Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

JOHAN FREDRIK ECKERSBERG. Alligevel var følelsen af, at For det syn, som først langt senere, i 80-årene, trængte igjennem blandt norske kunstnere og førte til deres tilbagevenden til landet — at først på norsk grund knnde deres skildringer af norsk natur og folkeliv få den fulde vederhæftighed — for det syn står Eckersberg som den første bevidste og gjennemførte repræsentant. Allerede Dahl havde tænkt så. I hans ung- dom havde det også været hans »faste Forsæt at tye tilbage til Fødelandet«. Men man behøver ikke at kjende meget til norsk kulturliv på Dahls tid for at forstå, hvorfor dette forsæt måtte opgives, og val- get kunde ikke være tvilsomt, når det stod mellem en professorstilling ved akademiet i en stor tysk kunstby og en håbløs kamp for eksistensen hjemme i Norge. det var det eneste rigtige som norsk landskabsmaler at bo i Norge, så varig hos Dahl og hans tro på mulighederne for det så stærk, at han i 1835 på det mest indtrængende råder sin elev Fearnley til at vove forsøget. Og Fearnley svarer ham i 1836 fra Kristiania: »Deres Ønske at jeg engang skulde slaae fast Fod i Norge har vist bestandig voret ogsaa mit inderligste Ønske; men jo mere jeg tænker derpaa, jo flere Betænkeligheder opstaaer der ogsaa hos mig — saa at jeg endnu ikke kan fatte nogen Beslutning, maaskee jeg til næste Aar kan blive mere enig med mig selv.« Men hvor meget end Fearnleys »Hjærte hænger ved den fædrelandske Natur«, ser vi ham dog forlade landet igjen og slå sig ned i München, og kort derefter er han død. For Dahl, som jo dengang var for eksistenskamp, som dermed måtte følge, ikke kom til at gjøre det. Han kan ikke gammel til selv at flytte hjem og ta op en var det åbenbart en skuffelse, at Fearnley glemme det, selv efter hans død, og i et brev 208