Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

464 INGENIØREN Nr. 77. 26. September 1917. 2den August s. A. opnaaede man Koncession paa en Jærn- bane, udgaaende fra el Punkt paa Linien Boulogne—Ca- lais nedsprængt under Havet i Retning moct England, til Forening med en lignende Jærnbane. udgaaende fra den engelske Kyst i Retning mod den franske. Koncessionen gaves uden Statsibidrag eller Garanti og har en Varighed af 99 Aar, regnet fra Banens Aabning for almen Trafik. Anden Koncession paa en lignende Bane maalle ikke gives i de nærmesle 13 Aar efter dette Tidspunkt. Sel- skabet forpligtede sig til al udføre alle nødvendige For- arbejder (Undersøgelsesarbejder, Brøndgravninger, Galeri- sprængninger og Boringer) indtil et Beløb af mindst 2 Mill. Frcs. Endvidere skulde Selskabel knytte Samarbejde med el tilsvarende engelsk Selskab og med en internatio- nal Komité, som nedsattes under de diplomatiske For- handlinger i 1870, og som bestod af 3 engelske og 3 fran- ske Medlemmer. I Aarel 1876 forelagde denne Komité en Forhandlingsbasis, paa hvilken begge Magter skulde hygge videre for at opnaa fælles Administration og tjene internationale In leresser. »La Compagnie Fran^aise de Tunnel« har udgivet mere end 2 Millioner Frcs. paa Forarbejderne, bl. a. lil el 1839 ni langt Galeri under Havet, og vedbliver stadig at betale de fastsatte Kontrolafgifter lil Staten. De ud- førte Værker vedligeholdes stadig, og Arbejdet kan gen- Selskab venter blol paa saadanne Forhold, al Arbejderne alter Kan optages, bom foran nævnt syntes aei at lysne i Aarel 1913, men Krigen bevirkede, al Spørgsmaalel blev lagt Lil Side, dog kun for senere saa meget stærkere at kræve sin Løsning. Forfatteren gaar derefter over lil en teknisk Rede- gørelse for del nu saa aktuelle Projekt; Oplysningerne er dels. henlede fra forskellige Arbejder, oiienlliggjorte al' A. Sartiaux, Chefingeniør for »La Compagnie du Chemin de ler du Nora«, Administrator for »La oocieie rran^aise«, dels al et boredrag af den tekniske Chef for »La Com- pagnie du Nord«, Moutier. Først behandles de geologiske Forhold, der er blevet studerede af den engelske Geolog J. Hawkshaiv og de franske Grubeingeniører Potier og Lapparent. Der el- boret 7000 Huller, al hvilke i uet minus Le 3000 har givet Oplysninger om de forskellige Joruarters rore- Komst i Grunden. Dér, hvor 1 unnelen nu skal bygges, har der i sin lid været en Lanutunge, der forbandt Øriget med rasllandet. Denne Landtunge er blevet dan- net, da del sydøstlige England hævede sig op af Havet under den yngre Kridlperiode, hvilken Hævelse fortsattes i Tertiærtiden. Derefter blev denne Landmnge bearbejdet af Havet fra begge Sider, og endnu vidner Kriditklipperne ved Dover og Blanc Nez om denne Tunge. Det er et optages naar som helst. Medens saaledes det finansielle Spørgsmaal blev ord- net hurtigt og sikkert paa fransk Side, har del derimod haft store Vanskeligheder paa engelsk Side, idel Englæn- derens Konservatisme og Mistro mod Tunnelens virkelige strategiske Betydning har spillet en ikke uvæsentlig Rolle. 3 forskellige Sammenslutninger har i England beskæftiget sig med Tunnelspørgsmaalet. I 1872 dannedes »Channel 'runnel Company«, der imidlertid ikke kom lil noget Re- sultat; bedre lykkedes del næste »South Eastern Railway Company«, som gennem Lov af 16cle Juli 1874 fik 1 Mill. Ercs. lil Udførelse af Forarbejder, og som paabegyndle el Samarbejde med »La Sopiété hrancaise«. 1 1882 dannedes »Submarine Railway Company«. Delle fortsatte de paabegyndle Arbejder, der bestod i Ud- kendt Faktum, at Kanalen bliver 40 in bredere hvert Aar- hundrede, og del har saaledes krævet 80 000 Aar al frem- bringe den 33 km brede Kanal. Sikkert er del dog gaael hurtigere, thi da Sundet var smallere, var Strømmen og- saa heftigere. De ovennævnte Kridtklipper viser fuld Over- ensstemmelse i Strukturen, begyndende med Juraforma- tioner og efter el Overgangslag til Kridlsystemets forskel- lige Lag med Tertiærformalibner foroven. Det er et leret, fasl og homogent, 60 ni tykt Lag. Leret gør Lugefmgen- nemirængeiigl: del er k>( at arbejde i, men ogsaa tilstræk- sprængning af 2 Galerier udgaaende fra Shakespeareklip- perne nær ved Dover. det andet kun 805 m. Tid, og der nar vist sig i de Lag',' som udsprængtes. Det ene Galeri var 1852 ni langt, De er blevet hofttf^dlme i lang meget ringe Imdsivning af Vand Borea rbejderne inaatTe llog afbrydes i Juli 1882 paa Grund af en slærk Opposition, som dengang opstod i England, og som gav sig lil Kende Avisartikler. Eks- empelvis blev der skrevet: »Dover blev indtaget en smuk Nat af et Selskab af Turister, som med den, mest freds- venlige Optræden om Nalten i Hemmelighed listede sig lil Ilavnen, hvor de forsynede sig med Vaaben, der var liiført al 2 Dampere. Dover blev taget, Garnisonen øde- lagt, Tunnelen udspyede Tropper uden Ophold, London blev lagel og England erobret paa nogle Timer.« Oppo- sitionen bestod af de, konservative medi Englands første Mænd i Spidsen. I 1883, 1887 og 1906 fremkom Forslag om aller al optage Arbejderne, men uden Resultat. De 3 nævnle for- skellige Selskaber dannede nu et fælles Selskab, »Chan- ne! Tunnel Co. Ltd.«, hvis Formaal er at bevare alle nød- vendige Fuldmagter og betale forfaldne Afgifter, og delte keligt modstandskraftigl til al forhindre Nedstyrtning. Sartiaux’s Forslag gaar ud paa at følge dette Lags Hæld- ninger og Bøjninger, saaledes al man hele Tiden holder sig inden for del, altsaa en overordentlig Fordel fremfor de almindelige Forhold ved Tunnelbygninger over Van- del. Forslaget gaar endvidere ud paa al lade Tunnelen grave fra begge Bredder mod Kanalens Midie. 1 denne Anledning skal der først bygges Afløbsgalerier, der hælder fra Midlen af Kanalen mod Brønde paa begge Bredder. Disse Galerier skal dels tjene lil Afløb for indsivencie Vand, dels til Transport af den udgravede Masse; fra disse Galerier paabegyndes Tunnelen paa liere Punkter gennem Schakter. Paa Grund af den engtiske Opposition i 80’erne var Franskmandene gaaet ind paa en Fordring om, al Jærn- banen, før den Iraadte ind i Tunnelen paa fransk Side, skulde gaa langs med Kysten paa en Viadukt, saaledes al den let kunde ødelægges af Engelskniændene fra Søsiden; men Tiden og Forholdene har forandret sig; nu indser man ogsaa i England, al hvis nogen skulde have Grund lil al sælte Banen ud af Funktion, saa var det snarere Englands Fjender end England selv. Tunnelen skal der- for begynde 11 km fra Kysten paa el Punkt, Marquise, paa Linien Paris-—'Boulogne—Calais, hvor Toldstalionen indret les; herfra gaar Banen direkte mod Sangatte (17 km) og derfra i V.N.V. (37 km) omtrent lil Midlen af Ka- nalen, hvorfra den bugler noget mere for at kunne