Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

HANS GUDE. HANS GUDE STORM, radering 1857. rettede sig et Atelier med saa kolossale Dimensioner, som vi aldrig havde seet i Düs- seldorf før. Lessing havde jo et temmelig stort et for sine Historiebilleder, men Leutzes var mange Gange større, og der blev Lærredet spændt op til Washingtons Overgang over Delaware. Der var stadig fuldt Selskab, altid animeret, og medens der blev skudt med Pistoler paa Skive i den ene Del af Atelieret, huggedes der med Rapirer i den anden, og hvert Øieblik sprang da Leutze ned fra sin Trappe foran det uhyre Lærred for at være med i de vilde Øvelser, og der blev røgt forfærdelig stærke Cigarer og drukket Vin, hvoraf der altid stod et stort Forraad til Brug. Det var jo Altsammen lidt for demonstrativt for min Smag — føier Gude til — ; men hans virkelige Genialitet fængslede mig altid. Man kan da tænke sig hvilken Magt han maatte udøve over hele Skaren af yngre Kunstnere.« Der er som en luftning fra Paris over denne radikaler i düsseldorferkunsten. Man kommer til at tænke på Horace Vernets atelier, som han selv har malt det med et hurlumhei af avislæsere, fægtere, trommeslagere og levende hester. Og man mindes uvilkårlig, hvorledes Courbet netop på denne tid forbløffede pariserne ved sit udfor- drende kunstnerliv og sit excentriske væsen. Men foruden de nævnte malere i Düsseldorf var der endnu en, der både som menneske og som kunstner har gjort et stærkt indtryk på Gude — Karl Friedrich Lessing. Da Gude kom til Düsseldorf, havde Lessing allerede malt sine første store 154