Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

Dmart . ^jsto røWT' 'TJUMHIBK 26. September 1917 INGENIØREN Nr. 77. 463 Tunnelen under Kanalen mellem England og Frankrig. A. Dumas meddeler i »Le Génie Civil« Nr. 17 for 1916 en interessant Redegørelse for Udviklingen af Ar- bejderne for en Forbindelse mellem England og Fastlan- det. Forfatteren peger først paa, al den nuværende Krig maa tjene til al paaskynde Bygningen, af en Tunnel under Kanalen. Under tidligere Krige paa Fastlandet har Eng- land stedse glædet sig ved sin isolerede Beliggenhed, som holdt Krigens Ødelæggelse borle fra Landets Grænser, men Zeppelinerne, Flyvemaskinerne og Undervandsbaadene har ogsaa her virket revolutionerende, og denne Isolering har mediførl mange ubehagelige Følger for Ørigets Ind- byggere. Den store Handels l oniiage, som U-Baadene har ødelagt, og Ødelæggelsen, som under den skærpede Blokade, i den sidste Tid har taget saa stort Omfang, viser den Ri- siko, som Proviantering af de britiske Øer er udsal for. Man kan forstaa delle, naar man blot nævner som et en- kelt Eksempel, al England i 1911 importerede 8 Mill. Tons Sæd og Majs. Muligheden af en Blokade, og selv af en par- tiel Blokade, vakle derfor ogsaa straks ved Krigens Udbruci Uro i store Kredse i England. Allerede i 1913 blev Re- geringschefen, Asquith, opfordret til al lade de i 1882 af- brudte Arbejder paa Bygning al' en Tunnel genoptage, i Spidsen herfor stod Parlamentsmedlem, Præsident for Tunnelkomiteen, A. Dell. Noget afgørende ioreloges dog ikke, og da i August 1914 Krigen udbrød, maatte Spørgs- maalet om Tunnelbygning vige for mere aktuelle Spørgs- maal. Del viste sig snart, al Ententen vilde have haft meget store Fordele af en fuldit ud sikker Forbindelse over Ka- nalen, og den 28de Juni 1916 førtes Spørsmaalet atter frem af ovennævnte A. Fell, hvorpaa Asquith udtalte en Forsikring om, at Tunnelspørgsmaalet skulde blive el af de første Spørgismaal, Kabinettet vilde behandle. Tiden er derfor, synes Forfatteren, belejlig til al fremkomme med en Del historiske og tekniske Data vedrørende de for- skellige Forslag, som er fremkomne i delle Spørgsmaal. Al' det ret vidtløftige Arbejde skal meddeles nogle Detailler af almindelig Interesse. Den første Idé til en Vej, der forener Frankrig med England, synes at være fremkommet allerede i 1802, da en Ingeniør Mathieu fremlagde el Forslag for Bonaparte om al anlægge en »Route de posle constammenl éclairée«. Efter ham er liere svævende og ubestemte Planer frem- komne fra lidet kendte Personer. børst Aar 1834 frem- kom del første virkelige Forslag til Anlæg af en Tunnel under Kanalen. Del var den franske ingeniør T. de Gau- mond, som i Aarene 1834-—4866 forelagde ikke mindre end 6 forskellige Forslag. De første af disse, som angik dels Pladejærnsrør hvilende paa Havbunden, dels Broer eller Broer og Færgefart, visle sig dog uudførlige, navnlig med de Hjælpemidler, som Tiden dengang raadede over. De to sidste Forslag, ira 1856 og 1866, var derimod virkelige Tunnelforslag, og del sidste kan betragtes som Grundlaget for del nu foreliggende Forslag. 1 1869 nedsat les en blandet fransk-engelsk Komité medi den Opgave al ordne de forberedende Arbejder, og om end næsten alle de oprindelige Medlemmer af Komi- teen er gaael bort, saa eksisterer den endnu den Dag i Dag. Forslaget fra 1866 gaar ud paa en 'funnel Ira Folke- stone til Gris Nez med en aaben Schakl paa Bane de Varne omtrent midt i Kanalen. Paa denne Grund skulde iler af del udgravede Materiale fremstilles en kunslig 0, livor Togene gennem Spiralbaner skulde gaa op til en in- ternational Banegaard og Havn. Allerede Krigen i 1870 aabnede Øjnene for Saarbarheden paa el saadanl Punki, og Gaumond opgav denne Tanke. Efter Samraad med Komiteen blev del (lerfor besluttet, at Tunnelen skulde være aaben i de 2 Endepunkter og forlægges til Dover- Calais. Man beregnede, at Udgravningen og Konstruktionen af Tunnelen vilde tage 4 å 5 Aar og koste ca. 200 Mill. Frcs. Allerede Aar 1869 regnede Gaumond med en Netto- indtægt af Personer og Gods paa 20 Mill. Frcs om Aarel. Drivkraften skulde være komprimeret Luft, og Kraften skulde faas ved Flod og Ebbe. Ogsaa i denne Sag var Gaumond ikke saa lidi før sin Tid. Da Gaumond døde i 1875, 68 Aar gammel, kunde han skimle Virkeliggørelsen af sine Planer, idet der var dannet finansielle Sammenslutninger baade i England og i Frankrig. Del var nemlig den 1ste Februar s. A., al den franske Sammenslutning dannedes med en Kapital paa 2 Mill Frcs., ford'ell med Halvdelen paa »La Compagnie du Nord, paa Husel Rothschild og 1/4 paa forskellige Hænder. Den