Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

26. September 1917 INGENIØREN Nr. 77. 465 følge Kridtlaget, og naar Land liat syd for Dover, gaar derfra i Sløjfe op til Niveau og naar dette i en Længde al 54,5 km. Toldslalionen anlægges S.O. for Dover, livor- efter Banen kommer ind paa Linierne til London via Canterbury og via Folkestone. Den største Hældning faar Tunnelen paa engelsk Side eller ca. 18 °/00; paa Iransk Side bliver Hældningen kun 10 "/00. Under Kanalen bliver Hældningen almindelig 2 7oo- Midi i Kanalen kommer Tunnelen til al ligge ca. 50 Mail regner med en iiidsiveiicf?Vandmængde paa pr. Minul, en Indsivning, der ikke er usædvanlig ved Gruber og ikke er foruroligende. Afløbsgalenerne laar cirkelformel Tværsnit, og deres' Størrelse bestemmes af Vognenes Størrelse. De lægges næslen horisontalt paa Midlen, hvorefter Hældningen forøges til 10 °/00 eller mere, om nødvendigt, hen imod Brøndene. Selve Tunne- len, som^akal bygges dobbeltsporet,' deles i 2 mindre Tin- neter med 5 å 6 ni Diameter og (5. m indbyrdes Afstand, idet en enkelt stor Tunnel paa 9 å 10 m vilde blive un- derkastet for Store Paavirkninger af del overliggende Lag, som kan laale et Tryk af 15 å 20 kg/cm2. For hver bygges Forbindielsesschakt. med Afløbs- galerier og V ertikalschakter antages at skride 6 km frem om Aaret, hvorved man efter 3 Aars Arbejde naar del Punkt, hvor Galeriet gaar op i Tunnelen. Efter yderligere 1 å 2 Aar paaregnes hele Tunnelen al være udgravet. Til Arbejdet skal anvendes en Boremaskine af Beaumont (tid- ligere beskrevet i »Le Geni?1 sie Juni) med 2,15 m Diameter, 2 å 3 Omdrejninger pr. Mi- nut ^Fremdrift pr. Omdrejning. Drivkraften bli- ver komprimeret Luft. Materialet bortføres paa elektrisk lkine1n^^)^vjddeb0,50 m, som skal transportere 4000 i ons Døgnel saml ca. 1200 Arbejdere I il og fra Arbejds- pladserne. Ven tiler ingentænkes at kunne udføres af To- gene selv, hvorfor der findes særlige Klapanordninger i Forbindelsesgangene, dels mellem begge Tunnelerne, dels Iil Afløbsgaleriet. Som Sikkerhed bygges dog store Ven- tilatorer paa Land. Omkostningerne anslaas til 400 Mill. Frcs. eller 7 Mill. Pres. pr. Kilometer, et Tal, som endnu ikke er op- naael ved nogen Tunnelbygning. I Modsætning til Tun- nelbygning over Vand kan man regne med en Temperatur paa 4—15 Grader, og man haaber sikkert paa ikke al møde saadanne Vandkilder som f. Eks. ved Simplon, Mont a Or og Løtscliberg. Paa den anden Side maa iiiau er- indre Tunnelens Længde, der er onitrént 3 Gange saa stor som ved Simplon, saml de lange Transporter al de store Udgravningsmasser. Der skal saaledes transporteres ca. 3 600 000 m gennemsnitlig 15 km til EndepunKterne; der- tjr ! IL—«—w—■ eller skal Uagravningsmassen løftes i Brønaene og trans- porteres videre Ira Arbejdspladsen. Med Hensyn til Foretagendets Rentabilitet anfører Forfatteren en Artikel af E. d’Erlanger i »Evening Stan- dard« 1916, for den 29de Juli, hvori de aarlige Indtægter beregnes til 38 875 000 Frcs. og Driftsomkostningerne til 10 500 000, eller el aarligt Overskud af 28 375 000 Frcs. paa en Kapital al' 400 Mill. Frcs., altsaa 7 pCl. Til Slut bemærker Forfatteren, al del er barnagtigt at fastholde Fordringen om øjeblikkelig al kunne ødelægge hele Kon- struktionen, da man med mange Midler kan ødelægge Indgangene til Tunnelen, hvorved hele Konstruktionen kan forblive uskadt, selv i det Tilfælde, at den sættes under Vand. Forfatteren sammenligner Oppositionen fra engelsk Side med de mærkelige Stemninger, som foraarsager Eng- lændernes Modstand mod alle nye Reformer, og nævner som Eksempel Metersystemet. Selv om tunnelen ikke skulde være den gode Kapiiai- anhringelse, som ventes, ligger del dog saavel i Englands som i Frankrigs Interesse al faa Arbejdet udført saa snart som muligt, og Forfatteren minder om Moltke's, Ord: »Man maa forhindre Tunnelens Udførelse, da den ikke vil kunne tjene iil al angribe England, men vil blive meget Ulykkebringende for Tyskland i Tilfælde af Kon- flikt«. Til Slut omtales ogsaa en Artikel af Conan Boyle i »Fortnightly Review«, hvori del siges, at selv om en Landgang skulde blive forsøgt, hvor usandsynligt det end er, og Landets egne Kræfter ikke var tilstrækkelige, vil Forstærkninger kunne hentes Ira Fastlandet. Doyle slut- ter med Ordene: »Tyskland har bygget Kielerkanalen, idel del forudsaa Krigen. Vort Svar maa blive Tunnelen under Kanalen, som skal give os en Fordel fremfor Fjen den.« I »Paris Midi« (for 15de Oktober 1916) har M. de Waleffe foreslaaet, al man skulde anvende lyske Krigs- fanger til Tunnelarbejdet. (»Teknisk Tidskrift«, »Vag- och Vattenbyggnads- konst«, Nr. 7 for Juli 19(7). „Ingeniør". Del er al ikke ringe Interesse. al »Der mitteleuropåi- * 1 * Iil sche Verband akademischer Ingenieurvereine« nu i Som- mer er naaet frem til Formulering af el Forslag om Reg- ler for den retmæssige Brug af Ingeniørnavnel i Tysk- land. Forslaget, der er Resul laid af el nedsal Udvalgs lange Arbejde, er i 10 Paragraffer; her skal ikke gaas ind paa de enkelle Paragraffers Indhold, som for en Del skyldes specieil tyske Forhold. Hovedsagen for os er Tendensen i Forslaget, som gaar ud paa al beskylle Be- tegnelsen »Ingeniør«, saaledes al denne kun skulde til- komme dem, der har gennemgaael en teknisk Højskoles Undervisning med en afsluttende Eksamen, saml visse andre, som ikke er saa langl fra al kunne svare lil § 5-1 Medlemmer i Dansk Ingeniørforening. I Østrig er en lignende Beskyttelse allerede traadt i Krall i Aar ilølge en kejserlig lorordning af 14. Marls (1. A., og delte er naturligvis den egentlige Anledning Iil, al Bestræbelserne for al faa indført en saadan Ordning i Tyskland er komne saa vidt, som Tilfældet er. Del er dog langl fra, al der i Tyskland er Enighed om denne Sag. Bestyrelsen for »Verein deutscher Tnge- nieure« har lil Foreningens Medlemmer udsendt en Er- klæring, som gaar ud paa, al saadanne Beskyttelsesforan- staltninger hverken er heldige eller lidssvarende; Ingeniø- rer med afsluHel Højskoleuddannelse har — efter denne Erklæring — allerede nu tilstrækkelig Beskyttelse; nu om Stunder bør alle Statsborgere mere end nogen Sinde før arbejde paa Udjævnelsen af alle Klasseforskelle, Vejen