Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

LYRIK. inderligere sammen og frembragt en kunst, som var af én støbning. I renere luft end i diisseldorferatelierets vilde Cappelen ha kunnet bli en større gjennembrudsmand, end han blev, til et nyt og sandere natursyn. Sæt at han havde levet i Constables og Turners land! Der mangled ham i alle fald ikke fantasi og gemyt, og hans hånd var det villigste redskab. Han var 25 år, da han døde, og forlængst en moden kunstner. Om Cappelens ydre liv er der lidet at berette. Der er offentliggjort nogle tem- melig intetsigende breve fra ham, hvis fruentimmeragtige tone står i nokså stærk mod- sætning til hans kunst, som selv om den var sensibel, dog havde en bravour og en pathos, som ingen anden norsk maler har havt.1) Som allerede nævnt var Gude hans lærer ved siden af og efter Schirmer. Ganske tidlig gjorde Cappelens kunst — kanske ikke netop ved sine bedste egen- skaber — en ualmindelig lykke. Da han efter 6 års rastløs produktion, overanspændt og overarbeidet døde i Düsseldorf den 8de juli 1852, havde Cappelen ikke bare erhvervet sig et europæisk marked, men han var godt på vei til at bli en europæisk berømt maler. Men hans svære fantasivirksomhed og arbeidsiver forlangte et solidere stof end hans svage legeme. Han forbrændte for hurtigt. b Brevene er offentliggjort af Dr. Aubert i »Verdens Gang« i 1900. 207