ForsideBøgerNorske Malere Og Billedhu…unsten I De Første 80 År

Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

Forfatter: Jens Thiis

År: 1904

Forlag: John Griegs Forlag

Sted: Bergen

Sider: 316

UDK: St.f. 75(48)Thi

En Fremstilling Af Norsk Billedkunsts Historie I Det Nittende Århundrede Med Oversigter Over Samtidig Fremmed Kunst

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 330 Forrige Næste
TILBAGE TIL NORGE! om »den herlige Fearnley« skriver han i 1843: »Det var Skade, at Fearnley forlod Norge — og vilde som de fleste tilveiehringe noget, der vel skulde være Norge, men var det ei ganske — thi saa er de fleste af dette Slags Malerier en Kamp mellem Nord og Syd — og snart bliver det maaske ... en Kamp imellem Konst og Natur, hvor begge bliver paa Pladsen.« Derfor råder lian også Nationalgalleriets bestyielse ind- trængende til at kjøbe et par af Fearnleys studier: »Thi her gav han sig selv, som han var og følte Naturen, naar han havde den for sig«.1) Dahls anden elev, Frich, havde jo virkelig tat skridtet og slåt sig ned i Kristiania, men vel kanske mere bestemt af tilfældige ydre omstændigheder end drevet af en na- turalists overbevisning. I ethvert fald blev ikke resultatet al Frichs hjemvenden den skjærpelse i naturstudiet, som Dahl håbed på hos en hjemmeboende noisk malei. Hjemmefra fulgte han den fremmede modestrøm og gik düsseldorferkunstens veie. Senere har vi i 1841 set Tidemand og i 1848 både ham og Gude og flere andre vende hjem med de bedste forsætter om at bli i landet og male landet. Men endnu fandt de forholdene for trange. Den eneste af de kunstnere, som havde følt sig løftet af kristianiapublikumets kunstnerbegeistring i 1849 og derpå i 1850 oplevet atterslaget til interesseløshed og sløvhed, men alligevel havde bestemt sig til at sætte hårdt imod hårdt og bli hjemme, var Eckersberg. Johan Fredrik Eckersberg blev født i Drammen 16de juli 1822. Han var altså omtrent jævnaldrende med Cappelen. Men man tror allerede at se det på ansigterne — Cappelens og Eckersbergs — at de var modsatte naturer. Den enes bløde, sensible nervemenneske-ansigt og den andens grovbyggede, lidt trang- pandede, men viljefaste og trohjærtede karakterhode. Og modsatte var de da også i sin kunst. Så vist som Cappelen er den mest ud- prægede romantiker af norske malere, så vist er Eckersberg en realist og egentlig den første helt afgjorte realist i norsk malerkunst. Eckersberg var en kjøbmands søn og selv bestemt for handelen. I 16-årsalderen blev han sendt til Edam for at lære det hollandske sprog til handelsbrug. Men til- fældet vilde, at en velvillig mand tog ham med på en tur til Amsterdam. Og det, han her for første gang så af virkelig malerkunst — i det gamle museum Trippen- huys — greb ham så stærkt, at han straks kom på det rene med, at det var malerkunst og ikke sprog, han havde brug for at lære af hollænderne. Men han havde bare netop begyndt at forsøge sig i denne kunst, da hans far kaldte ham hjem igjen, i 1841. I Kri- stiania fik han så ansættelse i en agenturforretning. Men han var et »jern«, og udenfor i) Aubert, Prof. Dahl, s. 263. 209