Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912

102 JERNBANEBRO ELLER TUNNEL. 5. Juni 1918. Stribe. Ved Tunnellinien pejledes kun selve Midt- linien, men da der undersøgtes flere Linier i ringe indbyrdes Afstand, har man i Virkeligheden udiført en Fladepejling ogsaa der. I samtlige Linier er Dyb- den maalt for hver 20 m. Til Brug ved Boringerne blev der lejet det for- nødne Materiel. Boretøjet var indrettet saavel til Skylleboring som til Skrueboring. Skylleboring brugtes i løsere i Jordlag, ihvor man hurtigere kunde trænge igennem i paa denne Maade, medens der i fastere Lag, samt til Optagning af Prøver brugtes Skruebor. Bunden var mange Steder saa haard, at der maatte bruges Mej- sel. Ved Boringerne viste det sig, at man de fleste Steder hurtigt kommer ned i bæredygtigt Lag, sæd- vanlig fast Moræneler med vekslende Sten- og Sand- indhold. Navnlig i den nordlige Del af den østre Brolinie viste Leret sig at være saa stivt og stenrigt, at det ofte var forbundet med største Besvær at trænge ned deri, saaledes at der nogle Gange maatte anvendes Sprængning med Dynamit. og Klæg paa Vedby Hage Grunden. Laget strakte sig langs Falster Kyst i nogen Afstand derfra og havde saaledes i den oprindelige Tunnell:nie en Mæg- tighed aif 13—14 m og i den endelige Tunnellinie af indtil 5—6 m; i den østlige Brolinie var den største Mægtighed af det bløde Lag dog kun ca. 3 m. Kridtet er de fleste Steder fundet i en Dybde af 20—25 m under daglig Vande, midt i Brolinierne dog først li en Dybde af godt 40 ni. I den nordlige Del af Tunnellinien udfor Kalven træffes det allerede i Kote 16,5 m. Bundforholdene i den østre Brolinie fremgaar af hosstaaende Længdeprofil, Fig. 3. Som Helhed kan det siges, at Bundforholdene viste sig særdeles gunstige saavel for Fundering af Bropiller som for Tunnelanlæg, naar et saadanl ud- føres som en Rørledning, der lægges i en gravet Rende i Søbunden. Derfimod vilde den sædvanlige Tunnele- ringsmetode med Fremføring af Stoller og Anvendelse af Skjold sandsynligvis møde store Vanskeligheder, da der hyppigt i Moræneleret findes Sten- og Sand- lag, ligesom Leret ofte indeholder meget Sand, saa Lcen.gcLt'r. Mjdtr. •'''Mg" ' ‘ W3 1 ‘“‘»OO rrt ^'4 ' ' 1 ' i ' 1 ' ' <V ' ' ' Is ' 1 1 ' ' 1 ^5 m. Fig. 3. Længdeprofil i østre Brolinie. Bundforholdene har gennemgaaende vist sig gunstigst i den nordlige Side af Farvandet. I den sydlige Side stødte man ud for Orehoved Havn i den vestre Brolinie paa et indtil 7 m tykt Lag Mudder man maa frygte al støde paa stærkt vandførende Lag. Hertil kommer, at man bl. a. paa Grund af Bundens Ujævnheder og pletvis forekommende bløde Over- flade maatte lægge en saadan Tunnel dybere end nød-