Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

BUSKAPENS MALER. flåte ved overfartstederne over elv og fjeldvand har han malt dem atter og atter. Altid i flok og følge, ikke den enkelte type eller individet, som Poul Potter malte dyrene for karakterens skyld, men hele den rautende og bjældeklingende skare, som den ved middagstid søger til vandingsstedet eller som den i dilt og sprang om kvælden drives ind på sætervolden med fulde yver. Det er sæterlivets stemning, han søger, ikke form og individualitet i det enkelte dyr. Uden tvil har Askevold havt sin nytte af at se dyrbilleder af Troyon og Rosa Bonheur under sit Pariserophold. Men det er dog ikke til de store franske mestre i dyrmaleriet, han slutter sig, men snarere til kunstnere som belgieren Verlat, düssel- dorferen Burniér og især müncheneren Fr. Voltz. Beundringen for Voltz’ billeder kaldte endog Askevold fra Düsseldorf til München, hvor han opholdt sig en tid.1) Forøvrigt gjorde Askevold alvor af forsøget med at bo hjemme. 1 1866 vendte han tilbage til Bergen, og det viste sig, at også udenfor hovedstaden kunde nu en norsli kunstner soutenere. I over 10 år blev Askevold hjemme, og disse år er netop hans kunsts blomstringstid. Fra disse år er begge billederne i Kunstmuseet og det ypper- lige billede hos konsul Ole Johannessen i Bergen, Overfart (1872), som overhovedet er det betydeligste arbeide jeg kjender af Askevold.2) Men i længden blev det dog kunstneren for trangt hjemme i Bergen, og i 1877 flytted han over Paris til Düsseldorf, hvor han længe var fast bosiddende, men med reiser hjem til Norge. I de sidste år bodde han igjen hjemme, men i Düsseldorf døde han den 22de oktober 1900. Askevold var ingen stor kunstner, men en meget dygtig maler og en tiltalende kunstnerpersonlighed. Han tåler ingen sammenligning med fortidens store dyrmalere. Han har ikke de gamle hollænderes skarpe blil< for dyrets type og karakter. Hans rød- og hvidflæk- kede kjør er indbyrdes skuffende lige. Heller ikke holder hans billeders kunstværd mål, når man sammenligner dem med billederne af de bedste moderne dyrmalere som franskmanden Troyon eller dan- sken J. Th. Lundbye. I Troyons monumentale dyrbilleder ser man en mægtig hornkvæg-race bevæge sig med majestæt og vælde mod en baggrund af endeløse sletter og en høi himmel. Askevolds billeder forekommer kraftløst tegnet og tankeløst koloreret i sammenligning med denne robuste og bevidste kunst. Og der er i Askevolds billeder noget vippende og uafgjort i forholdet mellem landskab og dyr. Man ved ikke rigtig, om det er dyr- billeder med landskabsstaffage eller landskabsbilleder med dyrstaffage. Hvilket forøv- 9 Et lidet billede af Voltz i Bergens Billedgalleri (No. 92). 2) Skulde været gjengit lier, ifald der havde været anledning til at fotografere billedet. 225