Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt

År: 1937

Sider: 155

UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.

DOI: 10.48563/dtu-0000210

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 155 Forrige Næste
90 li vad nok skal passe, naar Renten og Vedligeholdelsen af Færgelejerne medtages, saa staa vi om 24 Aar overfor en aarlig Udgift til Færgevæsenet af 8 Millioner Kroner, medens Tunnelen til den Tid højest vil koste 2 Millioner Kroner aarlig. Have vi Raad til det? Og at vi da ville staa over for et „Stop“, er der ingen fornuftig Grund til at tro. Tværtimod. Vi maa, for blot nogenlunde at kunne besørge Trafikken, stadig an- skaffe flere Færger (å 1 Million Kroner) og flere Færgelejer (å ca x/2 Million Kroner) med forøgede aarlige Udgifter paa ca. 350,000 Kr. og ville endda stadigt være i Be- tryk, medens Tunnelen ved intensiv Drift vil kunne besørge Trafikken i en uoverskue- lig Fremtid, uden Hensyn til Taage, Storm og Is; og indbefattet den betydelige Ud- vikling, som Tunnelen selv, i Kraft af sin Karakter, vil fremkalde. Den Tid maa komme og vil uvægerligen komme, da vi staa overfor en Umu- lighed med Hensyn til Dampfærgetrafikkens nødvendige Udvidelser med Færger og Færgelejer å la Redekam paa begge Sider af Bæltet; medens Tunnelens Kapacitet saa at sige er ubegrænset. Jeg har for begge Trafikarters Vedkommende sat Benten til pCt., fordi Staten let kan skaffe Penge til denne Rente, om ikke i Dag eller i Morgen saa dog ad Aare. Men maatte man nødig ville ud med saa stor en Kapital, saa kan man jo bortgive hele Anlæget i Koncession og garantere Koncessionshaveren enten pCt. af den anvendte Kapital eller betale ham aarligt det Beløb, som Færgetrafikken nu koster. Her er mange Veje at gaa. Den bedste er selv at lade Anlæget udføre. Jeg vil nu slutte min Omtale af Store Bælts Trafikken med en oftere gentagen Anmodning: Lad os faa udført nøjagtige, fuldstændige og paalidelige Forarbejder. For ikke at synes ubeskeden i mine Fordringer til Statskassen — mine For- dringer indskrænke sig dog foreløbig kun til Udførelsen at Forarbejderne — vikle jeg lielst have afsluttet min Artikel her. Men da Dobbeltsporet gennem Fyn nu er under Arbejde, og da Dobbeltsporet gennem Østjylland op til Aarhus er foreslaaet, saa bliver jeg nødt til kort at omtale Trafikken over Lille Bælt. Her sejledes der i 1900—1901 (T) godt 3 Gange saa mange Ture som over Store Bælt, og der befordredes: (T) (T) (DB) (DB) 1883 1901 1905—06 1906—07 Personer_______________________________________ 160,000 500,000 570,000 600,000 Tons Gods_____________________________________ 92,000 287,000 370,000 400,000 altsaa næsten ligesaa mange Personer og 18,000 Tons mere Gods mere end over Store Bælt. I 1901—01 overførtes her godt 11,000 flere Vogne end over Store Bælt. At Turenes Antal var mere end det tredobbelte forklares ved, at Færgerne her ere meget mindre. Vejlængderne ere henholdsvis 2,5 og 2fj,0 kim. Ogsaa her staa vi snart overfor Umuligheden af yderligere Udvidelser. At dette Tidspunkt vilde indtræffe, indsaa fhv. Generaldirektør Tegner for mange Aar siden, og lian udarbejdede — saa vidt jeg mindes i 1884—86 — en Plan til en Broforbindelse over Bæltet. Her ligger en Tunnel ikke saa lige for. Thi for det første bygger man hellere en Bro, hvor dette er muligt, hvad det ikke er ved Store Bælt, og for det andet gaacr man med en Jernbane nødigt ned i en Dal og op igjen paa den anden Side, eller op over en Bakke og ned igen, hvor man kan køre horisontalt. Og da Landet paa den jydske Side af Lille Bælt er højt og ikke lavt paa Fyen, saa førtes Tanken direkte hen imod en Bro. En Tunnel vilde ogsaa, netop paa Grund af Landets Højde og Bæltets store Dybde — over 120 Fod = ca. 40 Meter — blive forholdsvis meget lang. Generaldirektør Tegners Plan blev i Halvfemserne omarbejdet af Statsbane- anlægene, men da den findes udførligt beskreven i „Ingeniøren“ for 1899 Pag. 339 og Hg., skal jeg ikke komme nærmere ind paa den her. En Plan om Baneforbindelserne findes gengiven paa Fig. 3, af Hængebroen paa Plan 4 og af Cantileverbroen paa Fig. 5. Kun skal jeg i Korthed nævne: at Broen, af Hensyn til Dybdeforholdene, skulde lægges 3 å 400 Meter vest for Konge- broen paa Fyens Side og Snogliøj Færgegaard paa Jyllands Side,