Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dmart . ^jsto røWT' 'TJUMHIBK
26. September 1917 INGENIØREN Nr. 77. 463
Tunnelen under Kanalen mellem England og Frankrig.
A. Dumas meddeler i »Le Génie Civil« Nr. 17 for
1916 en interessant Redegørelse for Udviklingen af Ar-
bejderne for en Forbindelse mellem England og Fastlan-
det. Forfatteren peger først paa, al den nuværende Krig
maa tjene til al paaskynde Bygningen, af en Tunnel under
Kanalen. Under tidligere Krige paa Fastlandet har Eng-
land stedse glædet sig ved sin isolerede Beliggenhed, som
holdt Krigens Ødelæggelse borle fra Landets Grænser, men
Zeppelinerne, Flyvemaskinerne og Undervandsbaadene
har ogsaa her virket revolutionerende, og denne Isolering
har mediførl mange ubehagelige Følger for Ørigets Ind-
byggere. Den store Handels l oniiage, som U-Baadene har
ødelagt, og Ødelæggelsen, som under den skærpede Blokade,
i den sidste Tid har taget saa stort Omfang, viser den Ri-
siko, som Proviantering af de britiske Øer er udsal for.
Man kan forstaa delle, naar man blot nævner som et en-
kelt Eksempel, al England i 1911 importerede 8 Mill. Tons
Sæd og Majs. Muligheden af en Blokade, og selv af en par-
tiel Blokade, vakle derfor ogsaa straks ved Krigens Udbruci
Uro i store Kredse i England. Allerede i 1913 blev Re-
geringschefen, Asquith, opfordret til al lade de i 1882 af-
brudte Arbejder paa Bygning al' en Tunnel genoptage, i
Spidsen herfor stod Parlamentsmedlem, Præsident for
Tunnelkomiteen, A. Dell. Noget afgørende ioreloges dog
ikke, og da i August 1914 Krigen udbrød, maatte Spørgs-
maalet om Tunnelbygning vige for mere aktuelle Spørgs-
maal.
Del viste sig snart, al Ententen vilde have haft meget
store Fordele af en fuldit ud sikker Forbindelse over Ka-
nalen, og den 28de Juni 1916 førtes Spørsmaalet atter
frem af ovennævnte A. Fell, hvorpaa Asquith udtalte en
Forsikring om, at Tunnelspørgsmaalet skulde blive el af
de første Spørgismaal, Kabinettet vilde behandle. Tiden er
derfor, synes Forfatteren, belejlig til al fremkomme med
en Del historiske og tekniske Data vedrørende de for-
skellige Forslag, som er fremkomne i delle Spørgsmaal.
Al' det ret vidtløftige Arbejde skal meddeles nogle Detailler
af almindelig Interesse.
Den første Idé til en Vej, der forener Frankrig med
England, synes at være fremkommet allerede i 1802, da en
Ingeniør Mathieu fremlagde el Forslag for Bonaparte om
al anlægge en »Route de posle constammenl éclairée«.
Efter ham er liere svævende og ubestemte Planer frem-
komne fra lidet kendte Personer. børst Aar 1834 frem-
kom del første virkelige Forslag til Anlæg af en Tunnel
under Kanalen. Del var den franske ingeniør T. de Gau-
mond, som i Aarene 1834-—4866 forelagde ikke mindre
end 6 forskellige Forslag. De første af disse, som angik
dels Pladejærnsrør hvilende paa Havbunden, dels Broer
eller Broer og Færgefart, visle sig dog uudførlige, navnlig
med de Hjælpemidler, som Tiden dengang raadede over.
De to sidste Forslag, ira 1856 og 1866, var derimod
virkelige Tunnelforslag, og del sidste kan betragtes som
Grundlaget for del nu foreliggende Forslag.
1 1869 nedsat les en blandet fransk-engelsk Komité
medi den Opgave al ordne de forberedende Arbejder, og
om end næsten alle de oprindelige Medlemmer af Komi-
teen er gaael bort, saa eksisterer den endnu den Dag i
Dag. Forslaget fra 1866 gaar ud paa en 'funnel Ira Folke-
stone til Gris Nez med en aaben Schakl paa Bane de
Varne omtrent midt i Kanalen. Paa denne Grund skulde
iler af del udgravede Materiale fremstilles en kunslig 0,
livor Togene gennem Spiralbaner skulde gaa op til en in-
ternational Banegaard og Havn. Allerede Krigen i 1870
aabnede Øjnene for Saarbarheden paa el saadanl Punki,
og Gaumond opgav denne Tanke. Efter Samraad med
Komiteen blev del (lerfor besluttet, at Tunnelen skulde
være aaben i de 2 Endepunkter og forlægges til Dover-
Calais.
Man beregnede, at Udgravningen og Konstruktionen
af Tunnelen vilde tage 4 å 5 Aar og koste ca. 200 Mill.
Frcs. Allerede Aar 1869 regnede Gaumond med en Netto-
indtægt af Personer og Gods paa 20 Mill. Frcs om Aarel.
Drivkraften skulde være komprimeret Luft, og Kraften
skulde faas ved Flod og Ebbe. Ogsaa i denne Sag var
Gaumond ikke saa lidi før sin Tid.
Da Gaumond døde i 1875, 68 Aar gammel, kunde
han skimle Virkeliggørelsen af sine Planer, idet der var
dannet finansielle Sammenslutninger baade i England og
i Frankrig.
Del var nemlig den 1ste Februar s. A., al den franske
Sammenslutning dannedes med en Kapital paa 2 Mill Frcs.,
ford'ell med Halvdelen paa »La Compagnie du Nord,
paa Husel Rothschild og 1/4 paa forskellige Hænder. Den