Tunnel under Øresund og andre Tuneller
H. Ohrt og A. Qvistgaards projekt af 1912
Forfatter: A. Qvistgaard, H. Ohrt
År: 1937
Sider: 155
UDK: 624.19 L Tun Gl. St.F.
DOI: 10.48563/dtu-0000210
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42. Aarg. Hæfte 12.
DEN TEKNISKE FORENINGS TIDSSKRIFT.
103
vendigt, naar Rendegravning anvendes, og altsaa vilde I
faa forøget Længden af Tunnelen.
De daglige Vandstands variationer er ringe (0,2—
0,3 ni). De almindeligere forekommende Højvande I
naar sjældent mere end ca. 1 m over daglig Vande,
men skal undtagelsesvis være maalt til 1,5 å 2 m.
Strømhastigheden er maalt til ca. 2 ni i Sekun-
det (4 Miles Fart); Strømvending kan ofte foregaa
pludselig.
Der blev i Juni, Juli og August foretaget en Op-
tælling af samtlige Fartøjer, der passerede Storstrøm-
men. Del største Antal Skibe, der i 1 Døgn passe-
rede, var 123-Stk., det mindste Antal 12 Stk. Det .
daglige Antal var kun 11 Gange over 60 Stk., og kun
6 Gange under 20. Det samlede Antal var ialt 3952
Stk., hvilket — i Betragtning af, at Skibsfarten i Vin-
termaanederne delvis er indstillet — vil svare til et
aarligt Antal paa 10—12,000 Stk., hvoraf knap Halv-
delen er større Sejlskibe.
Ogsaa efter at disse Undersøgelser var afsluttede,
mente Statsbanerne det tidligere omtalte Projekt til
en lav Bro i den vestVge Brolinie fremdeles maatte
foretrækkes, set alene fra Jernbanetrafikkens Stand-
punkt, og foreslog det eventuelt suppleret med en Læ-
mole paa Dyrefod Flak, hvor der vilde kunne skaffes
Dækning for Skibe under Storme fra Vest til Nord-
vest.
Statsbanerne udarbejdede dog samtidig et For-
slag til en lav Bro i den østlige Brolinie, hvilken Li-
nie havde den Fordel, at østgaaende Fartøjer under
stærk Storm fra Vest vilde kunne anløbe Masnedø og
Orehoved Havne eller søge Ly under Kalven. Denne
Brolinie medfører dog den mindre Ulempe, at Ore-
hoved Station maatte bortfalde og en ny Station læg-
ges noget sydligere. Linien passerer ikke — saaledes
som den vestlige — Grunde med saa ringe Vand-
dybde, at Anvendelse af faste Dæmninger er fordel-
agtig, og Overgangen over Farvandet falder derfor
kun i 2 Dele, nemlig den egentlige Bro, hvis Længde
er ca.................................. ca. 2600 m
og de to tilsluttende Dæmninger paa. ... ca. 1100 m
hele Længden fra Kyst til Kyst bliver alt-
saa ................................. ca. 3700 m
Længden af de nye Banelinier i Land er ca. 3600 m
saaledes at hele Forbindelseslængde bli-
ver ................................... ca. 7300 m
I Hovedsagen indrettes Broen, der er vist paa
Fig. 4, omtrent som den tidligere beskrevne Bro i
den vestlige Linie. Paa Grund af den større Vand-
dybde og de daarlige Bundforhold er der 3 Piller,
der maa føres ned til ca. 24 m Dybde, saaledes at
der mulig maa anvendes fortættet Luft ved Funde-
ringen.
De tidligere foreslaaede smukkere Buedragere er
nu tænkt erstattet med Parabeldragere. Udgiften
anslaås til c a. 1 O1^ Mill. K r.
Da Ministeriet i 1909 havde modtaget disse For-
slag, mente man, det var r’gtigst, inden Sagen paany
blev forelagt Rigsdagen, at der blev afholdt en Lici-
tation over Arbejdets Udførelse, enten efter Statsba-
nernes Forslag eller efter Projekter, udarbejdede af
vedkommende Firmaer selv. Ved denne Licitation,
der blev afholdt i Februar 1910, og som kun oirt-
fattede den østlige Brolinie, blev Firmaet Monberg
& Burmeister & Wain i Forbindelse med Gutehoff-
ningshiitte lavestbydende for et Projekt i Hoved-
sagen som Statsbanernes, dog at det alternativt var
foreslaaet at udføre det bevægelige Fag ikke som et
Svingbrofag, men som et Løftebrofag. Tilbudet var
saa billigt, at man med det som Basis kunde fore-
slaa en Bevrlling paa 8x/4 Mill. Kr. til en lav Bro
— dog med Svingbrofag — i den østre Brolinie, saa-.
ledes at der samtidig med Broanlæget tilvejebragtes
en Mole ved Kalvflakket og en Ankerplads Vest for
Brolinien i Læ af Molen. Det var derhos Tanken at
yde Skibene fornøden Bngserhjælp gennem Broen,
hvorfor der var foreslaaet anskaffet 2 Bugserbaade.
Under Forudsætning af Tilvejebringelsen af de
nævnte Foranstaltninger til Hjælp for Skibsfarten
havde Fællesrepræsentationen for Dansk Skibsfart
givet Projektet sin Tilslutning. Forslaget til dette
Broanlæg blev ikke vedtaget, idet en Afstemning i
Folketinget den 8. April 1910 kun gav 49 Stemmer
for og lige saa mange mod Forslaget.
Sagen hvilede da, indtil der af Ministeren for
offentlige Arbejder i Rigsdagssamlingen 1916—17 for
3. Gang blev forelagt Folketinget et Forslag til Byg-
ning af en lav Bro. Dette Forslag var i alt væsentlig
det samme som det tidligere Forslag til en lav Bro
i den østlige Brolinie, dog at man nu for at lette Skibs-
farten saa meget som muligt havde forladt Planen
om et Svingbrofag og i Stedet for foreslog et Løfte-
h r o f a g i Gennemsejlingsaabningen (se Fig. 5). Dette
Brofag var tænkt givet 75 ni fri Vidde og 33 m fri
Højde. Endelig havde man udeladt Taarnene paa
Endepillerne. Udgiften ved Overbygning for Enkelt-
spor og Piller for Dobbeltspor var med Priser for 1914
anslaaet til ca. 10,9 Mill. Kr. incl. Moleanlæg og Bug-
serbaade. En senere Udvidelse af Broen til Dobbelt-
spor kan anslaas at ville medføre en Udgift af ca.