Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

ADOLPH TIDEMAND. I kompositionskunst gis der nu engang ingen høiere skole end Skolen i Athen, og sikkert har Tidemand under sit Romerophold studeret denne komposition med opmærksomhed. Med et ord Tidemands Haugianerne er så grundig gjennemtænkt som intet andet billede i norsk malerkunst, og i den henseende overtræffes det neppe heller af noget andet af düsseldorferskolens folkelivsbilleder. Men dermed er også dets fortrin nævnt. Synderlig virkelighed har jo ikke bil- ledet. Figurerne er typer og ikke individer. Der er ikke en eneste uvilkårlig bevæ- gelse, og uden uvilkårlighed — intet liv! Man kunde tænke sig alle disse figurer bli siddende og stående slig til evig tid. Modellen hæfter stærkt ved flere af dem, ikke mindst ved prædikanten. Det er, som om billedet just i det øieblik, da det havde nådd sin skjønhed, også var blit slåt med lamhed. Plastisk kan billedets komposition kaldes. Men dets formbehandling er alt andet end plastisk. Den er, som altid hos Tidemand, der med al sin kompositionskunst var en skrøbelig tegner, accentløs og ulden. Ser man på formen partivis, vil man finde, at den mangler både den energi og den nervøsitet, som altid mærkes der, hvor den virkelig store kunstner har ført sin hånd, fordi den store kunstners hånd altid dirrer af sindsbevægelse. Koloristisk er ikke billedet vakkert. De stærke lokalfarver i nationaldragterne er ikke bøiet ind i nogen totaltone, de bare flyder i skyggernes dtisseldorferbrunt. Men penselføringen er dog ganske frisk og bred, og som helhed virker billedet langt fra så broget som mange andre af Tidemands billeder. I det hele malte ikke diissel- dorferne bedre. Alt ialt, med feil og fortrin, er Haugianerne dog et betydeligt kunstværk, og som sådant blev da også billedet hilset med stor enstemmighed, da det var udstillet i Berlin i 1848, netop mens revolutionens gadekampe raste udenfor akademibygningen på Unter den Linden. Det blev straks indkjøbt til bygalleriet i Düsseldorf, blev lovprist i alle blade, fik den store guldmedalje, gjorde kunstneren til berlinerakademiets med- lem og kort derefter til ridder af Olavs-korset. Og da Tidemand i 1855 også på ver- densudstillingen i Paris gjorde en så betydelig lykke, erhverved sig en premiere medaille og æreslegionens kors, har sikkert Haugianerne mere end noget andet af hans billeder bevirket dette. — — Af alle Tidemands arbeider er den serie af billeder, som kaldes Norsk bondeliv mest kjendt. Den består af 10 rundbilleder til vægdekoration for spisesalen i Oscars- hai, det lille nipsslot, som Oscar I lod opføre på Bygdø med Nebelong som arkitekt, og som han lod udsmykke af norske kunstnere. 120