Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

J. C. DAHL. Det er dog først efter frigjørelsen fra de danske foreningsbånd, at nationen også på kunstens område blir sig selv bevidst og begynder at hævde sin selvstændighed. Allerede et par årtier efter vor politiske selvstændigheds gjenfødelsesår kunde man nævne en liden skare af malere, som for den almindelige bevidsthed tegned sig tydelig som en virkelig norsk »malerskole«, selv om de alle havde søgt sin uddannelse i det fremmede og fremdeles var nødt til at søge sit erhværv der. For hjemme var alle kræfter og alle midler så helt beslaglagt under den hårde kamp for at reise landet økonomisk og befæste dets politiske uafhængighed, at endnu gilt der en lang årrække hen, førend den norske kunstnerflok kunde finde fodfæste på hjemlig grund. En høiere skole til billedkunstneres uddannelse fandtes der dengang ikke i Norge, lige lidet som nu. En offentlig specialskole for kunst er i Norge fremdeles en fremtids- drøm, som venter på sin virkeliggjørelse. Men værre var det, at selv for modne og fremragende kunstnere var der en fuldstændig mangel på opgaver, som kunde mulig- gjøre en varig virksomhed hjemme. Ikke desto mindre frembragte dog nationen i disse sine første selvstændighedsår en række maleriske begavelser, som næsten alle så sig nødt til at søge sin uddan- nelse ved Kjøbenhavns kunstakademi og sit udkomme ved at arbeide væsentlig for et fremmed publikum. Men selv om de af forholdene blev tvunget til at leve i det fremmede, malte de dog hjemmet. Og de fleste af dem vedligeholdt gjennem hyppige reiser en forbindelse med fædrelandet, som deres kunst har tat præg af. Når den norske malerskole således fra første færd tog et nationalt præg, selv om den i ydre forhold var bundet til fremmede land, så har dette for en væsentlig del sin grund deri, at selve denne malerskoles grundlægger og første mand var en så ud- præget norsk kunstnerpersonlighed og var sig dette så inderlig bevidst. Intet navn fortjener mere at fremhæves i en fremstilling af den norske maler- kunst i det 19de århundrede end navnet Johan Christian Claussön Dahl. Ikke bare i tid, men også af rang står nemlig Dahl som den første norske maler. Som tolker af norsk natur har ingen overstrålt ham. Som virksom fremmer af norsk kunstliv har få gjort sig mere fortjent af sit fædreland. Som skabende kraft hører han i sin samtids kunst til de rigeste. Som gjennembrudsmand og forfægter af en ny og friskere kunst- retning har han sin sikkre plads i århundredets europæiske kunsthistorie. Dahl var en fattig fiskers og færgemands søn, og selv var han til sit 23de år håndværker. Hans fødeby er Bergen, og han er født den 24de februar 1788. Uklar kunstnertrang drev ham efterhånden fra malerhåndværket og dekoratørfaget over til kunstnerisk dilettanteri og endelig — ved fremmed hjælp og tilskyndelse — til en fagmæssig kunstnerisk uddannelse ved akademiet i Kjøbenhavn (1811—1818). 2