Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Den norske »malerskole« er den yngste i Europa. Den tilhører det 19de århundrede og har ingen dybere nationale rødder i tidligere tider. Vel har der også før eksi- steret malere af norsk nationalitet, og der findes billeder af gammel dato, om hvilke der med sandsynlighed eller sikkerhed kan siges, at de er udført i Norge. Men disse spredte, for det meste kirkelige billedværker fra gammel tid er så få i antal, så uens- artede i stilpræg eller også så kunstnerisk lavtstående, at man umulig ud fra disse levninger kan danne sig noget begreb om en selvstændig norsli »malerskole« eller en sammenhængende tradition for billedkunst i Norge. Heller ikke har de enkelte tilløb til en national eller rettere lokal portrætkunst, som vi tror at kunne skimte mellem fremmede vandrekunstneres masseproduktion fra det 17de og 18de århundrede, været af nogensomhelst betydning for den senere kunstudvikling, som alene fortjener navn af norsk kunst. Imidlertid er denne mangel på en national kunstskole i høiere og europæisk me- ning aldeles ikke at opfatte som et vidnesbyrd om mangel på kunstnerisk drift i folket. Tvertimod. Den kunsttrang, som i andre folkesamfund siden renaissancens dage har stilet mod en stadig mere individuel udfoldelse, har under de særegne kul- turforhold, som det norske bondefolk fristed under »Dansketiden«, tat en eiendom- melig almen form. Den har affødt en dekorativ folkekunst, som i de forskjellige bygdelag har præget sig ud i skarp eiendommelighed og forplantet sig, skjærmet af kraftig tradition. Imidlertid er der dog også et lidet antal norskfødte kunstnere fra tiden før det 19de århundrede, hvis navn og leveår er kjendt sammen med en del arbeider, og blandt disse rager den bondefødte billedskjærer og maler Magnus Berg op som et talent, hvoraf der stod glans og ry. Magnus Berg var en teknisk høit udviklet kunst- ner, der som elfenbenskjærer tæller blandt baroktidens dygtigste. Hans maleriske produktion er derimod mindrè kjendt eller påagtet, og forøvrigt falder hele hans virksomhed udenfor hans fædreland, da han leved og døde i Kjøbenhavn, hvor han den meste del af sin levetid stod i hoffets tjeneste. Magnus Berg døde i 1739. 1