Konkurrenceforslag til Ordning af de Kjøbenhavnske Banegaardsforhold
År: 1899
Forlag: Hoffmanns Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 30
Motto: "Uden Omveje"
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 17
tømmes og lades, et andet Tog afgaaer fra Naboperronen, og et nyt
Tog- løber sammesteds ind.
Derved gaaer det afgaaende Publikum bestandig den samme Vej
til den samme Midterperron og vender sig, naar et Tog er fyldt,
blot til den modsatte Side, til det næste Tog i Rækken udefter, uden
iøvrigt at skifte Plads.
Ordningen med særskilte Perrons for Klampenborg- og Holte-
trafiken har man opgivet, da Togene dog gaae paa de samme Hoved-
spor til Hellerup, og .Publikum efter Erfaringer fra Berliner Stadt-
bahn meget snart lærer at finde de forskellige Tog efter Anvisnin-
gerne paa Tavlerne.
Locomotivtjenesten er tænkt ordnet saaledes, at saasnart et Tog
er kommet ind, kobles Maskinen fra, men følger Toget, naar samme
gaaer ud, hen i Afgangssporet, ad hvilket det rykker tilbage til Toget
ved den anden Perron, som det kobles til og derpaa fører ud.
For en saadan højspændt Trafik kunde Perronsporene godt ende
i en Sæk, men under en mindre Trafik kan det være ønskeligt at
benytte det samme Locomotiv. Af den Grund tænkes de to Perron-
spor forbundne med en Segmentdreieskive. I dette Tilfælde bliver
ogsaa Toget holdende ved sin Perron, til det er fyldt og atter skal
af gaae.
For at skaffe de tomme Lysttog bort for Natten er der mellem
Ankomst- og Afgangssporene anbragt et Udtrækspor, som tillader
Henstilling af de tomme Tog saavel til en nordfor Vesterbrogade pro-
jekteret Driftsbanegaard for Nordbanen som ogsaa til den almindelige
Driftsbanegaard syd for Vesterbrogade. Maskinerne skulle i begge
Tilfælde være stationerede paa sidstnævnte.
IX. Driftsbanegaarden. Hoveddriftsbanegaarden for Persontogene gaaer fra Central-
Personbanegaardens Sydende i sydvestlig Retning langs med Central-
rangeerbanegaarden. Herhen skulle alle de sydfra til Sækperronerne
kommende Tog føres for efter Omordning- at rykke lien i Afgangs-
sporene. Da Driftsbanegaarden omsluttes af Roskilde Hovedspor, har
man saavidt muligt undgaaet Krydsninger af disse med tomme Tog.
Forresten er der ved Ordningen af Sporskifterne sørget for, at Til-
bageskaffelse af Tog for de enkelte Perroner kan ske saa vidt muligt
uafhængigt af Trafiken paa Nabosporene.
Til denne Driftsbanegaard skulle ogsaa de fra Kystbanen an-
kommne Tog føres frem. For tomme Tog fra Nordbanen ligesom fra
Klampenborgbanen er der som tidligere berørt indrettet en særskilt
mindre Driftsbanegaard nord for Vesterbrogade. Tilbagerykning af
Tog fra Sæksporene, Togenes Omrangering og deres Fremskaffelse
til et af de to Sækspor for Afgang nordpaa skeer der uden Berøring
med Hoved-Ankomst- og Afgangsspor.
Hoveddriftsbanegaarden indeholder to Sporgrupper, hvoraf kun
den ene foreløbig behøver at udføres. Efter de i Programmet givne
Oplysninger over Sporforholdene fordres der nu for Natten til Op-
stilling af 14 Togstammer som Maximum ............... 2220 m.
til Opstilling af 120 Reservevogne ........... 1200 „
Ialt 3420 m.