Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

J. F. ECKERSBERG. kontortiden tegned og malte han på egen hånd, indtil han kom ind på tegneskolen og blev Flintoes elev. Eckersberg hører også til dem, som følte sig i taknemmelighedsgjæld til Flintoe som lærer. Men da så Gude kom til Norge i 1845, og Eckersberg den følgende som- mer fik anledning til at gjøre en studiereise sammen med ham og Cappelen, følte han nødvendigheden af at komme ud, og samme høst drog han til Düsseldorf. Her blev han ligesom Cappelen Schirmers elev. Schirmer skal mærkelig nok ha været meget fornøiet med Eckersberg som elev, og det tør vel være, at Eckersberg savelsom Gude har havt godt af læretiden hos den gamle linjeelsker og stilist Men for Eckersbergs retfremme natur var alligevel Schirmers theorier for indviklede, og han forlod ham for at begynde på egen hånd. Fra nu af blev Gudes indflydelse den fremherskende, og langt ned i tiden mærker man i Eckersbergs produktion påvirkningen fra Gude, f. eks. i det ganske uoriginale billede fra 1866 Brudefærd på Hardangerfjorden (i Bergens Billedgalleri), et ekko af Gudes og Tidemands værk. Forøvrigt varte Eckersbergs diisseldorfertid bare et par år, fra 1846 til 1848, da han ligesom Gude og de andre malere i Düsseldorf tyed hjem til Norge fra det politisk oprevne lyskland. Et senere ophold i Düsseldorf i 1854 blev hurtig afbrudt af sygdom. Hertil indskrænker Eckersbergs düsseldorfertid sig. Hele resten af sit liv - fraregnet et par år, som han nødtvungent måtte tilbringe i syc en for sin helbreds skyld - leved Eckersberg i Norge. Og tiltrods for økono- miske vanskeligheder og med den sparsomme opmuntring fra et lidet udviklet kunst- pti hkum vedblev han til sin død at øve redelig kunst i Kristiania og ihærdig at virke for norsk kunstlivs opkomst. Del var en forpostslilling, Eckersberg indlog. Og man må undres over, at han holdt den så tappert og ikke gav op, endda en livsvarig sygdom tæred på hans mod og arbeidsevne. For Eckersberg stod det klart, at kunstnerne måtte bo i Norge, om en norsk malerkunst med uafhængighedens særpræg skulde kunne udvikle sig. For ham blev det derfor en livsopgave at hindre den yngre slægt fra at styrte sig „d i udlændigheden og at binde de unge malere til det land og folk, som de skulde skildre. Dette kunde alene ske gjennem en hjemlig kunstskole. Men i den henseende strakte den i 1819 oprettede kngl. tegneskole ikke til. Skjønt han neppe selv regned på at ha meget tilbage af sin levetid, stærkt an- grebet som han dengang var af lungetæring, beslutted Eckersberg sig derfor i 1859 til at oprette en malerskole i Kristiania. 210