Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
J. C. DAHL.
Dahls læreår faldt i en tid, da et nyt og rigere natursyn var i frembrud i lit-
teratur og kunst, og han selv blev en af dem, som i kampen mod det ældre, abstrakte
og stiliserende, konventionelt »klassiske« kunstsyn førte en dybere og mere personlig
naturopfatning til seir.
som den
Det var vistnok en lykke for Dahl, at han kom til Kjøbenhavn, netop
ældre retnings eneste talentfulde repræsentant ved akademiet, Abildgaard, var død, og
at ingen af lærerne var betydelige nok til at formå at læmpe den unge nordmands
oprindelige og friske syn ind i en udslidt skoleretning. Dahls virkelige lærere blev
de gamle hollandske
landskabsmestere i dan-
ske gallerier. Særlig har
billeder af Ruysdael
og Everdingen øvet en
bestemmende indfly-
delse på hans ud-
vikling til selvstændig
kunstner. Af dem lærte
han den tro naturiagt-
tagelses uendelige for-
trin fremfor dogme-
bundne skoleretningers
principer og læreregler.
Gjennem dem, den nor-
diske landskabsskil-
drings første store ro-
mantikere, åbnedes og-
så hans øine for hans
Siegwald Dahl. Portræt af prof. J. C. DAHL
I Bergens Billedgalleri.
eget lands eiendomme-
lige °g kunstnerisk
ubrugte naturskjønhed.
Som Shakspeare øved
indflydelse på den ro-
mantiske poesi, fik de
gamle hollandske land-
skabsromantikere gjen-
nem malere som Dahl
og englænderen Con-
stable afgjørende be-
tydning for udviklin-
gen af det moder-
ne stemningslandskab,
som først tog form i
romantikens ånd.
Da Dahl i 1818 efter
endt læretid i Kjøben-
havn og en reise i
Italien som prins Christians (senere Christian VIIl’s) ledsager kom til Dresden, og her
traf sammen med den lille kreds af begeistrede tilhængere af den nye, romantiske
kunstretning, — var han alt ad selvstændig vei nådd frem til et kunstsyn, som i
væsentlige ting stod i samklang med det, som hyldedes i denne kreds, hvor Carus
og Tieck var de ledende.
Her i Dresden blev Dahl fastboende for resten af sit liv, efterat han i 1824 blev
udnævnt til professor i landskabsmaleri ved Kunstakademiet der. Og det vared ikke
længe, førend det ry, som Dahls frugtbare og overlegne begavelse så hurtig vandt i
Dresden, også bredte sig langt ud over Sachsens grænser.
I Danmark og i Tyskland var Dahl i en lang årrække anset som en af den