Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

42. Aarg. Hæfte 12. DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT. 101 Dens teoretiske Spændvidde er 107 m. Hoveddragerne er Gitre med vandret Underdel, medens Overdelen kun paa Midten har et kort horizontalt Parti, men ellers er parabelformet. De to udvendige Hoveddra- gere har en indbyrdes Afstand af ca. lim fra Midte til Midte. Højden paa Midten er ca. 16 m, ved En- derne ca. 6,5 ni. Hoveddragerne er indbyrdes af sti- vede baade i Hoved og Fod og ved lodrette Tvær- afstivninger saavidt det frie Profil tillader. Broen har aim. Plade jernstværdragere og Skinnedragere. Drej- ningen er tænkt at foregaa ved Elektricitet. Paa Broen findes en Signalmast for Skibe, hvor- hos Broen er forsynet med et elektrrsk Blok- og Sig- nalsystem for Jernbanetrafikken. Alle de øvrige Brospand har hver to Hoveddra- gere med 5 m indbyrdes Afstand og er konstruerede som Gitterbuer med vandret Trækbaand fornøden til Optagelse af Horizontaltrykket. For Orehovedløbet er den teoretiske Spændvidde ca. 120 m, og Dragerhøj- den paa Midten ca. 18 m, ved Enderne ca. 8 m. For de normale Brospand er Spændvidden ca. 81 m, Høj- den paa Midten ca. 12,5 m og ved Enderne ca. 6,5 m. Trækbaandet bæres af Hængestænger. Dragerne er afstivede mod hinanden dels ved 2 Vindgitre, et krumt foroven og et vandret forneden mellem Trækbaan- dene, dels ved lodrette Tværafstivninger mellem hvert Vertikalpar i Gitterbuen. Der findes sædvanlige Tvær- dragere og Skinnedragere. Brodækket bæres overalt af Skinnedragere, hvor- til fastboltes Tværsveller af Heltømmer. Derpiaa an- bringes Sk:nner og Kontraskinner med mellemlig- gende Riffelplader og udenfor Skinnerne Plankedæk. Dænmingsskraaninger gives over Vand et Anlæg 1 : 3 og beklædes med Stenglacis til 2 m over daglig Vande. Glaciset støttes forneden af en Spunsvæg. Foden af Dæmningen beskyttes ved en Stenkastning. Overslagssummen for dette Broanlæg var. ca. 9,500,000 Kr. Idet der nu ved Broanlæget spares Ud gifter til ellers nødvendige Færgeanskaffelser m. m. til Beløb af ca. 1 Mill. Kr. og frigøres Malercel til Anvendelse andetsteds til Beløb af ca. l%j Mill. Kr., kunde den egentlige Udgift anslaas til ca. 7 Mill. Kr. Da den aarlige Udgift til Færgedriften i 1908 maalte anslaas til ca. 360,000 Kr., medens Udgiften ved Bro- forbindelsens Vedligeholdelse og Drift blev anslaaet li] ca. 75,000 Kr., fremikom der altsaa ved Broanlæget en aarlig Driftsbesparelse paa ca. 285,000 Kr. Den egentlige Anlægskapital, ca. 7 Mill. Kr., vilde altsaa allerede i 1908 kunde forrentes med 4 pCt. aarlig. Med den som Følge af Trafikstigningen uundgaaelige Stigning af den aarlige Færgedrift vilde Anlæget i Virkeligheden blive stadig mere rentabelt. Under Sagens Behandling i det af Folketinget nedsatte Udvalg blev der udtalt Ønske om, af Hen- syn til Skibsfarten, at gfve Broen en mere østlig Ret- ning og om at træffe andre Foranstaltninger, Mole- anlæg o. 1. til Betryggelse for Skibsfarten, hvorhos der ønskedes undersøgt Muligheden for Anlæg af en Tunnel i Stedet for en Bro. Forslag herom var alle- rede i 1908 fremsat af Frrmaet Saabye & Lerche. I Overensstemmelse med Udvalgets Indstilling blev der vedtaget en Lov — stadfæstet den 14. Maj 1909 —, hvorved Regeringen blev bemyndiget til at anvende et Beløb af indtil 100,000 Kr. til nærmere Undersø- gelser og Forarbejder vedrørende de nævnte Forhold. I Løbet af Sommeren 1909 blev de i Loven paa- budte Undersøgelser udførte ved Statsbanernes For- anstaltning, og der blev ved denne Lejlighed fore- taget omfattende Pejlinger og Boringer i Farvandet mellem Masnedø og Falster. Man begyndte med Udstikning af den vestre Brolinie, som foran er omtalt. Derefter afsattes en østre Brolinie — udgaaende fra den sydøstlige Spids' af Masnedø, og derfra ført vinkelret over Storstrøm- men til et Punkt paa Falsters Kyst ca. 600 m Vest for Gaabense —■, og endelig udstak man den af Fir- maet Saabye & Lerche foreslaaede Tunnellinie. 1 denne viste der sig imidlertid udfor Vedby Hage saa betydelige Mudderlag, at man maatte undersøge andre Tunnellinier, indtil man endelig blev staaende ved en nogenlunde mudderfri Linie, der ved Masnedø Kyst omtrent faldt sammen med den oprindelige Tunnel- linie, men som ved Falsters Kyst var beliggende ca. 200 m. østligere end denne. Den endelige Tunnel- linie udgaar 300 m Vest for Masnedø Havns Vestmole og naar Falsters Kyst ca. 400 m Øst for Østmolen ved Orehoved Havn (se Fig. 11 paa Side 110). Til den nøjagtige Bestemmelse af Længdemaa- ling af disse Linier blev der tilvejebragt et fuldstæn- digt Triangulationsnet. Pejlingerne udførtes ved 2 Isbaade hver med en Pejlrulle med 300 m Linie og en mindre Linie for Dybvandsloddet samt et Dræg. Dybvandsloddet an- vendes ved Dybder over 6—7 m, Pejlstage ved min- dre Dybde. Den største pejlede Vanddybde var 17 m i den vestre Brolinre, 20 m i den østre Brolinie og 15 m i Tunnellinien. Der gennempejledes for hver Brolinie, Midtlinien og paa hver Side af denne en Linie i Afstanden 25 m, 50 m og 100 m, ialt 7 Linier dækkede en 200 m bred