Norske Malere Og Billedhuggere
1. Malerkunsten I De Første 80 År

P. N. ARBO. Første gang han udstille, i 1855, var det et lidet billede med et par børn i det frie, men allerede året efter præsterte han et billede med ryttere fra trediveårskrigen i smag med Hüntens og Camphausens rytterbilleder. I 1859 sælger han en fremstil- ling af Håkon Jarls død og i 1860 Valkyrier til Kristiania kunstforening. Det var også i denne hans düsseldorfertid, at Arbo udgav de vel kjendte fædrelandshistoriske farvetryk, Olav Trygvasons landstigning i Norge og Olav den Helliges død på Slikleslad, og malte det lille billede, som Bergens Billedgalleri eier, med en fremstilling af Kong Sverres flugt i snestormen på fjeldet. Omkring 1860 bytted Arbo Düsseldorf med Paris, hvor han for det meste op- holdt sig, indtil han i 1871 vendte hjem og tog bolig i Kristiania. I Paris uddanned Arbo sig til en så solid tegner og dygtig tekniker, at han ikke længere behøved at frygte for at binde an med de store lærreder og de mythologiske emner, som hans hu stod til. På den skandinaviske udstilling i Stockholm i 1866 mødte han med sin Valkyrie, det omfangsrigeste billede, som endnu nogen norsk maler havde udført. Valkyrien vakte den største opsigt, blev hædret med udstillingens første pris og indkjøbt til det svenske Nationalmuseum. Men da Arbos landsmænd ikke var mindre indtat i den smukke rytterske på den fnysende sorte hingst, blev billedet malt omigjen for det norske Nationalgalleri (1869). Arbos Valkyrie er jo et overmåde populært billede, men det er et kunstværk, som dårlig står for strengere fordringer til indholdet. Den søde unge pige i brynje- særk søger at se så vild ud, som det er hende muligt, hun spiler op sine smukke blå øine og svinger sit spyd og lar det lange gule hår flagre. Men hun vedblir dog at være det, hun er, en udklædt nydelig blond parisermodel med fine små hænder og den yndigste lille fod. Hun vil neppe kunne regne på at bli anerkjendt som ægte søster af Edda-digtningens vilde skjoldmøer, når de sammen med ravnene kredser over ligene på mændenes val. Betydelig mere mythologisk end ryttersken er hendes begsorte ganger, som i vanskelig forkortning stormer beskueren lige imøde med ud- spilede næsebor og flyvende man. De to store billeder, som danner modstykker til hinanden i en sal på Stockholms slot, Natten og Dagen, henholdsvis en mø på en sort og en yngling på en hvid gan- ger i lignende luftridt, er ikke andet end senere variationer af Valkyriens motiv. Men ud af den samme motivkreds har Arbo skabt et andet mythologisk billede, en figurrig og langt betydeligere komposition — Asgårdsreien (1872). Billedet var ud- stillet på den skandinaviske kunstudstilling i Kjøbenhavn 1872 og blev der indkjøbt for Kunstmuseet i Kristiania. Motivet er hentet fra Welhavens romance: 234