Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

J. C. DAHL. Dahls læreår faldt i en tid, da et nyt og rigere natursyn var i frembrud i lit- teratur og kunst, og han selv blev en af dem, som i kampen mod det ældre, abstrakte og stiliserende, konventionelt »klassiske« kunstsyn førte en dybere og mere personlig naturopfatning til seir. som den Det var vistnok en lykke for Dahl, at han kom til Kjøbenhavn, netop ældre retnings eneste talentfulde repræsentant ved akademiet, Abildgaard, var død, og at ingen af lærerne var betydelige nok til at formå at læmpe den unge nordmands oprindelige og friske syn ind i en udslidt skoleretning. Dahls virkelige lærere blev de gamle hollandske landskabsmestere i dan- ske gallerier. Særlig har billeder af Ruysdael og Everdingen øvet en bestemmende indfly- delse på hans ud- vikling til selvstændig kunstner. Af dem lærte han den tro naturiagt- tagelses uendelige for- trin fremfor dogme- bundne skoleretningers principer og læreregler. Gjennem dem, den nor- diske landskabsskil- drings første store ro- mantikere, åbnedes og- så hans øine for hans Siegwald Dahl. Portræt af prof. J. C. DAHL I Bergens Billedgalleri. eget lands eiendomme- lige °g kunstnerisk ubrugte naturskjønhed. Som Shakspeare øved indflydelse på den ro- mantiske poesi, fik de gamle hollandske land- skabsromantikere gjen- nem malere som Dahl og englænderen Con- stable afgjørende be- tydning for udviklin- gen af det moder- ne stemningslandskab, som først tog form i romantikens ånd. Da Dahl i 1818 efter endt læretid i Kjøben- havn og en reise i Italien som prins Christians (senere Christian VIIl’s) ledsager kom til Dresden, og her traf sammen med den lille kreds af begeistrede tilhængere af den nye, romantiske kunstretning, — var han alt ad selvstændig vei nådd frem til et kunstsyn, som i væsentlige ting stod i samklang med det, som hyldedes i denne kreds, hvor Carus og Tieck var de ledende. Her i Dresden blev Dahl fastboende for resten af sit liv, efterat han i 1824 blev udnævnt til professor i landskabsmaleri ved Kunstakademiet der. Og det vared ikke længe, førend det ry, som Dahls frugtbare og overlegne begavelse så hurtig vandt i Dresden, også bredte sig langt ud over Sachsens grænser. I Danmark og i Tyskland var Dahl i en lang årrække anset som en af den