Om Toner Og Farver

12 Man maa derved erindre, at der i Almindelighed frembringes en heel Række af Toner paa een Gang, eller, om man vil, en Lyd, som øret opfatter som en Række af Toner. Betingelsen for, at to Toner skulle consonere med hinanden, er da, at hverken Grund- tonerne eller nogen af de medklingende Overtoner give ubehagelige Stød med hinanden, en Betingelse, som paa det fuldstændigste er tilfredsstillet ved de rene Octaver og de rene Qvinter. Er der- imod Toneforholdet eller Intervallet lidet afvigende fra Octav eller Qvint, fremkommer der en kjendelig Skurren, men det er ogsaa bekjendt, at disse to Intervaller ere de, der allermindst taale nogen Forstemning. Helmholtz har nu, for at prove denne Theori, an- taget en Lov, efter hvilken det Ubehagelige ved Skurringen skulde aftage, naar Stødenes Antal afveg fra 33 i Secundet, og denne Lov var saaledes valgt, at Skurringsgraden tilligemed Stødene for- svandt, naar Tonerne vare lige hoie, voxede derfra til de 33 Stød og atter derfra vedblev at aftage under en fortsat Voxen af Støde- nes Antal. Den Lov, Helmholtz saaledes gik ud fra, er ganske vist ikke den rigtige, idetmindste har man ingensomhelst Sikker- hed derfor, men den rigtige Lov maa væsentlig forholde sig paa samme Maade. Ved at gaae ud fra dette Grundlag har lian saa, for at prøve Theorien, beregnet Skurringsgraden af en Accord af det eenstrøgne C med en hvilkensomhelst anden Tone i samme Octav eller i den nærmest høiere, og han fandt saaledes, at Vel- klangen skulde være fuldstændig for Qvinten, Octaven og dennes Qvint, næsten fuldstændig for Octavens Terts, god for Sext, Qvart, store Terts, lille Terts og for Octaverne til disse Toner saavelsom for Octaven til Secunden. I det Hele ville ingen andre Tone- forhold end disse give Velklang, saa at han ved sin Theori har paapeget netop de consonerende Intervaller, det musikalske Ore har udfundet. Dog kan det ikke nægtes, at han har fundet et Interval til, der maaskee endnu kunde bruges i Musiken, Tone- forholdet der i den første Octav giver ligesaa god Velklang som den lille Terts og i den anden Octav en næsten fuldkommen Vel- klang. Man maa da vel indrømme, at denne Theori har staaet sin Prøve, især naar man betænker, at han paa denne Theori har