Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

LÆREÅR — ANDR. ACHENBACH. ud af hodet, frit grupperende og frit digtende med farveflækker fra en overdådig og oljefed palet. Denne mand var det, som var Gudes lærer. Og Achenbachs personlige væsen har vistnok charmeret ham ikke mindre end hans kunst. Hans sprudlende livlighed, hans kåde humør og uafhængige freidige væsen måtte jo være en forfriskelse for alt, hvad der var ungt, i dette Düsseldorf med dets akademiske pedanteri og kristeligsindede hængehode-væsen. I det hele tat har åbenbart Hans Gude i disse sine læreår og også siden, efterat han blev professor ved akademiet, følt sig i opposition til den gamle forbenede akademiske retning, som seiglivet holdt sig under Schadows direktoriat, og på den anden side følt sig tiltrukket af de moderne bestræbelser, når han mødte dem i den nokså afstængte kunstnerrede. Han taler selv om »stærke rivninger« med Schir- mer, og om sin første tid som akademiprofessor siger han: »Det var noksaa underligt for mig at være omringet af ældre Mænd, som Alle, paa Sohn nær, hørte til den religiøsromantiske Skole, og repræsenterede det ægte akademiske Væsen, som var mig saa fuldstændig usympathisk.« Men til gjengjæld overså man da også fra dette høiakademiske hold den unge professor i den grad, at da f. eks. direktøren skulde præsentere den nye lærer for aktklassens 50—60 elever, husked han ikke Gudes navn. Når Achenbach oftest og med rette nævnes som Gudes egentlige lærer, så er dog ikke dette således at forstå, at Gude ganske fulgte i hans spor. Udvalgsnatur som Gude var, holdt han tydeligvis med vilje en middelvei mellem koloristnaturalismen i Achenbachs maleri og linjeklassicismen i Schirmers kunst. Blandt andre kunstnere, som i denne tid påvirked ham, nævner Gude selv Louis Gurlitt »som malte et jydsk Hedelandskab af stor realistisk Sandhed«, og til denne Altona-kunstners navn tør vi vistnok føie hamburgeren Hermann Kauffmann, en mærkelig selvstændig realistisk bega- velse i den tids tyske kunst, hvem Gude havde truffet sammen med Tidemand i Norge.1) Af Düsseldorfer-figurmalerne fræmhæver Gude selv særlig Ritter og Leutze, de to amerikanere, som repræsenterte det mere realistiske element i skolens genre- og historiemaleri.2) »Leutze havde malt et Portrætbillede af Ritters 3 deilige Børn, som gjorde stol- opsigt ved det Nye i Fremstillingen, Altsammen i lyse Toner uden de sædvanlige mørke Skygger, og han havde malt alle 3 paa en Dag! Hvor imponeret var vi ikke, jeg ikke mindst, over den Dristighed i Alt, hvad han begyndte paa, især da han ind- i) Om Kauffmann (1808—1889) og Gurlitt (1812—1897) se prof. Lichtwarks udmærkede mono- grafi Hermann Kauffmann und die Kunst in Hamburg von 1800—1850. Medlemsgave fra Hamburgs kunstforening for 1891—1892. 2) Emanuel Leutze f. i Wurtemberg 1816, men opvokset i Philadelphia, død 1868 i Washington. 153