konkurrenceforslag til Ordning af de Kjøbenhavnske Banegaardsforhold

16 Fremstilling af saa store Grundstykker til Salg som muligt, som til en i alle Maader tilfredsstillende Ordning at Banegaardsforholdene. Da der imidlertid ved Sagens Gennemførelse kan blive lagt mere Vægt paa dette Spørgsmaal, skal man ogsaa fremsætte Varianten Blad 5 Lærredskalke, hvorved Gennemskæringen af Ørstedsparken fuld- stændig undgaaes, og hvor tillige væsentlig mindre Areal nordfor Vester brogade beslaglægges. Denne Løsning giver tillige temmelig slanke Curver med mindste Krumningeradius 1200', som forlangt i Bestemmelserne og med tilstrækkelige Driftsspor til Betjening af omtalte Omegnstrafik. Det Areal, der bliver til Disposition i Form af Byggegrunde ved denne Ændring, er betydelig større end i Hovedprojektet, og de nye Gadeanlæg slutte sig ogsaa bekvemt, om end anderledes, til de forhaandenværende. Naar man imidlertid vælger denne Vej, maa man opgive Variant VI, Forbindelsen mellem Centralbanegaarden og Nørrebro Station, da man naturligvis ikke vil kunne gennemføre samme, naar Grundene paa den nuværende Banegaard ere bievne afhændede. Hele Grundtanken i Planen bliver ikke ændret ved, at man gaaer gennem Aborreparken; det er nærmest de financielle Over- vejelser der maa afgøre, om Banen skal gaae her eller gennem Ør- stedspark. VIII. Annexbanegaarden for Ligeoverfor Hovedstationen ved den runde Plads foreslaaes Lysttrafik. anbragt en Banegaard for Lysttrafik til Klampenborg og Holte. I Gadehøjde findes en Pavillon til Billetsalg, fra hvilken en Trappe fører til Afgangsperronen. Forsiden af den tilgrænsende Perronhalle er ved Vægge indrettet til et Venterum, fra hvilket de Rejsende be- give sig til Afgangsperronen. Der er to Perronspor, som samtidig ere Afgangs- og Ankomstsspor, og som ligge paa begge Sider af Afgangs- perronen. Paa Udsiden af disse Spor ligge Ankomstperronerne, fra hvilke man ad Trapper ved Siden af Pavillonen naaer op til Vester- brogade. Hele Sporanlæget ligger mellem Hovedsporene til Østerbro uden at berøre de Rangeerspor for Nordbanen, som senere ville blive omtalte. / Afgang og- Ankomst af Lysttogene sker altsaa uden nogen Krydsning med de gennemgaaende Tog. Ordningen af Sporene er den samme som ved Endestationen for Wannseebanen i Berlin og City Hall Banegaard i New York, og den gaaer ud paa at skaffe en saa stor Ydeevne og en saa hurtig Tog- følge som muligt. Paa Dage med stor Trafik skulle Togene afvexlende gaa ind paa begge Perronspor. Hvert Tog holder da saalænge ved Perronen, til Toget ved den anden Perron er afgaaet, og et nyt Tog rykker ind. Paa denne Maade naaes, at Toget bliver ved Perronen nær op til den Tid, der forløber mellem to paa hinanden følgende Tog i samme Retning, og denne Tid benyttes til samtidig Tømning og Fyldning af Toget. Naar man vælger en efter Erfaring afpasset Tid til Tømning og Fyldning af et Tog, og man derefter fastsætter Togintervallerne, saa kan man naae den størst tænkelige Ydeevne derved, at mens et Tog