Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År
Forfatter: Jens Thiis
År: 1904
Forlag: John Griegs Forlag
Sted: Bergen
Sider: 316
UDK: St.f. 75(48)Thi
En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HANS GUDE.
Udpå høsten 1854 tiltrådte Gude sin stilling ved akademiet. Det var et underligt
kollegium, han kom ind i, gamle »nazarenere« og overlevere af sin tid.
»Gamle von Schadow, Direktøren, havde liden eller ingen Interesse for Landskabs-
maleriet, og dette havde heller ikke de andre Ultrakatholiker.« Der gik heller ikke
mere end 4 år, førend Gude indleverte sin afskedsansøgning. Han havde som mellem-
mand påtat sig at forhandle mellem akademiet og radikalerne i kunstnerforeningen
Malkasten, der stod under Leutzes førerskab. Gude kom altså som ambassadør fra
de unge til »den gamle«, direktøren v. Schadow, der som forventet overøste ham med
bebreidelser og ukvemsord, som Gude besvarte med sin afskedsansøgning. Denne kom
imidlertid meget ubeleilig og blev ikke indvilget, tvertimod blev Gude af regjeringens
repræsentant indtrængende anmodet om med forhøiet løn at bli stående i sin stilling.
Imidlertid havde »den Gamle« endelig fundet det hensigtsmæssigst at fortrække og over-
lade direktørpladsen til en anden.
I Düsseldorf flokkedes efterhånden en skare unge norske landskabsmalere om
Gude: Eckersberg, Cappelen, Morten Müller og Bodom, senere også Mordt, S. Ja-
cobsen, Wexelsen, Askevold, Schanke og Collett. Desuden flere svenske: Edv. Berg
— den svenske bjærkeskogs maler — Nordgren, Wahlberg o. a., samt blandt finlæn-
derne især Werner Holmberg og Munsterhjelm. Foruden dem tyskerne. For Gude
blev snart en lærer med ry. Og han selv følte sig vel i sin lærergjerning, gjenvandt
sin selvtillid og sin gamle arbeidskraft. De år, som følger, blev en kraftig produk-
tionens tid, da hans kunst i flere måder undergik forandringer og udvikled sig til større
realisme. Utvilsomt har Gudes lærergjerning bidraget til at holde hans kunst frisk og
ungdommelig. Omgangen med de unge, eleverne og deres kreds — og der var flere
meget talentfulde blandt dem — har sikkert virket forfriskende og fornyende på sind
og evne.
De følgende års sommerreiser går afvekslende til Bayern og Østerrige, Rhinegnen
og Norge. I denne tid begyndte Gude at bruge akvarellen.
164